|
Åbent
møde på Sømandshjemmet i Strandby
Torsdag
den 30.11.2000 kl. 19.00
Alle
er velkomne
Oplæg
ved:
Palle
Uhd Jepsen. Skov- og
Naturstyrelsen
Poul
Hald Mortensen,
ekspert på skarver
Jens
Gregersen, ekspert på
skarver
Spørgsmålene:
Hvor mange skarver kan/skal/bør der være
på Hirsholmene og Danmark? Udgør skarverne på Hirsholmene, og
i det øvrige Danmark, en reel risko for fiskebestandene i
Kattegat og Skagerrak? Er skarv-udviklingen på Hirsholmene, og
det øvrige Danmark, forenelig med den økologiske udvikling og
tankegang?
Skarven
til debat
-
Den danske bestand af skarver vokser -
2000
blev det største Skarv-år i nyere tid, med tæt ved 43.000
reder. I 1980 var der i det nordlige Østjylland nul reder. I år
blev der optalt ca. 5500 reder. På Hirsholmene, som nu er til
debat, var der i 1996 nul reder, i 1997 3 reder, 1998 76 reder,
1999 340 reder og i år er der optalt 1209 reder.
·
En så markant og synlig vækst i bestanden af
skarver fortjener en offentlig opmærksomhed og diskussion -
derfor dette møde.
(De
følgende oplysninger er afskrevet ordret fra
"Arbejdsrapport 136 fra DMU, udgivet i okt. 2000.)
·
Antallet af skarv kolonier er steget markant de
seneste år. Stigningen skyldes især udviklingen i kolonier med
tilknytning til Kattegat og Nordsøen.
- I 2000
blev antallet af skarvreder opgjort til 42.461 i Danmark,
det højeste antal reder i nyere tid. I sammenligning med
1996, som havde rekorden, er der ca. 2000 flere reder i
2000.
- Den mest
markante fremgang er sket på Hirsholmene ud for
Frederikshavn, hvor kolonien på blot 4 år, er vokset fra 3
reder i 1997 til over 1200 reder i 2000. Fra 1999 – 2000
er antallet af reder vokset fra 340 til 1209.
- Man
vurderer, at det er sandsynligt, at antallet af ynglende
skarver på Hirsholmene vil stige yderligere i de kommende
år.
Baggrund og begrundelser for mødet
På opfordring fra fiskere fra Strandby
tog vi i Landsforeningen Levende Hav (LLH) kontakt til Skov- og
Naturstyrelsen, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Danmarks Miljøundersøgelser
og uafhængige eksperter på området. Fiskernes kritik, de
tilbagemeldinger vi fik på vore henvendelser og ovennævnte
rapport, gjorde det klart, at der er behov for, at borgere og
myndighederne får diskuteret denne sag.
Fiskerne er overbeviste om, at skarverne
udøver alvorlige skader på rødspætte- og tungeopvækstområderne
rundt Hirsholmene, et af de vigtigste områder for rekruttering
af rødspætter og tunger til Kattegat og Skagerrak. Fiskerne
fortæller, at de i deres nedgarn dagligt fanger fladfisk med
bidemærker. På det åbne hav, fanges nu fisk med bidemærker
som bundgarnsfiskerne har kendt til i mange år.
I LLH har vi en løbende diskussion om det
politisk/etiske spørgsmål i dilemmaerne fugle og havpattedyr
og fiskeriet. Vi er ved at have opbygget en kritik af
myndighederne og miljøets interesseorganisationer i disse spørgsmål.
Konkret mener vi, at det er uøkologisk og uforeneligt med bæredygtig
udvikling, at lade hensynet til fugle og havpattedyr stå over
hensynet til et fornuftigt og naturskånsomt kystfiskeri. Det er
også uforeneligt med folkestyret, at myndighederne er tavse i
det største skarvår i vor tid.
·
Myndigheder bør nu forny deres folkelige
mandat på skarvområdet.
Omkring Hirsholmene har myndighederne
svigtet deres formidlingsopgaver. Det er uansvarligt at lade så
mange skarve, på denne korte tid, indtage et område, uden at
give en orientering og debattere med lokalbefolkningen. Skarver
er ikke mere natur, end de bævere man udsatte i Vestjylland.
Her var der en livlig offentlig debat, og Skov- og
Naturstyrelsen måtte også rette deres planer til efter disse høringer.
Det bør også være en naturlig del af den offentlige
naturforvaltning, at indrage lokalbefolkningerne i de mange
planer og projekter. Det er ikke sket, derfor dette spørgsmål:
·
Hvor mange skarver skal der være på
Hirsholmene, eller for den sags skyld i Danmark?
Arrangør:
Landsforeningen Levende Hav Kattegatvej 3. 8500 Grenå Tlf. 87
580755
Kontaktpersoner:
Skipper Nils Tvilling Strandby. Tlf. 24602034 Koordinator
Kurt B. Christensen Hover. Tlf. 97 348440
|