|
Fiskebestandene har det meget dårligt, med
torsken i Nordsøen som en af de bestande der har det værst.
Verdensnaturfonden WWF og Greenpeace vil have et totalt stop for
torskefiskeriet, men det er mere et miljøpolitisk standpunkt end
et fiskeripolitisk. Et totalt torskestop vil ikke løse problemet,
for det medfører kun, at det bliver ulovligt at lande
torsk fra Nordsøen. Fangsten af torsk vil fortsætte, fordi
torsken i Nordsøen også bliver fanget sammen med andre arter.
Med et stop vil torsken skulle smides ud som død fisk, eller
landes ulovligt som grå og sorte fisk.
Man kunne godt lave et totalt stop for torsk,
hvis den som sild levede i store stimer, hvor der så kun er
torsk. I 70’erne gik det dramatisk ned af bakke med Nordsø
silden og de første kvoter blev indført samtidig med at man indførte
stop for landinger af sild, til mel og olie. Den regulering er
sikkert årsagen til, at sildebestanden i Nordsøen har det
nogenlunde i dag. Torskefiskeriet øst for Bornholm burde også
havde været stoppet, nu er det næsten stoppet af sig selv. Den
østlige bestand af torsk i Østersøen samlede sig i store stimer
i forbindelse med gydningen og der blev de fanget med trawl og
flydetrawl, uden bifangster af andre fisk. Noget af det samme
meget voldsomme fiskeri fandt sted i den sydlige del af Nordsøen,
hvor torsken er forsvundet i dag. Det totale kollaps af
torskefiskeriet ved New Fundland og Labrador (fra en årlig fangst
på mere end en halv mill. tons til noget nær nul i dag) kunne
også være undgået, med et langt tidligere totalt fiskestop.
Men som nævnt lever torsken i Nordsøen og
de indre danske farvande og i fravandene vest for England, sammen
med andre fisk, derfor vil et totalt stop ikke forhindre at
torsken bliver fanget. Her er der brug for andre og meget mere
effektive virkemidler. Den fiskeriindsats som udøves af fartøjer
som lever af det direkte fiskeri efter torsk og kuller, skal
nedbringes med 80 %. Og hertil skal man bruge de økonomiske
virkemidler. Og da der er tale om store og moderne trawl-, vod- og
garnfartøjer, ja så er der også tale om meget store beløb. Men
der er intet andet at gøre, for disse fartøjstyper har
specialiseret sig i at fange fisken der hvor den står i større
eller mindre klumper i eller tæt på stenene.
Fjerne man disse fartøjer fra torsk og
kullerfiskeriet, eller får dem over i andet fiskeri (som er
umuligt da den samlede flåde er alt for stor), kan man uden
problemer også tillade en mindre kvote som bifangst i andre
fiskerier, og det meste garnfiskeri, almindelige vodfiskeri og
krogfiskeriet efter torsk og kuller.
Genopretningen af torsk- og kuller
bestandene, er ikke et spørgsmål fiskerstop; om kvoter; maskestørrelser;
havdage og alle mulige andre og umulige tekniske
bevaringsforanstaltninger. Det er alene et spørgsmål om penge,
dvs. penge nok til at få fjernet de fartøjer og de
fiskeriteknikker som er årsagen til at bestandene er ved at
kollapse. (På denne ene måde minde den europæiske
fiskeriforvaltning lidt om forvaltningen af det europæiske
landbrug, hvor man først giver støtte til produktionen af mælk,
så får man får meget mælk, og så må man give støtte til at
få slagtet køerne).
Mange af disse specialiserede moderne fartøjer
er kommet ind i fiskeriet med en politisk- og økonomiske støtte,
nu er der ikke brug for dem længere, nu må de ud via en
fornuftig fiskeripolitik og med den nødvendige økonomiske støtte.
De skal de også af hensyn til andre fiskere. Et totalt stop vil være
uretfærdigt over for de fiskerier som ikke har moderniseret med
offentlig støtte, men som blot bedriver et mindre og fornuftigt
fiskeri, hvor torsk og andre fisk udgør et samlet hele i deres
fiskeri.
Kurt Bertelsen Christensen
Fiskeriekspert i Levende Hav
|