Hvert år til december gennemfører EU
kommissionen og ministerrådet de afsluttende forhandlinger om
fiskeriet for det kommende år.
Her afgøres hvor stor TAC’erne (den totale
mængde af en art fisk i et farvand, f.eks. torsk i Nordsøen)
skal være. Til grund for disse fastsættelser lægges den
biologiske rådgivning. Efter at TAC’en er fastsat fordeles den
som kvoter til de enkelte lande. Til grund for denne fordeling
bruger landenes historiske rettigheder til de enkelte arter i de
enkelte farvande.
Op til disse forhandlinger er der hvert år
en del dramatik, og under selve forhandlingerne, som i år finder
sted den 16. december, er der hele dagen og natten udtalelser til
medierne fra ministre og organisations formænd om hvor svært det
hele er og hvor lidt ”det ser ud til”, at dansk fiskeri for
tildelt osv.
De som har fulgt disse forhandlinger ved at
det er et stort teater, sat i scene med det ene formål, at få
fiskerne til at frygte det værste, dvs. at forberede dem på det
værste og det der er værre.
Dagen efter på morgen TV, ser man så
landenes ministre og fiskeriformænd forklare de søvnige fiskere
og andre, at det har været ”benhårde forhandlinger” hele
natten, men heldigvis fik de danske forhandlere, dvs. ministeren
med Bent Rulles hjælp, banket EU kommissionen på plads og
fjernet de værste urimeligheder fra de andre EU lande. Så selv
om resultatet ikke er det bedste for dansk fiskeri, så er det som
langt fra så slemt som man kunne have frygtet. Og så tager de
med fred i sindet hjem til deres velfortjente juleferie, som de
også altid husker at minde os om.
Sådan har det været i mange år. Og selvfølgelig
bliver sådant et teater nødt til at fastholde sit publikum og
derfor har man de senere år indført et skrækscenarium –
torskestoppet. Dette års stop blev kørt i stilling for en måneds
tid siden.
Det startede som altid med at biologerne
anbefaler stoppet og derefter er det helt op til EU kommissionen
at give stoppet indhold. For det forhold at biologerne vil have et
stop for torsk og alle andre arter er jo ingen nyhed. Dette år
har Frans Fischler slået på den helt store tromme.
Umiddelbart efter at biologerne fra ICES
havde anbefalet stoppet var han ude med, at kommissionen var klar
til at stoppe for torskefiskeriet og dette år ikke alene for
selve fiskeriet efter torsk, men også de fiskerier som fanger
torsken som bifangst. Og da torsk jo fanges som bifangst i stort
set de fleste fiskerier, ja så siger det sig selv at et sådant
stop ville blive en katastrofe for fiskeriet. Og hurtig efter
hovedrolleindehaveren Franz Fischler var kommet på scenen, kom
alle de andre. Europas ministre, politikere og fiskeriets
topfigurer, og den højrøstede nu gammelkendte sang kunne starte
de afgørende fiskeriforhandlinger for året 2002.
Men nu er sangen stoppet. Franz Fischler
sagde til BBC i forgårs, at han ikke kan
forestille sig et totalt stop, ja tilsyneladende kan han ikke
forstille sig ret meget andet end, at noget må gøres for det står
jo sløjt til med torskebestande og her er der ingen uenighed.
Den mest sandsynlige forklaring på at
stoppet er aflyst så tidligt, findes i EU og ministerrådet
som har en dagsorden, der er vigtigere end torskebestanden, nemlig
vedtagelsen af den politiske reform som skal reformere det europæiske
fiskeri i retning af et større mål af bæredygtighed og endnu
vigtigere – få fjernet tilskuddene til det europæiske fiskeri.
I stedet skal pengene kanaliseres over i sociale fonde til brug
for støtte til de områder i Europa, som allerede er ramt og som
vil blive endnu hårdere ramt af den biologiske virkelighed i de
europæiske fiskebestande.
Den sag er der politisk kød på så her er
ministrene på hjemmebane. Nu gælder det for Danmark som
formandsland at vise handlekraft,
reformen skal vedtages, alt andet vil være en alvorlig prestige
tab for den danske regering.
-
Torskebestanden! Når ja, den tager de igen til næste
år. Det er jo en god sag som sætter den nødvendige skræk i
livet på fiskerne, til brug for gennemførelsen af den fælles europæiske fiskeripolitik.
Landsforeningen Levende Hav
Ferring Strand den 8.11.2002
|