|
I et
debatindlæg i Nordjyske Stiftstidende den 13/3, betegner Poul
Henrik Harritz og Bo Håkansson fra Danmarks
Naturfredningsforening (DN), en forestående regulering af
skaver på Hirsholmene, som en ”vild forvaltning” og de
mener nu at have mistet tilliden til miljøminister Svend Aukens
dømmekraft og myndighedernes forvaltninger af skarver.
Indlægget
gør klart, at DN forsvarer principper før lokalbefolkningerne.
Ingen fiskebestande er kollapset pga. fiskeædende fugle og dyr,
skriver DN. Det danske udsmid af døde fisk i fiskeriet kender
DN ikke, men alligevel mener de udsmidet har større betydning
lokalt end fiskeædende fugle og pattedyr. DN støtter sig til
Naturrådet, som åbenbart ved at skarver ikke lever af
konsumfisk, men ”af fisk som ikke har fiskerimæssig
interesse”. DN påstår at ”fiskerne rundt om i landet har
indledt et hadefuldt korstog” mod skarven, selvom der ikke er
dokumentation for, at ”denne fugl har en væsentlig negativ
indvirkning på de samlede fiskebestande”. Disse påstande står
meget tydelige i indlægget, hvorimod der intet står om
skarvens udvikling herhjemme, de seneste 20 år.
Men
der er flere eksempler på, at skarvens indflydelse på lokale
fiskebestande har medført, at fiskerne har måttet opgive
fiskeriet, og det ved DN. Og den kendsgerning, at X antal
fiskere har måtte forlade fiskeriet, også pga. af skarven, kan
anstændigvis ikke bortforklares med henvisning til det samlede
fiskeri Danmark og da slet ikke det globale fiskeri på 86 mia.
kg og det udsmid det fører med sig, som DN forsøger i indlægget.
Hvad DN forstår ved et kollaps i fiskebestande, ved vi ikke,
men for en fisker er en bestand kollapset, når han ikke længere
kan fange noget. Og fiskerne hader selvfølgelig ikke en fugl,
men de er vrede på myndigheder og andre, som forhindrer en
fornuftig regulering af skarven.
For
20 år siden var der ingen skarver af betydning i Danmark, i dag
er der en bestand på mellem 2-300.000. Hvis en bestand, som vel
æder op mod 20.000 tons fisk om året, ikke betyder noget i
naturen, hvorfor i alverden skal vi så tage os af hvor meget
fiskerne fanger og udsmider i de danske farvande? Selvfølgelig
betyder en sådan vækst noget i den danske natur, så det er
noget vrøvl, når man forsøger at påstå noget andet. Det må
være tale om en forglemmelse, ellers er det jo løgn, når DN påstår,
at skarven har haft ”sin hovedudbredelse i Danmark i årtusinder”.
DN ved at op gennem det forrige århundrede, var der kun meget få
skarver i Danmark og DN ved at i samme århundrede, blev det
store erhvervsfiskeri bygget op. DN skulle se at komme i gang
med at se denne sag i dets rette sammenhæng. I samme periode
hvor fiskeriet, specielt det mindre kystnære fiskeri er kommet
under afvikling, er skarvbestanden vokset fra nær nul til de i
dag mellem 2- 300.000 skarver som hver skal have ca. 400 g fisk
i døgnet.
Vi
påstår ikke, at det er bestanden af skarver, som er skyld i at
fiskerierhvervet nu er under afvikling, det er fiskeriet pga.
overfiskeri og forurening. Men til disse to alvorlige faktorer,
kan vi i dag sandsynliggøre, at skarver og sæler har været væsentlige
årsager til, at mange fiskere i de indre danske farvande har måttet
indstille deres fiskeri.
DNs
skarvindlæg viser, at fra at have været en bred folkelige miljøbevægelse,
er DN godt på vej til at blive en smal protestorganisation,
uden forbindelse til de mange konkrete virkeligheder, som gør
sig gældende i natur- og miljøspørgsmålene herhjemme. Var
det nu sådan, at DN havde samme magt, som f.eks. Levende Hav,
jaså kunne man lade et sådant indlæg være i fred. Men DN har
stadig stor magt i natur- og fiskeriforvaltning herhjemme og
derfor skal et sådant indlæg, fra foreningens præsident og
dets ekspert, ikke have lov til at stå uimodsagt.
Kurt
Bertelsen Christensen
Landsforeningen
Levende Hav
|