|
Discard eller udsmid af fisk er blevet et varmt emne i
fiskeriforhandlingerne, også fordi der ikke er noget forsvar for udsmidet.
Men først og fremmest fordi udsmidet ikke registreres og derfor
kender man ikke mængderne og det kan få betydning for
fastsættelsen af kvoter. Men kvoterne selv får også udsmidet
til at vokse og det udsmid kaldes et "økonomisk udsmid"
og det vokser i takt med at kvoterne sættes ned. Fiskerne skal, og har altid skullet, genudsætte
undermålsfisk, dvs. de fisk som ikke overholde de fastsatte
mindstemål (op mod 100 % af undermålsfisken
er død eller også dør den efter udsætning).
Definitionen
på discard:
”En given mængde fisk som tages om bord og som
efter
sortering
udsmides i havet”.
(med ”udsmid” menes de fisk som ikke overlever en
genudsætning. Der findes dog fiskeredskaber som f.eks. bundgarn
og alm. snurrevod som har en betydelig genudsætning af levende
fisk, alt afhængig af arter og årstider)
Discard har altid fundet sted i
fiskeriet og alt afhængig af hvilket redskab og hvor man fisker,
kan fiskeren minimerer dette discard. Tidligere – da der var
fisk nok til alle – var det helt almindeligt at man flyttede fra
de områder hvor der var meget småfisk (yngel), eller også satte
man større masker i sit trawl/vod.
Det er blevet vanskeligere i dag, bl.a. fordi
selve fisken er blevet mindre (i størrelsen) og der er også
blevet meget færre af dem. Så derfor foregår der et forholdsvist
stort fiskeri, specielt i de indre farvande og Østersøen, efter
små torsk. Og et trawlfiskeri efter de helt små torsk, lige over
mindstemålet, vil helt naturligt give et meget større udsmid end fiskeri
efter større torsk med dertil hørende større masker.
Et andet discardforhold som gør sig gældende i
dagens fiskeri, er et voksende fiskeri med små masker efter
f.eks. jomfruhummer. Dette fiskeri er de seneste par år vokset eksplosivt i Nordsøen.
Herhjemme har vi kendt til trawlfiskeriet efter jomfruhummer i mange år i Kattegat og Skagerrak.
I de første år, i de 2 førnævnte farvande, var der en
uhyggelig stor mængde små fisk i trawlene, men nu er fisken ved
at være udryddet i de indre farvande og derfor er udsmidet
betydeligt mindre, også selv om det stadig er det højeste i
dansk fiskeri, med en udsmidsprocent på 50 % (officielle
tal).
Discard i Nordsøens hummerfiskeriet er
ukendt, men det er det sikkert også, fordi det er ubegribeligt højt,
så højt at det ikke ville kan accepteres i offentligheden - fiskeriet ville
simpelthen blive stoppet. Men da hummerfiskeriet er betydelig
fremgang og alle andre fiskerier er en alvorlig tilbagegang, er det meget vanskeligt for fiskerne og myndighederne at
få stoppet hummerfiskeriet (udsmidet i f.eks. garn fiskeri efter
torsk er på ca. 5 %).
Der fanges også et stort (men officielt
ukendt) antal småfisk, sild og andre fisk i industrifiskeriet
efter brisling, tobis og sperling. Her er det jo i sagens natur
ikke tale om udsmid, idet fisken bliver anvendt til fiskemel og
olie. Men i det samlede discard regnskab, dvs. discardens
betydning for de lave fiskebestande, bør disse meget store mængder
af småfisk med i regnskabet.
Et voksende discard problem er det økonomisk
bestemte discard. Dette discard vokser i takt med de lavere og
lavere kvoter. Et økonomisk discard er det udsmid som fiskerne
foretager, af ellers gode spisefisk over mindstemålet, for at få
de største og dyreste sorteringer og arter. I Danmark fisker man
på ration og jo mindre rationerne bliver, jo mere vil man udsmide
for at få den bedste økonomi i ens fiskeri. Et stort og kendt
udsmidsproblem kommer fra de fiskerier hvor man f.eks. fisker
kuller. Her kommer der altid mange torsk med op, men da rationerne
på torsk er meget små, må selv store og meget flotte torsk
tilbage i havet. De er døde eller også dør de efter at have været
på dækket.
Nordisk Ministerråd samlede i sidste uge i
Rungsted, fiskere forskere, fiskere og NGO fra de nordiske
lande til en 3 dages workshop om problemet discard. Her blev en af
konklusionerne, at vi måtte henstille til myndighederne i de
nordiske lande og i EU, at få dette problem sat højt på den
fiskeripolitiske dagsorden, for der er intet forsvar for discard i
en fiskeribiologisk situation som vi har i disse år, med de
drastisk faldende fiskebestande.
Workshoppen opfordrer alle til at yde en større
indsats for at komme discarden til livs og der er ingen
undskyldning for ikke at gøre alt. Vi ved hvorfor vi discarder og
vi ved også hvad der skal gøres for at få stoppet discarden –
derfor er det bare med at komme i gang.
En massiv indsats til nedbringelsen af
udsmidet i fiskeriet vil ramme rigtig mange fiskere på
deres levebrød, men vi har ikke noget valg. Det fiskeri som er
blevet udviklet og som nu et baseret på et højt udsmid af små og store fisk,
samt bunddyr m.m. det må stoppes. Alt andet er i direkte modstrid med
alle planerne for genopretning af vore fiskebestande.
I dag den 26/11 beretter EU, at discard vil
komme meget højt på den fiskeripolitiske dagsorden i morgen og
de kommende dage, frem til midten af december, hvor man forventer
at få vedtaget den meget omtalte fiskerireform, samt få afklaret
fiskeriet for 2003.
Og vi skal huske at discard er ikke kun et spørgsmål om større
masker, riste og andre tekniske løsninger, det er det selvfølgelig
også. Men det er i langt højere grad et spørgsmål om hvordan man
fisker, hvor man fisker, hvornår man fisker og på hvilke
bestande?
Levende Hav
Ferring Strand den 26.11.02
|