Den 20. november forliser tankskibet ”Prestige” ud for den nordspanske kyst, med en større olieforurening til følge. Blot en måned senere bevilger EU tæt ved en 1 mia. kroner, til støtte for de forureningsramte spanske fiskere. Den 1 mia. blev givet det spanske fiskeri som en del af den fiskeriaftale der blev indgået i Bruxelles den 20/12 under det danske EU formandskab. (I EU's fiskerisammenhænge er 1 mia. kroner et meget stort beløb, det ses tydeligt i en sammenligning med de ca. 2,5 mia. som EU afsatte til ophugninger af EU's fiskeriflåde, de kommende 3-4 år.)

Det er ingen tvivl om, at denne hjælp til det spanske fiskeri har spillet en betydende rolle i de forhandlinger, som førte til vedtagelsen den omfattende og meget vanskelig fiskerireform som EU har arbejdet på i 10 år. Et vigtigt element i reformen var afskaffelsen af støtten til det europæiske fiskeri, et stop som ville ramme hårdt i det spanske fiskeri for Spanien modtager halvdelen af den samlede støtte.

Denne for EU systemet usædvanlig hurtige hjælp til de spanske fiskere, giver et udmærket billede af de kaotiske fiskeriforhandlinger. EU's fiskeripolitik er hovsaløsninger og vi må nu frygte, at den reform som endnu ikke er offentliggjort, fortsætter på denne slingrekurs.

Situationen i det danske fiskeri er også kaotisk. Vi ved endnu ikke ret meget om de aftaler der blev indgået, men vi ved dog at kvoterne på torsk blev halveret i 2003. Alligevel er torskefiskeriet startet ud med rationer som ligger tæt på de rationer som fiskerne havde i januar 2002. Der er ingen forklaring på de høje rationer, vi tror at man er startet med høje rationer for at få fiskerne i gang, få dem ud på havet, for at undgå ballade her først på året.

For der er lagt op til ballade, og der bør også blive ballade. For uanset de forbehold vi har når det gælder de konkrete fiskerier, så befinder vi os midt i den største fiskeriskandale til dato. Den seneste havde vi i 1997, hvor fiskeriforhandlingerne i EU førte til en sænkning af mindstemålet for rødspætter og en støtte til fiskeriet med bomtrawl. Denne skandale har sit udspring i det danske EU formandskab, hvor ministeren og hendes embedsmænd ikke har haft det nødvendige begreb om det europæiske fiskeri, og de har indgået en aftale uden at kende til aftalens konsekvenser.

Reguleringen via havdage, som starter i februar, er måske det klareste eksempel på den uvidenhed der hersker i den danske fiskeriforvaltning. På det foreliggende, synes systemet med havdage nemlig også at blive til en katastrofe for de meget effektive danske fartøjer som pendler mellem farvande og fiskerier. Disse moderne, effektive og ikke mindst kostbare trawl og vodfartøjer er nødt til at fiske mere end 300 dage om året og de skal fiske torsk, kuller, hummer, rødspætter, rødtunger, skærising og også tobis for at få økonomi i deres bedrifter. Men som det ser ud i øjeblikket bliver det umuligt under det nye system. De enkelte lande kan dog tildele flere dage under bestemte forhold og hvis de f.eks. ophugger mange fartøjer, men det synes ikke at kunne redde fiskeriet for denne kategori af fartøjer.

Bliver disse fartøjer og de trawlere, som fisker med svære trawl i stenene i de indre farvande, tvunget væk fra det direkte fiskeri efter torsk og kuller, pga. af havdage systemet, så vil der ske en betydelig og mærkbar reduktion i torskefiskeriet - men det er meget svært at forestille sig, at det skulle ske.

Sker det alligevel, er det ikke et udtryk for, at dansk fiskeriforvaltning er blevet bæredygtig i dens politik, så er det et udtryk for uvidenhed i den danske fiskeripolitik, godt og grundigt syltet ind i ambitionerne under det danske EU formandskab.