Folketinget
Udvalget For Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri
Landsforeningen Levende Hav LLH ønsker
hermed at henlede udvalgets opmærksomhed på dele af notat fra
den 9.12.01 fra Danmarks Fiskeriforening DF. Et notat DF åbenbart
har fået udarbejdet til brug for de kommende EU forhandlinger om
fiskerkvoterne for 2002.
Notatet diskuterer og kritiserer først
ICES tal og anbefalinger. Her bør Fødevareudvalget huske på, at
DF gerne ser, at Danmark trækker sig ud af det fiskeribiologiske
samarbejde i ICES. Denne kontante udmelding sætter sit tydelige
præg på notatets skarpe kritik af ICES eller ACFM (den rådgivende
komite). Vi har ikke de biologiske kompetencer som DF råder over,
og derfor kan vi ikke deltage i denne biologiske diskussion og
fortolkninger. Vi huske blot, at ICES biologerne repræsenterer
flere lande, hvor DFs biologer repræsenterer de økonomiske
interesser i dansk fiskeri. Og det er også i denne kontekst at
DFs konklusion for ICES biologiske rådgivning giver mening og
logik, dog med omvendt fortegn: ”Danmarks Fiskeriforening sidder
tilbage med et indtryk af at den biologiske rådgivning ikke
anvendes som et instrument der kan optimere fiskeriets muligheder,
men udelukkende bruges til de bruges til at argumenterer for
reduktioner i kvoten og restriktioner der allerede er vedtaget”.
Danmarks Fiskeriforening har nu gennem
flere år forsøgt at mistænkeliggøre ICES anbefalinger, men
indtil videre er DF ikke fremkommet med noget holdbart motiv til
hvorfor ICES skulle modarbejde fiskerierhvervet? Derimod sår
dette notat ingen tvivl om, at DF bruger deres biologer til at få
fremmet danske fiskeres økonomiske interesser.
I Levende Hav har vi gennem flere år
argumenteret for at politikkerne bør tage ansvaret for det europæiske
fiskeri og derfor er vi tilfredse med, at den biologiske rådgivning
bliver et instrument af mange, til en bedre forvaltning. Den
biologiske rådgivning kan heller ikke bruges til andet, da den
også af biologerne fremhæves som et endog meget mangelfuld.
Eskild Kirkegaard, som tidligere arbejdede i DFU, men som nu
arbejder i EU, har i år udtrykt det meget klart ”Det bæredygtigt
fiskeri er ikke noget biologisk, men et politisk ansvar”.
Jomfruhummer
Det undrer DF at EU kommissionen
anbefaler en reduktion af fiskeriet på jomfruhummer og ikke i
fiskeriet efter hvilling, kuller og sej, hvor bifangsten af torsk
er betydelig. Vi mener det er et udtryk for at de ansvarlige nu
ser realiteterne i øjnene. Bifangsterne af torsk og anden
konsumfisk, i fiskeriet efter jomfruhummer i Nordsøen, er intet
mindre end en skandale. Vi har hørt fiskere som i chokerende
beretninger beretter om det ”forfærdelige svineri”, kalder de
det, der foregår i jomfruhummer fiskeriet. Vi har også
beretninger fra fiskere som har oplevet voldsomme og uantagelige
udsmids situationer i fiskeriet efter kuller, hvor man smider
tonsvis af store døde torsk tilbage i havet, fordi der er et
stop, eller fordi ens torskeration er opbrugt. Men i modsætning
til fiskeriet efter jomfruhummer, med de små masker og et enormt
udsmid af undermålsfisk, så vil et lovet discardforbud for fisk
som lovlig kan i landbringes, være en del af løsningen på
bifangstproblematikken i fiskeriet efter rundfisk.
Mht. den foreslående store reduktion
af kvoten på rødspætter i Kattegat har vi tidligere givet
udtryk for samme undren som DF nu også giver udtryk for. Det vil
undre de fleste aktive, at kvoten nu sættes ned med 40% hvor der
for første gang i flere år, har været tydelige tegn til at rødspætterne
er på vej tilbage i Kattegat, efter at havde været fortrængt af
den organiske forurening.
Mht. tobis undrer det DF at kommission
nu anbefaler en reduktion på 20%. Det undrer ikke os, og det
undrer sikkert heller ikke ret mange andre end tobisfiskerne, og
vi havde gerne set en væsentlig højere reduktion. Igen vil vi
henvise til Eskild Kirkegaard som har påpeget, at tobisbestanden
i sig selv nok er biologisk bæredygtig. Men vil vi genoprette,
genopbygge konsumbestande som f.eks. torsk, så bliver vi også nødt
til at reducerer fiskedødeligheden på tobis, for ellers er der
ikke en tilstrækkelig føde i havet til de voksende bestande af
konsumfisk.
I øvrigt bør det også understreges
at der ikke vil gå en eneste tobis fra Danmark med de foreslående
reduktioner. Vi så i øvrigt gerne, at man nu sammenkædede denne
reduktion i Danmarks historiske rettigheder til tobis, med en
reduktion i de hollandske historiske rettigheder til tunger. Så
vil der kunne åbnes på for, at det danske garnfiskeri efter
tunger, kunne få en betydelig forhøjelse af den danske
tungekvote. Som det tegner sig i øjeblikket vil den danske
tungekvote blive yderligere reduceret til stor skade for
kystfiskerne. Og allerede i dag kunne man firedoble den danske
kvote, blot ved at fordele de tunger som de hollandske, belgiske,
tyske og engelske bomtrawlere ikke kan fange.
-
Vi anbefaler at man fra dansk side
bringer dette spørgsmål op på det kommende møde. Og her kunne
man nu bruge de foreslåede tobisreduktionerne til at få flere
tunger til de danske garnfiskere, ved et forsøg på at få gjort
op de historiske rettigheder der beviseligt skader en fornuftig
udvikling for et i fremtiden mere bæredygtigt fiskeri. Her ligger
der en oplagt mulighed for politikerne i at få opfyldt de smukke
hensigtserklæringer for styrkelse af kystfiskeriet.
Følgende kommentarer til situationen
omkring torsken. DF finder at kommissionens forslag er ”præget
af panik”, og DF finder kommissionens frygt for kollaps i
torskebestanden ”helt ude af proportioner med de faktiske
forhold”. Også denne skarpe udmelding fortjener at man hæfter
sig ved følgende sætning: ”også blandt fiskere er der stor
bekymring over det ringe torskefiskeri” (vores
understregning). Vi kan tilføje, at det er en for DF helt uhørt
erkendelse af situationens alvor. Vi kan tilføje, at der er en
udbredt, og aldrig tidligere hørt bekymring i fiskeriet over det
meget ringe torskefiskeri, så det er al mulig grund til at frygte
for et forestående kollaps i torskebestandene. Forskellen mellem
biologerne og fiskernes bekymring skal også ses i dens rette
sammenhæng, hvor biologerne frygter et kollaps i sig selv, ved
fiskerne at de selv kollapser før bestandene.
Som afslutning vil vi ikke undlade at påpege
en mangel på logik i notatets biologiske diskussion. Under
”torsk” 1/5 står det ”Sandheden er den at bestanden
muligvis er mindre en nogensinde før, men at man ikke aner hvor
lille en bestand der kræves for at sikre en rimelig
rekruttering”. Denne påstand står i et alvorligt misforhold
til notatets konklusioner på torsk hvor der står ”Lad det med
denne fremstilling være gjort klart at torskebestanden befinder
sig et stykke under det ønskede niveau, men den er i bedring og
der er ingen anledning til at gribe ind overfor andre fiskerier
blot for at sikre en endnu hurtigere genopbygning”.
Man kan ikke med alvor påstå, at
ingen kender sandheden om bestandens situation, for så i
konklusionen at påstå, at bestanden er i bedring.
Vi skal hermed henstille til, at man
studerer Danmarks Fiskeriforenings notat i lyset af vore
indvendinger.
For Levende Hav, Henning Thøgersen, Kurt Bertelsen Christensen
Bestyrelsesmedlemmer i Levende Hav, Ferring Strand den 12.12.01
-
sendt til
-
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri, departementet
EU kommissionen DG14
|