Under det danske formandskab skal der efter planen vedtages en ny fiskerireform. Den har været undervejs i 10 år og en af grundstenene i reformen er et meget omfattende studie af det europæiske fiskeri og dets nationale, regionale og lokale betydning for den europæiske befolkning. Studiet “Regional socio-economic studies on employment and the level of dependency on fishing”, offentliggjort i 1999, har været det vigtigste redskab for kommissionen og ministerrådet i udarbejdelsen af reformen.

Studiet oplister det europæiske fiskeri og de mange, mange millioner som EU har bevilget til studiet, blev bestemt af et overordnet sigte. At få skabt en indsigt og et overblik over det europæiske fiskeri så man kunne skære ned og fjerne fiskere, uden at det kom til alvorlige sammenstød mellem fiskere og myndigheder i de regioner i EU, som man viste ville blive hårdt ramt. Hensigten med studiet var ikke, som man måske havde kunnet forvente, at arbejde for at så mange fiskere som muligt kunne blive i deres erhverv, tværtimod. Den nordeuropæiske ide er, at få fjernet så mange fiskere som muligt, så der kan blive en bedre økonomi til de få der bliver tilbage og deres industrier som skal fange og forarbejde den europæiske fisk.

Studiet viser meget klart, at en sådan politik går imod det sydeuropæiske fiskeri som udgøres af et meget stort antal mindre fartøjer, specielt i de sydlige lande som Spanien, Italien og Grækenland

                        Number of vessels by fleets, by Regions. Spain E.1 1996.

I Calicien i Spanien udgjorde de mindre fartøjer 93% af den samlede flåde i 1996 og selv om der sikkert har været mindre forskydninger så holder ovenstående skema også i dag.

I Danmark er der nu lidt mindre end 1600 aktive fiskefartøjer over 5 tons og ca. 2000 under 5 tons. Et skema for dansk fiskeri vil vise at ca. 75% af fartøjerne hører til kategorien ”kystfiskeri” In Shore Fleet dvs. fartøjer som er afhængig af vind og vejr og som lander hver dag eller flere gange om ugen. Udviklingen i Danmark de kommende 5 år vil medføre, at flåden kommer til at bestå af mindre end 1000 større fartøjer og et fåtal af aktive kystfartøjer.   

I Danmark og i de øvrige nordeuropæiske lande, Holland, England, Irland er det dog de store fartøjer som fanger størsteparten af de fisk der landes. I Danmark fanger de store mere end 80% af de samlede landinger. I Spanien er situationen en anden, her udgør landingerne fra de mindre fartøjer hovedparten af de landede fisk. De store fartøjer i Spanien er også de fartøjer som fisker på de licenser som Spanien og EU køber i farvandene ud for bl.a. Afrika.

Derfor er der bestemt objektive grunde til, at reformen modtages så forskelligt som tilfældet er i de nord- og sydeuropæiske fiskerier.

I Danmark har vi fået afviklet (ophugget) størsteparten af de mindre fartøjer og tilbage har vi en relativ moderne flåde bestående af store fartøjer 100- 2000 tons. Denne flåde er betydningsfuld for den danske fiskeindustri. Samme situation har man i Holland, England og Irland. Denne flåde og industri er blevet hjulpet godt på vej af den økonomiske støtte fra EU og Danmark.

Derfor kan Danmark og Danmarks Fiskeriforening i dag, uden de store problemer også støtte op om reformens forslag til afskaffelse af den økonomiske støtte. Situationen i dansk fiskeri i dag minder om situationen i det danske landbrug, hvor man også mener, at støtten kan afskaffes, blot det kommer til at gælde lige i hele EU. Dansk landbrug er blevet så moderne og koncentreret på så få store bedrifter, at de kan klare sig selv i konkurrencen med de andre lande i EU. Dansk fiskeri tænker på samme måde. Få fjernet de sidste kuttere så der tilbage er mindre end 1000 moderne fartøjer som kan fordele fisken mellem sig, og helst via omsættelige kvoter, hvor fisken kan handles sammen med fartøjerne.

For de sydeuropæiske fiskere er situationen som nævnt en anden. De har stadig brug for støtte til moderniseringen af deres gamle flåde og til forbedring af fiskeriets infrastruktur. Og da de har mange fartøjer har de selvfølgelig også brug for mange penge.

Den økonomiske støttepolitik

Det er uden for enhver tvivl, at den økonomiske støttepolitik i EU siden 1983 og op til i dag, har spillet fallit. Den har ødelagt fiskeriets mere naturbestemte infrastruktur ved at den har tilgodeset udviklingen af et fiskeri på færre, men større og mere effektive enheder. Med det resultat, at det europæiske fiskeri aldrig har været så ubæredygtigt som det er i dag, det viser studiet også meget klart. Så set udefra er det ikke så underligt, at reformen nu vil gøre op med fiskeriets støttepolitik. 

Men set indefra er det ligeså klart, at skal udviklingen vendes mod et mere bæredygtigt fiskeri, så må man støtte opbygningen af en flåde som fisker naturskånsomt, med et lavt energiforbrug, uden udsmid og med så mange fiskere i erhvervet som overhovedet muligt. En sådan udvikling har i sig et utal af gode og fornuftige bifangster, som liv i de mange havne, mange arbejdspladser i land, turisme, friske dagfangede fisk, en større folkelig interesse for erhvervet osv.      

Dette er bl.a. på Levende Havs dagsorden for møderne i Nyborg i perioden den 6. 11. september i år