Fiskekvoterne for 2002 bliver så lave, at der bliver tale om en katastrofe for mange fiskere. Den økonomiske katastrofe har været undervejs i flere år med fortsat faldende kvoter, men indtil i år, er de lavere kvoter blevet opvejet af højere priser. Men det bliver ikke tilfældet i 2002, for priserne kan ikke blive højere og derfor vil fiskeriets indtjening i 2002 blive kraftig reduceret. Hvor meget vil vi først få klarhed over efter ministerrådsmødet 17. og 18 dec.

Kommissionen har nu fremlagt deres forslag til kvoter på enkelte bestande i 2002, men de har endnu ikke fremlagt deres forslag til kvoter på de vigtigste bestande i Nordsøen og Skagerrak. Kommissionen begrunder det med, at de må vente til det kommende ministerrådsmøde og afslutningen på forhandlingerne med Norge. Men det er mere end sandsynligt at kommissionen holder igen med alle tallene, og vidtgående forslag til tekniske bevaringsforanstaltninger, begrænsninger på havdage, og bifangstregler, i et forsøg på at dæmme op for den vrede der vil brede sig fiskeriet, en vrede som sagtens kan betyde, at fiskerne går amok. De spanske fiskere er allerede på gaden fordi de har mistet fiskeriet ud for de marokkanske kyster, og de franske fiskere vil sikkert reagere voldsomt når alle kvoterne er færdigforhandlet. Men allerede nu ser det ikke godt ud for de danske kvoter og områder som kommissionen har taget stilling til.

Ifølge kommissionen bør torskekvoten i Kattegat reduceres med 58 %, rødspætter med 40% og jomfruhummer med 22 %. Samtidig opfordrer EU-kommissær Franz Fischler, i en uhørt formanende tone ministrene til at udvise ansvarlighed og undgå de studehandler som vil udhule bestræbelserne på at få rettet op på de katastrofale tilstande i de europæiske fiskebestande. Selv om Kattegat fiskeriet repræsenterer en mindre del af det danske fiskeri, så vil de store reduktioner får meget alvorlige konsekvenser for mange fiskere. Reduktionen på de 40 % af rødspættekvoten er også et problem i sig selv. For 2001 blev året hvor rødspætterne endelig vendte tilbage til Kattegat, efter at have været fordrevet i mere end 10 år pga. af den organiske forurening i Kattegat. Ingen fiskere i Kattegat kan forstå hvorfor rødspættekvoten skal reduceres med 40 %. Og man kan ikke andet end give dem ret i at det virker besynderligt. 

Der er mange andre enkelte kvoter man kunne se nærmere på, som f.eks. samlede tungekvote (TAC en) i Nordsøen som foreslås sat ned med 29 %. Denne nedsættelse vil betyde, at de danske kystfiskere vil lide store tab, også selv om de kun disponerer over en meget lille del af tungekvoten i Nordsøen (ca. 4 %) Den danske kvote var på ca. 760 tons i 2001 og den vil nu skulle sættes ned ca. 550 tons i 2002. Umiddelbart synes det måske ikke af så meget, men med de store priser der er på tunger, bliver et meget alvorligt tab for kystfiskerne. Baggrunden for at  den samlede tungebestand i Nordsøen har det dårligt, skal ikke findes i det danske tungefiskeri. Den skal findes i det hollandske bomtrawlfiskeri. De danske kystfiskere fanger tungerne når den kommer ind til den Jyske vestkyst om foråret og de fanger tunger med garn. Det store tungefiskeri, op mod 90 %, foregår med de hollandske bomtrawlere som igennem et meget brutalt og naturødelæggende bomtrawlfiskeri fik opbygget de såkaldte ”historiske rettigheder” til tunger. De hollandske historiske rettigheder til tunger er skyld i, at de danske kystfiskere har måttet betale en uhørt høj pris for nedgangen i tungekvoterne de seneste 10 år, fra over 2000 tons til de nu forventede 500 tons. Men også den danske fiskeripolitik bærer sin del af skylden for, at Holland kan opretholde deres naturødelæggende bomtrawl fiskeri efter tunger.

Danmark kæmper nemlig også for at opretholde deres historiske rettigheder og hovedårsagen til at Danmark ikke vil give køb på deres rettigheder, skal findes i det danske tobisfiskeri. Danmark har sat sig meget tungt på tobiskvoten i Nordsøen, hvor Holland sidder lige så tungt på tungekvoten i Nordsøen. Men med det voksende fokus der er på bæredygtighed, havets økosystem, skånsomhed, større masker og udsmid er det tæt på vanvid, at EU landene ikke får gjort op med en regulering som bygger på de historiske rettigheder.

Men mere vandvittigt bliver det, for hverken Holland eller Danmark kan opfiske deres kvoter på henholdsvis tunger og tobis. Danmark kæmper en tilsyneladende formålsløs kamp for at opretholde en historisk ret til at fange en mængde skidtfisk der svarer til 3-400.000 tons tobis om året – en mængde som de danske slet ikke kan fange! Og i det spil bliver konsumfiskeriet den store taber. Dette er blot et af mange groteske eksempler på, at politikkerne ikke viser mods og mandshjerte til at få taget fat om nældens rod i det europæiske fiskeri. De taler om bæredygtighed, samtidig med at de tillader det dokumenterede mest ressourcekrævende og ødelæggende fiskeri vi har, nemlig det hollandske boomtrawlfiskeri efter tunger. Et fiskeri som udsmider 13 kg andet fisk og bunddyr for hvert kg tunger det fanges.

Med de alvorlige ressourceproblemer som hersker i det europæiske fiskeri, hvor nu også myndighederne udtrykker frygt for at bestande vil kollapse, burde man naturligvis regulerer efter hvilke fiskerier som gør mindst skade på havbund og ressourcer, i stedet for at anvende en regulering som er funderet på brutalitet og ødelæggelser, og en fiskerimetode som er skyld i så store ødelæggelser at man ikke længere kan opfange de hvert år mindre og mindre kvoter. Der er så mange tunger til rådighed på de hollandske, tyske belgiske og engelske tungekvoter, at man uden problemer kunne 4 doble den danske tungekvote i Nordsøen, uden at der ville gå en eneste tunge fra de andre lande. En 4 dobling af den danske tungekvote vil betyde en merindtægt til det danske tungefiskeri, på over 100 mill. kroner. 

Men de historiske rettigheder til fisken er skyld i, at det i tungefiskerisammenhænge, meget skånsomme danske kystfiskeri efter tunger, kan sejle deres egen sø. For de danske historiske rettigheder til tobisfiskeriet skal der ikke røres ved.

Fiskeriet er lastet med mange andre paradokser og eksempler på, at det voksende politiske fokus på et mere bæredygtigt fiskeri, ikke når ud i erhvervet og slet ikke ud hvor det skal virke i havet og i de skrantende fiskebestande. Seneste brugte vi 80 mill. til ophugning af fiskefartøjer og nu igen 48 mill. og Fødevareministeren taler om at hun vil finde yderligere 80 mill. Over en relativ kort periode bruger vi tæt ved 200 mill. til at fjerne fartøjer, men i samme periode bruger vi tæt på det samme til moderniseringer og nybygninger. Vi støtter indsættelsen af nye højeffektive fartøjer og vi støtter udskiftninger af gamle motorer med nye og større motorer. Vi giver offentlig støtte til fartøjer og motorer som vi ved kun overholder reglerne på papiret. For at få en fiskeritilladelse og for at få del i støtten, nedbremser man de nye motorer så de overholder kravene. Og derefter fjernes nedbremsningen og fartøjet fisker med den dobbelte ja helt op til den tredobbelte motorkraft end den tilladte.

Sagen omkring de fiktive motorkraftsbegrænsninger er tidligere blevet rejst af LLH og den sag har vi igen sat på vores dagorden og inden for en uges tid vil vi rejse sagen over for de ansvarlige myndigheder. Og den vil også kunne læses her på vores hjemmeside.