Fiskestop – en ringe løsning.

               December 2002

 

     

  

 

Fiskebestandene har det meget dårligt, med torsken i Nordsøen som en af de bestande der har det værst. Verdensnaturfonden WWF og Greenpeace vil have et totalt stop for torskefiskeriet, men det er mere et miljøpolitisk standpunkt end et fiskeripolitisk. Et totalt torskestop vil ikke løse problemet, for det medfører kun, at det bliver ulovligt at lande torsk fra Nordsøen. Fangsten af torsk vil fortsætte, fordi torsken i Nordsøen også bliver fanget sammen med andre arter. Med et stop vil torsken skulle smides ud som død fisk, eller landes ulovligt som grå og sorte fisk.

Man kunne godt lave et totalt stop for torsk, hvis den som sild levede i store stimer, hvor der så kun er torsk. I 70’erne gik det dramatisk ned af bakke med Nordsø silden og de første kvoter blev indført samtidig med at man indførte stop for landinger af sild, til mel og olie. Den regulering er sikkert årsagen til, at sildebestanden i Nordsøen har det nogenlunde i dag. Torskefiskeriet øst for Bornholm burde også havde været stoppet, nu er det næsten stoppet af sig selv. Den østlige bestand af torsk i Østersøen samlede sig i store stimer i forbindelse med gydningen og der blev de fanget med trawl og flydetrawl, uden bifangster af andre fisk. Noget af det samme meget voldsomme fiskeri fandt sted i den sydlige del af Nordsøen, hvor torsken er forsvundet i dag. Det totale kollaps af torskefiskeriet ved New Fundland og Labrador (fra en årlig fangst på mere end en halv mill. tons til noget nær nul i dag) kunne også være undgået, med et langt tidligere totalt fiskestop.

Men som nævnt lever torsken i Nordsøen og de indre danske farvande og i fravandene vest for England, sammen med andre fisk, derfor vil et totalt stop ikke forhindre at torsken bliver fanget. Her er der brug for andre og meget mere effektive virkemidler. Den fiskeriindsats som udøves af fartøjer som lever af det direkte fiskeri efter torsk og kuller, skal nedbringes med 80 %. Og hertil skal man bruge de økonomiske virkemidler. Og da der er tale om store og moderne trawl-, vod- og garnfartøjer, ja så er der også tale om meget store beløb. Men der er intet andet at gøre, for disse fartøjstyper har specialiseret sig i at fange fisken der hvor den står i større eller mindre klumper i eller tæt på stenene.    

Fjerne man disse fartøjer fra torsk og kullerfiskeriet, eller får dem over i andet fiskeri (som er umuligt da den samlede flåde er alt for stor), kan man uden problemer også tillade en mindre kvote som bifangst i andre fiskerier, og det meste garnfiskeri, almindelige vodfiskeri og krogfiskeriet efter torsk og kuller.

Genopretningen af torsk- og kuller bestandene, er ikke et spørgsmål fiskerstop; om kvoter; maskestørrelser; havdage og alle mulige andre og umulige tekniske bevaringsforanstaltninger. Det er alene et spørgsmål om penge, dvs. penge nok til at få fjernet de fartøjer og de fiskeriteknikker som er årsagen til at bestandene er ved at kollapse. (På denne ene måde minde den europæiske fiskeriforvaltning lidt om forvaltningen af det europæiske landbrug, hvor man først giver støtte til produktionen af mælk, så får man får meget mælk, og så må man give støtte til at få slagtet køerne).

Mange af disse specialiserede moderne fartøjer er kommet ind i fiskeriet med en politisk- og økonomiske støtte, nu er der ikke brug for dem længere, nu må de ud via en fornuftig fiskeripolitik og med den nødvendige økonomiske støtte. De skal de også af hensyn til andre fiskere. Et totalt stop vil være uretfærdigt over for de fiskerier som ikke har moderniseret med offentlig støtte, men som blot bedriver et mindre og fornuftigt fiskeri, hvor torsk og andre fisk udgør et samlet hele i deres fiskeri.   

Kurt Bertelsen Christensen

Fiskeriekspert i Levende Hav