|
ØKOLOGISK FISK? MULIGHED OG NØDVENDIGHED
Uddrag af rapport fra
havpolitisk forum i Bønnerup,.marts 1996
arrangeret af Landsforeningen
Levende Hav
i samarbejde med Den Grønne Fond.
Kapitel 8
Hanne Mogensen
Hanne Mogensen er dyrlæge og ansat ved
Levnedsmiddelkontrollen i Randers.
Mit ærinde i dette indlæg er at opridse
betingelserne for økologisk fødevareproduktion, som den
eksisterer idag, og diskutere, om man kunne forestille sig et
fiskeri, der kalder sig økologisk. Som det vil fremgå, ser jeg
umiddelbart ingen afgørende forhindring for et godkendt og
kontrolleret øko-mærke for fisk.
For overhovedet at måtte sælge en fødevare
i dette land skal man registreres og overholde visse minimumskrav
om levnedsmidlernes behandling og opbevaring.
For at kunne mærke sin vare som økologisk,
skal man derudover godkendes som økologisk producent og opfylde
de krav, der er givet i den lovgivning om økologiske
levnedsmidler, som Levnedsmiddelkontrollen er med til at
administrere, og dermed følger en mere omfattende kontrol end den
almindelige levnedsmiddelkontrol. Det er ikke tilladt at kalde en
vare for "økologisk", hvis den ikke sorterer under
dette system og de pågældende kriterier, der er vedtaget. Der er
(endnu) ingen lovgivning for fisk på området, og derfor er det
idag slet og ret forbudt at sælge en fisk under betegnelsen
"økologisk".
Filosofien bag det statskontrollerede økologi-mærke
er, at det er produktionen, der er økologisk. Der er derfor ingen
garanti for, at den vare, man køber som økologisk, også er
velsmagende og af høj gastronomisk kvalitet. Til gengæld har man
en statsgaranteret sikkerhed for, at varen er produceret og
behandlet i overensstemmelse med de retningslinier, der er fastsat
på området. For økologiske levnedsmidler idag gælder det spørgsmål
om brug af sprøjtemidler, gødskning, foder, lægemidler og tilsætningsstoffer
og derudover dyrevelfærd. For at sikre overholdelsen af disse
krav, foregår der en offentlig regelmæssig kontrol af alle de
involverede produktionsled, dvs. f.eks. gården, slagteren,
detail-slagteren osv. Hvis bare ét af leddene "smutter"
i kontrollen, kan varen ikke godkendes som økologisk. Der skal
foregå nøje registrering af al indkøb til produktionen, hvor
meget der produceres, og hvor meget der sælges til hvem.
Derudover er der krav til de fysiske forhold, som f.eks.
opstaldning, adskillelse og mærkning af dyr, emballage-lukning
mm., og til driften iøvrigt, f.eks. tidselementet i adskillelse,
næbtrimning o.a.
Min pointe i forhold til diskussionen om en
økologisk fisk er den, at begrebet "økologi" i
produktionen og kontrollen af levnedsmidler er klart og tydeligt
defineret, og at varen uanset dens gastronomiske, biologiske eller
filosofiske kvaliteter iøvrigt simpelthen er økologisk, når
produktionen og behandlingen af den har overholdt de gældende
regler. Det er altså ikke afgørende for en vares status af
"økologisk", hvordan dette ord iøvrigt optræder i
biologibøger, diskussioner og undersøgelser: det drejer sig
alene om, hvad der er bestemt, defineret og nedskrevet ved lov.
Med andre ord: hvis der kan defineres og ved lov vedtages et
regelsæt for en økologisk produktion og behandling af fisk, så
kan fisk, der behandles på denne måde sælges som "økologisk"
lige så vel, som økologiske landbrugsvarer bliver det.
Og ser man på de praktiske muligheder for
at drive og kontrollere et økologisk fiskeri, så forekommer en
offentlig kontrol ikke umulig: så snart fisken er fanget, kan det
principielt kontrolleres, hvordan den behandles i de forskellige
led, lige til den sælges til forbrugeren. Særskilte journaler og
regnskaber for "økologisk fisk" er vel for en fisker
ikke mere utænkeligt end for en landmand? De fysiske forhold i
fiskeriet kunne evt. have noget at gøre med fangst-redskaber,
kasser til transport osv, og angående driften kunne der
differentieres med hensyn til de tidspunkter på året, hvor man må
fiske en given fisk.
Der eksisterer som sagt ingen lovgivning om
økologisk fisk, men det betyder ikke at en sådan er utænkelig.
Nogle af de kriterier, jeg kunne forestille mig for en økologisk
produceret fisk, er: energiforbrug, fangstmetoder, affald,
emballage, rengøringsmidler, fangst-område, arbejdsmiljø,
transport, forarbejdning, årstidsvariationer. Der kan ikke
stilles krav til fisken i et sådant foretagende, men det kan der
til fiskeriet, og der forekommer at være emner nok at diskutere.
Det arbejde, der skal sættes i gang efter
dette seminar, kunne efter min mening arbejde med:
- kortsigtet: at opstille nogle
kvalitetskrav, som der kan fiskes efter og arbejdes efter i
behandlingen af fisken.
- langsigtet: at arbejde videre for at påvirke
den lovgivning, der formentlig kommer på et tidspunkt. Ved at gå
ind i denne proces har fiskere og andre faktisk mulighed for at sætte
præg på kriterierne for et eventuelt fremtidigt økologisk
fiskeri. Jeg har nævnt nogle af de faktorer, der kunne være
interessante at undersøge i den forbindelse.
Bemærk: teksten er ikke identisk med Hanne
Mogensens oplæg, men et referat af det i citatform.
© |
