Hvis nogen tror at fiskeriet er i gode hænder
under det danske formandskab, så tager de fejl. Hvis nogen tror
at det danske formandskab arbejder til fordel for et mere bæredygtigt
fiskeri så tager de fejl og hvis nogen tror, at den danske
regering arbejder til fordel for det naturskånsomme og bæredygtige
fiskeri - ja så er de blevet forført af regeringens åleglatte
intetsigenhed.
- Sådan
siger den danske fødevareminister under de
afsluttende fiskeriforhandlinger i Bruxelles: ”Vi arbejder hårdt,
jeg vidste det ville blive vanskeligt, men jeg fornemmer enighed,
jeg tror vi når det” osv. Sådan siger fiskeren: ”Der er
masser af fisk, jeg fisker lovligt, der er ikke noget udsmid i mit
fiskeri osv”- hvem skal vi tro på?
Selv har jeg været tæt på fiskeriet i næsten
30 år og jeg lægger ikke skjul, på at der er fiskere der ikke
burde have lov til at fiske – men det er et mindretal. Derimod
har et meget stort flertal af ministre, regeringer, politikere og
fiskeriorganisationer fusket med den fiskeripolitiske sandhed i en
sådan grad, at de burde straffes for det.
Fødevareministeren tror på det - men jeg
vil godt vædde en af de få nytårstorsk der er tilbage på, at
fiskerireformen ikke bliver vedtaget under det danske formandskab.
I EU bliver det kun et af de mange nederlag som er indeholdt i den fælles europæiske fiskeripolitik siden 1983. Men
herhjemme bør det blive mere end blot ”en ridse i lakken”,
under det danske formandskab - et formandskab som i disse dage stråler
om kap med byens mange julelys. Årsagen til denne forestående
fiasko skal findes i formandskabets mangel på realitetssans og i
den politiske styring af fiskeriet, som kun i ord - men så
afgjort ikke i handling - tog hensyn til de biologiske og økologiske
sandheder der er opstået i havet og i fiskeriet.
Subsidierne skal afskaffes siger ministeren,
men subsidier i fiskeriet er ikke noget problem, hvis de vel at mærke
bruges korrekt, dvs. til fremme af det naturskånsomme og bæredygtige
fiskeri. Men den fælles europæiske fiskeripolitik, med Danmark i
front, har ikke villet eller evnet at få fremmet det bæredygtige
fiskeri, tværtimod. Og nu tror de nordeuropæiske
fiskeripolitikere, med Danmark ved roret, at de kan få samling
omkring en ny fiskerireform, ved med et snuptag at fjerne den økonomiske
støtte til det spanske fiskeri. En støtte der betyder ligeså
meget for Spaniens fiskeri som landbrugsstøtten betyder for dansk
landbrug. Samtidig vil de ikke give Spanien retten til
fiskeri i Nordsøen og andre farvande fra nytår 2003, en ret som
de fik sammen med deres indtræden i EU i 1984. Og dertil kan så
lægges, at EU ikke længere støtter Spanien i deres forsøg på
at hente fisk i den 3. verdens farvande.
Hvis det fusk, dvs. den fiskeripolitiske
løgn som stadig styrer EU's fiskeripolitik, skulle være et forsøg på at få
skabt et mere bæredygtigt fiskeri og en samling
omkring en fælles fiskeripolitik, så kan vi med rette frygte det fællesskab.
Kurt Bertelsen Christensen
Fiskeriekspert i Levende Hav
|