|
Siden skarven blev fredet for 20 år siden
har myndighederne og de grønne organisationer ikke villet røre
ved den fugl og nu er bestanden vokset til ca. 300.000 skarver i højsæsonen.
Fra få hundrede fugle i 1980 til 300.000 på blot 20 år er en
meget voldsom og ikke mindst synlig vækst, og den vækst har da
også givet mange problemer rundt omkring i landet. Men
problemerne med fiskere og lokalbefolkningerne har ikke formået,
at få myndighederne til at få fuglen sat på jagtloven, på lige
fod med andet vildt som kan jages, uden problemer for bestandene.
Naturrådets formand, fhv. kontorchef i Skov-
og Naturstyrelsen Peder Agger, har spillet en af hovedrollerne i
skarvens liv. Han mener at danskerne gerne vil frede næsehorn og
elefanter i fremmede lande, også selv om de der generer
lokal-befolkningerne. Derfor bør danskerne også kunne leve med
gener fra skarven. Til lokale protester, svarer han, at i et
demokratiske samfund er det lige meget hvor man bor. Er der et
flertal i den danske befolkning for at skarven skal fredes, så er
det fuldstændig ligegyldig om man bor ved Nissum Fjord eller på
Vesterbro.
Her tager han fejl. Naturen er grænseoverskridende,
også når det gælder fredninger og beskyttelse, så det er
afgjort ikke ligegyldigt hvor man bor, når der skal fredes natur
og dyrearter. Det er historien om danskernes syn på fredninger af
næsehorn og elefanter i Afrika jo et udmærket eksempel. Hans
argument lyde sådan ”Danskerne freder gerne dyr i andre lande,
fordi det er langt fra dem selv, derfor kunne de have godt af selv
at føle generne ved fredningerne”. Men Danmark og danskerne er
meget mere end blot et demokratisk samfund. Og da københavnerne
ikke har problemer med elefanter eller skarv kan de hverken sætte
sig ind i skarv- som elefantproblemerne. Det gælder sikkert også
for storbybeboerne i de afrikanske lande, når det gælder
elefanter.
Der er selvfølgelig også andre argumenter,
som f.eks. de biologiske og de internationale forpligtigelser og
konventioner. Men Peder Aggers naturbegreb på området, fandt støtte
blandt mange i de offentlige systemer og de toneangivende grønne
organisationer. Og det har spillet en stor rolle i sagen om
skarverne. Naturpolitikken efter 1980 har givet os mere natur end
vi havde udsigt til, men den har også skabt ballade og konflikter
mellem de som bor i naturen og de som kun ser den i ferieperioder
eller læser om den i avisen. Her skal det understreges, at der
sikkert ikke er ret meget tilbage af denne naturpolitik. Men det
er heller ikke afgørende, for det er den politik som forvalter
skarven, også i dag.
Den nye miljøminister Hans Christian Smidt
er mere åben over for, at nu må skarven under jagtloven og de
steder hvor det ikke er nok, må bestanden også reguleres med
andre midler, som f.eks. pensling af skarvens æg. Og med den nye
regering er Danmarks Naturfrednings forening også blevet mere
”humane” i spørgsmålet om skarverne. De åbner nu også op
for en regulering, så noget tyder på skarvbestanden bliver
reduceret i de kommende år.
I Levende Hav hilser vi udviklingen
velkommen, for med jagt og anden regulering, er der nu et spinkelt
håb om, at det meget miljøvenlige og naturskånsomme
bundgarnsfiskeri i de indre danske farvande, måske igen kan få
lidt vind i sejlene. Der kommer ikke noget boom af fisk fordi man
nedbringer skarvbestanden med f.eks. 50%, dertil er
fiskebestandene blevet alt for små. De er fisket ned til et
historisk lavt niveau, godt hjulpet på vej af forureningen. Men
med en betydelig reduktion af skarvbestanden vil man lokalt kunne
mærke et forbedret fiskeri.
Men mere vigtig vil fiskerne så ikke længere
kunne bruge skarven som undskyldning for de nedfiskere bestande.
Fiskerne tvinges til at se mere nøgtern på fiskeriet og forhåbentlig
derigennem, sætte mere ind på at få skabt et mere bæredygtig
fiskeri.
En biolog i Levende Hav mener at vi ”bør
æde os ud af skarvproblemet”. Vi skal udvikle og fremme en
gastronomisk side ved skarven. De smager udmærket og de kan
anvendes på lige fod med andre søfugle. Ifølge en jæger som
selv skyder skarv, ryger han brystkødet og i en blindsmagning
mente alle, at de spiste røget råvildt.
Koldrøget skarvbryst med røræg
Der er blevet almindeligt at afholde Fiskedage
i fiskerihavnene og her tilbydes alle at smage fisk på alle
mulige og umulige måder. I Levende Hav vil vi denne sommer
afholde Skarvdage på vores rundfart i de danske farvande.
Og her vil vi tilberede skarv efter alle kunstens regler
|
