Pressemeddelelse

Udsendt i forbindelse med Landsforeningen Levende Havs ordinære generalforsamling i Lemvig den 26.4.02

Landsforeningen Levende Hav opfordrer Folketinget og regeringen til at forholde sig til den reelle konflikt som er opstået kølvandet på EU's nye fiskerireform, og lægge afstand til fiskernes formand, Bent Rulles hadske angreb på de sydeuropæiske lande, i disse landes forsøg på at rede så mange af deres mange fiskere som muligt. 

Til sammen har Spanien, Portugal, Italien og Grækenland ca. 60.000 fartøjer og ca. 180.000 fiskere Til sammenligning har Danmark, Holland, England og Irland ca. 15.000 fartøjer og ca. 25.000 fiskere. Ser man bort fra Spaniens store fartøjer, som fisker uden for de europæiske farvande, så har Sydeuropa bevaret deres titusinder af fiskere og fartøjer. Og disse mange fiskere giver liv og farver og ikke mindste friske fisk til de mange havne. Fiskeriet i de sydeuropæiske lande er meget mere end blot en industri som skal holdes i gang med ”råvarer” som i den nordeuropæiske fiskeindustri.

-         Danmark er det land i Europa som fanger den største mængde fisk, mens værdien af de spanske fiskers landinger, er 4 gange så stor som værdien af de danske fisk.  

Vi støtter de sydeuropæiske landes kamp for deres fiskere. Langt hovedparten af de 60.000 fartøjer er mindre fartøjer som sælger deres fangster til direkte konsum, til mennesker som værdsætter fisk og som også er villig til at betale prisen for frisk dagfanget fisk.

Vi støtter ikke udviklingen i det danske fiskeri, hvor man med den ene hånd giver offentlig støtte til ophugninger af de mindre og mellemstore fartøjer og med den anden støtter moderniseringen af og opbygningen af et ubæredygtigt fiskeri på ganske få, men meget store og meget effektive fartøjer, med hvad deraf følger af uddøde havne og tab af menneskelige og kulturelle værdier.

Det er ikke nogen naturlov som bestemmer, at dansk fiskeri har kurs mod en situation, hvor der kun bliver plads til 1000 fiskefartøjer. Det er en kurs som er udstukket af en fiskeriforvaltning og en fiskeriorganisation, uden respekt for de mennesker og værdier som burde være fundamentet i dansk fiskeri.

Med den nye reform, skal EU's fælles fiskeripolitik bygges på ressourcebæredygtighed og beskyttelse af havmiljøet, og derfor er det vigtigt, at de titusinder af sydeuropæiske kystfiskere ikke bliver ramt i konflikten mellem det natur- og ressourceødelæggende fiskeri som foregår i de fiskeririge nordlige farvande og i farvandene ud for mange afrikanske landes kyster. 

Vi håber at de sydeuropæiske lande vil vinde kampen for deres mange fiskere.

Vi mener ikke at et naturerhverv som fiskeriet skal have offentlig støtte, men skal der ydes økonomiske støtte i fremtiden, så bør den bruges til at fremme udviklingen af det mindre miljø- og naturskånsomme fiskeri, på bekostningen af den økonomiske støtte til det store kapitaltunge fiskeri, som er årsagen til at vore fælles fiskebestande er blevet så nedfiskede, at de nu er ved at bryde sammen.

I