Under det danske formandskab skal der vedtages en ny fiskerireform.

EU Kommissionen og regeringerne har understreget, at alle med interesse i det europæiske fiskeri, har været med i udviklingen af fiskerireformen. Det har de ikke, for havde flertallet af de europæiske fiskere været med, havde reformen set helt anderledes ud. De få der skal have glæde af denne reform, er de som ejer de store fartøjer og som vil have kapitaliseret fisken, så de også kan tjene penge på at sælge fisken, endnu inden den er fanget.

Denne gruppe af nordeuropæiske ”fiskere” og fiskeindustrien, har sat sig tungt på reformen, godt hjulpet på vej af en økonomisk baseret og meget kortsigtet nordeuropæisk fiskeripolitik. For denne sammenslutning er begreber som ”bæredygtighed”, ”økologisk ansvarlighed” og ”skånsomhed”, blot noget man tager med, fordi tiden nu kræver at det gør man.

Vi der følger udviklingen, ved nu, at denne reform – som har været undervejs i 10 år, desværre ikke bliver det papir værd den er skrevet på. Hvorfor? Fordi intet i ord og handling, her i reformens slutfase, tyder på, at de ellers fornuftige hensigtserklæringerne, vil blive til noget efter 2003.

Befolkningen, som kan stille krav til fiskerireformen, lades i stikken. De få journalister som skriver lidt om fiskeri og den forestående reform, har glemt alt om fiskeriet som det foregår. De videresender nu blot det som regeringens stab af ansatte journaliser sender ud.

Faktum er: Man har ophugget for mia. af kroner og det vil man fortsætte med, men der stilles ingen krav til hvilke fartøjer som skal ud. Derfor vil ophugningen af de fartøjer, som ingen betydning har når det handler om et mere bæredygtigt fiskeri, fortsætte.

Faktum er: Man afskaffer støtteordningerne med den konsekvens, at de mindre og som regel også naturskånsomme fartøjer og deres infrastruktur i de mange havne, må give op. Tilbage får vi et industribaseret fiskeri på få havne med få store fartøjer, som kan købe og sælge fisken, endnu inden den er fanget.

Faktum er: At også i dag forgår der et fiskeri i Nordsøen uden tanke for bæredygtighed. Her sker det dagligt, at topmoderne vod/trawl skibe udsmider store mængder af torsk for at få kuller. En garnfisker fortalte i går, at et af disse fartøjer måtte udsmide 100 kasser torsk – fra et træk – for at få 20 kasser kuller. Selv havde garnfiskeren måtte kæmpe i 3 dage, for blot at fange 60 kasser torsk. Det foregår i dag, alle ved det og ingen gør noget ved det. Det er et forbud mod at udsmide al fisk som kan landes lovligt, det forbud ser mange stort på. Der foregår et aldeles ubæredygtigt hummerfiskeri, hvor udsmidet af spisefisk er så stort, at besætningsmedlemmer går i land, i afsky for denne form for ”fiskeri”.

Alle ved det foregår, men i stedet for at feje for egen dør, bruger Danmarks Fiskeriforening, som ifølge dem selv har ansvaret for alle danske fiskere, medierne til at fortælle den danske regering, Folketing og befolkning, at skurkene skal findes i det sydeuropæiske fiskeri.

Der findes ingen bæredygtige, økologiske eller naturskånsomme argumenter til fordel for at ophugge den del af den danske fiskeflåde som er blevet og som vil blive ophugget. De fanger under 20% af de samlede landinger og derfor kan deres forsvinden ikke opbygge fiskebestandene – tværtimod.

Der findes kun en vej til opbygning af fiskebestandene. Ophug de store fartøjer, som igennem deres fiskerimetoder udsmider i tusindvis af tons fisk og som kun ”holder skruen i vandet”, i deres og bankernes håb, om individuelle omsættelige kvoter.

Kurt Bertelsen Christensen