Sømandshjemmet i Strandby med ca. 90 deltagere

Torsdag den 30.11.2000 kl. 19.00

Spørgsmålene

·        Hvor mange skarver kan/skal/bør der være på Hirsholmene og Danmark?

·        Udgør skarverne på Hirsholmene, og i det øvrige Danmark, en reel risko for fiskebestandene i Kattegat og Skagerrak?

·        Er udviklingen på Hirsholmene, og det øvrige Danmark, forenelig med den økologiske udvikling og tankegang?

Baggrunde for mødet

2000 blev det største Skarv-år i nyere tid, med tæt ved 43.000 reder. I 1980 var der i det nordlige Østjylland nul reder. I år blev der optalt ca. 5500 reder. På Hirsholmene, som nu er til debat, var der i 1996 nul reder, i 1997 3 reder, 1998 76 reder, 1999 340 reder og i år er der optalt 1209 reder.

(De følgende oplysninger er hentet  i ”Arbejdsrapport 136 fra DMU, udgivet i okt. 2000.)  

·        Antallet af skarv kolonier er steget markant de seneste år. Stigningen skyldes især udviklingen i kolonier med tilknytning til Kattegat og Nordsøen.

·        I 2000 blev antallet af skarvreder opgjort til 42.461 i Danmark, det højeste antal reder i nyere tid. I sammenligning med 1996, som havde rekorden, er der ca. 2000 flere reder i 2000.   

·        Den mest markante fremgang er sket på Hirsholmene ud for Frederikshavn, hvor kolonien på blot 4 år, er vokset fra 3 reder i 1997 til over 1200 reder i 2000. Fra 1999 – 2000 er antallet af reder vokset fra 340 til 1209.

·        Man vurderer, at det er sandsynligt, at antallet af ynglende skarver på Hirsholmene vil stige yderligere i de kommende år.

På opfordring fra fiskere fra Strandby tog Landsforeningen Levende Hav (LLH) kontakt til Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Danmarks Miljøundersøgelser og uafhængige eksperter på området. Fiskerne var overbeviste om, at skarverne udøver alvorlige skader på rødspætte- og tungeopvækstområderne rundt Hirsholmene, et af de vigtigste områder for rekruttering af rødspætter og tunger til Kattegat og Skagerrak. Fiskerne fortæller, at de i deres nedgarn dagligt fanger fladfisk med bidemærker. På det åbne hav, fanges nu fisk med bidemærker som bundgarnsfiskerne har kendt til i mange år.

Denne rapport

Ovenstående beskriver baggrunden for mødet. Det følgende er rapporten fra mødet, som ligger tæt op af et referat. Vi har sat navnene på de personer, som efter vores bedste skøn, sagde det vi her har skrevet. Vi citerer kun få gange, da vi ikke har flere citater, og derfor skal referatet tages med alle de nødvendige forbehold. Vi ikke har båndoptagelser og referenten fik ikke navnene på alle der kom med kommentarer, derfor er alle kommentarerne sikkert heller ikke kommet med.

Mener nogen at der mangler vigtige kommentarer eller mener nogen sig misfortolket, i en grad der nødvendiggør en efterfølgende udsendelse, gør  i det i en korrigeret udgave. Blot gør vi opmærksom på, at vi er en mindre forening med få midler, så vi håber naturligt nok ikke at det bliver nødvendigt. Efter udsendelsen af dette, venter vi i 2 uger, før vi offentliggør papiret på bl.a. vores hjemmeside. Derfor vil vi gerne, så hurtig som muligt, have kritik og kommentarer til referatet og konklusionerne, men også med henblik på at få justeret LLH kommende indsats på området.

Rapport fra mødet

K. B. Christensen koordinater i Levende Hav bød velkommen med en introduktion til programmet og en kort orientering om i Levende Havs holdninger og politik i de spørgsmål der omhandler reservater og dyreetik. Kurt fik bl.a. understreget Levende Havs holdning og politik, som er at fiskeri og jagt er naturlige disse aktiviteter, hvis det foregå på et økologisk bæredygtig grundlag.

Nils Tvilling fiskeskipper fra Strandby gav en kort introduktion til, hvorfor han har bedt Levende Hav om at arrangere aftenens debatmøde.

Nils mener der er for mange skarver. Selvfølgelig skal der, ifølge Nils, være god plads til skarver i den danske natur, men der skal ikke være så mange som vi har i dag - bestanden skal reguleres. Det skal den af mange grunde - her i området, først og fremmest, fordi havområderne omkring Hirsholmene er vigtige opvækst pladser for fladfisk.

Nils fisker i området og han er sikker på, at sammen med væksten af skarver er det gået kraftigt tilbage med småfisk i området. Vi dvs. fiskerne, sagde Nils, er opdraget til at tage vare om ynglen, udsætte den i live osv. Det er et kendetegn ved de mindre fiskerier som bedriver et kystnært og skånsomt fiskeri med garn og bundgarn.

v     Så for os er det en hån, at myndighederne tillader skarven at gøre så store indhug i bestandene af småfisk - det er mange faldfisk i antal, som skarverne spiser hver dag.

Palle Uhd Jepsen reservatleder under Skov- og Naturstyrelsen gav en introduktion til de forhold der knytter sig til forvaltningen af skarver i Danmark.

Det er et tilbagevendende næsten ”naturligt” dilemma, denne konflikt mellem fiskespisende pattedyr og fugle og erhvervsfiskeriet og andre fiskeriinteresser. Desuagtet mener vi i Skov og Naturstyrelsen, at skarven er og bør være et naturligt element i den danske natur. Men når det er understreget, så gør Palle også klart, at skarven er under en relativ hård forvaltning. For selv om en normal fugleforvaltning tilskriver, at der ikke sker regulering i yngletiden, har man netop for skarver, en mulighed for at regulere i yngletiden, bl.a. ved sprøjtning eller prikning af æg for at forhindre skarven i at etablere nye kolonier.

Private og offentlige grundejere kan søge om dispensation til at forhindre etablering af nye kolonier, og på miljøministeriets egne arealer kan skov- og naturstyrelsen beslutte at forhindre nye kolonier i at etablere sig. Derudover må fiskerne som bekendt skyde skarver indtil 500 meter fra faststående aktive fiskeredskaber.

Dog regulerer man ikke i de gamle skarvkolonier af, og heller ikke Hirsholmene. For selv om der er tale om en ny koloni på Hirsholmene er det et naturreservat på niveau med Vorsø hvor man ikke foretager indgreb i den naturlige udvikling.

Men Palle kunne også oplyse, at forvaltningsplanen for skarv skulle have være revideret i 96 - 97, det blev den ikke - måske er der nu en anledning til at gøre det.

v     Palles oplæg udløste kommentarer som er forsøgt opsamlet i referatet under diskussionen.

Poul Hald Mortensen skarvekspert med et fundament i 28 års arbejde og interesse for skarven. Poul præsenterede i lysbilleder, overheads og begrundelser, de med mange facts om skarven. Forsamlingen fik et grundigt indblik i skarvens udvikling i Danmark og Nordeuropa som sådan og de mere lokale udviklinger. Herunder gav han en indføring i skarvens fødevalg.

Ifølge Poul fik begivenheder i 1982 en afgørende betydning og indflydelse på udviklingen for skarven. Den skarv som yngler i Danmark, og som vi kalder Mellemskarven Phalacrocorax carbo sinensis, begyndte at anlægge reder på jorden. Og hermed fik skarven så også en mulighed for at anlægge kolonier mange flere steder, bl.a. også på Hirsholmene.

Poul fik også understreget, at hans personlige holdning til reguleringer af skarven, havde ændret sig, i forhold til den periode hvor han var ansat i Skov- og Naturstyrelsen. Og han gav sin tilladelse til at vi i dette referat citerer ham for følgende: ”I dag vil natur og menneske være bedre tjent med en bestand på ca. 25.000 par”.

v     Pouls oplæg udløste kommentarer som er forsøgt opsamlet i referatet under diskussionen

Jens Gregersen ornitolog og skarv optæller orienterer og oplyser herunder, at han har været fugletæller i mere end 25 år, og at han har været på Hirsholmene hvert år siden 1977. Jens får også understreget, at Hirsholmene sikkert er Danmarks mest værdifulde yngleplads. Samtidig får han også understreget en personlig og dyb interesse i fugle og fuglenes liv og velfærd, at han virkelig har såvel hjerne som hjerte med i sit arbejde. Jens bor på Vorsø i Horsens Fjord, en fredet ø til fordel for skarver. Øen blev i 1928 købt af ontologien Herluf Winge med bl.a. det formål at få skabt et fristed for skarven.

Mht. Hirsholmene, så yngler skarven ifølge Jens kun på den største ø Græsholm, og på Græsholm er der også et rigt fugleliv, med bl.a. store kolonier af sølvmåger og tejster. Tidligere havde man forsøgt sig med reguleringer af den relativt store bestand sølvmåger som holder til på øen, men uden held.

Skarven på Hirsholmene: Selv om det ser voldsomt ud fra nul – 1200 reder på 4 år så er det en normal udvikling i en etableringsfase, ifølge Jens. Så på det område er udviklingen på Hirsholmene ikke usædvanlig. Jens ville dog ikke spå om fremtiden mht. om hvornår bestanden ville være ”nået loftet” for bestandsstørrelsen på Hirsholmene, dertil skal der indsamles en større viden om fødegrundlaget, da det normalt er føden som begrænser en kolonis størrelse. Kolonistruk­turen på Hirsholmene med reder på jorden, meget tæt på hinanden, medfører selvfølgelig skarven presser andre fugle på øen, men sådan er det nu i naturen, den kan vi mennesker fundamentalt jo ikke lave om på. Jens får også understreget, at han tæller og følger fuglelivet på Hirsholmene og at skarven i den sammenhæng jo blot er en af mange arter fugle.

Jens slutter af med at få sagt, at vel har fiskerne i deres arbejde problemer med skarver, men selv mener han også, at han har problemer i hans arbejde, specielt når han finder fugle som er druknet i fiskernes garn. På Hirsholmene, i det internationale fuglereservat, har han gennem årene fundet flere tejster indfiltret i fiskegarn og hver gang gjorde fundene ham oprevet.

v     Jens indlæg udløste kommentarer som er forsøgt opsamlet i referatet fra diskussionen

Indlæg til debat inden kaffepausen

Aksel Thode fritidsfisker. Vi mangler en troværdig statistik over hvor meget skarven ødelægger. Dertil svarede Poul Hald Mortensen: Der er i den sammenhæng bl.a. blevet rejst et spørgsmål om, hvorvidt alle ørestene fra ål bliver optalte, når man skal have fastlagt skarvens valg af føde. Poul får gjort klart at alle ørestenne fra ålene bliver talt med.

Nils Tvilling: Hvor mange skarver (i antal) er der i Danmark, hvor mange skal der være? 

Frede Jensen fra Statsskovdistriktet. Vi hører under Skov- og Naturstyrelsen, og selv om vi i denne sammenhæng er blevet kritiseret for lukkethed, så mener jeg ikke at det er rigtigt. Vi har talt med fiskere og andre om dennes sag. Og vi deltager i brugerråd og lign. hvor der også bliver diskuteret skarver. Vi kan indstille til en regulering af skarver, som vi bl.a. har foretaget på Læsø hvor vi det seneste år har penslet 2-300 æg. Mht. hvor mange skarver der er og hvor mange der bør være, sorterer spørgsmålet ikke under skovdistrikterne, men i et sådant spørgsmål må man medregne de skarver som blot overvintre i Danmark.

Poul Hald Mortensen mener at der overvintre ca. 10.000 af de skarver, som bl.a. opholder sig i Norge om sommeren

Allan Buch bundgarnsfisker oplyser at i 1948 ser man de første klager fra fiskeres som lever af fiskeriet i Horsens fjord, i dag er der ikke noget fiskeri i Horsens fjord. Selv har jeg og andre fiskere råbt op om problemerne de seneste 20 år, men intet er sket. Og nu er fiskeriet, specielt bundgarnsfiskeriet, i de indre og sydlige danske farvande ved at være slut, sådan er det gået med den voksende bestand af skarver. Jeg skal derfor advarer jer fiskere i dette område, sådan vil det også går her. Allan: ”Vi bliver også nødt til at stå sammen for at fortælle styrelsen at der må og skal en ændring til”.

Finn Madsen jæger opfordrer til, at der nu så hurtigt som muligt indføres en jagttid på skarver, sådan som det også var tidligere. Hvorfor skal skarven være undtaget fra jagten, spørger Finn? Finn: ”I dag er der ikke længere nogen objektive grunde til at skarven er fredet fra en almindelig jagt”. 

Jens Petersen  havde lavet skriftlige svar til alle spørgsmålene som er stillet på indbydelsen til aftenens debat. Han gav en fremstilling af svarene, og vi beslutter at de vedlægges i denne udsendelse. 

Nils Tvilling Skarvene fra Hirsholmene flyver nu nordpå for at finde føde, fordi der ikke længere er føde rundt Hirsholmene. Og Nils gentager, at det er ansvarsløst at lade skarvbestanden eksplodere. Nils udbad sig en præcisering af hvor, hvornår og hvordan det er tilladt at skyde skarven.

Palle Uhd Jepsen Det er tilladt at skyde indenfor 500 meter fra faststående aktive fiskeredska­ber. Det kan man gøre selv, eller man kan bede jægere om at gøre det, jægerne skal have en skriftlig opfordring af bundgarnsejeren. Mht. denne regulering og en eventuel fremtidig jagt, fik Palle også understreget vigtigheden af, at man undgik anskydninger. Skarven er en vanskelig fugl at nedlægge, så både af hensyn til skarven og den offentlige mening, ville det både være humant, men også meget klogt, at sørge for en stor sikkerhed omkring jagten, så man undgik anskydninger. Men at skarven er blevet et problem for fiskerne bør ikke skjule det faktum, at ændringer i fiskebestanden også skyldes andre ting en skarvbestan­den, mener Palle.

Vilhelm M. Jensen formand for Strandby fiskeriforening, vi har fremsendt klager over denne sag siden 1997. I 1997, fik vi at vide, at der ikke måtte/skulle etableres nogen skarvkoloni på Hirsholmene. Et år senere fik vi, uden begrundelser, at vide, at nu måtte skarven etablerer sig på Hirsholmene. Hvem har bestemt det, og hvorfor bliver vi ikke spurgt, inden en sådan beslutning bliver taget?

Palle Uhd Jepsen Jeg kender ikke til den konkrete sag, men vil da gerne undersøge den. Mht. hvem der bestemmer, så er der igennem årene taget mange politiske beslutninger på skarvens område. Mht. den lokale information skal det nævnes, at skovdistrikterne har brugerråd, ligesom der findes Vildtforvaltningsrådet. Der sidder jægere og fiskere i rådene og dem bør man få fat i,  hvis man vil vide mere om de beslutninger som tages.

Kaffepause

K. B. Christensen indledte debatten med en opsamling på indlæggene og den affødte debat, og en midtvejs perspektivering.

Til dato er der ikke er lavet nogen egentlig undersøgelse af skarven på Hirsholmene, og man kender således ikke til skarvens indflydelse på fiskeriet/fiskebestandene, både de fisk de æder og dem de skader er der ingen der ved noget om. Vi havde inviteret Danmarks Fiskeriundersøgelser men ingen kunne tage opgaven med så kort varsel. Vi havde også inviteret de nordjyske medlemmer af Folketinget, men ingen havde tid, men skarven er jo også et område fyldt med flere problemer, end stemmer.

Tilsyneladende har skarven heller ikke særlig stor politisk opmærksomhed. Da mf. Martin Glerup, medlem af Miljø- og Planlægningsudvalget, blev spurgt om han kunne deltage, spørger han undrende til skarven. Han mente at problemerne omkring skarven blev løst for flere år side. ”Jeg troede at den sag kom ud af verden for flere år siden”.

Der er tydeligvis behov for en offentlig debat på området.

Palle Uhd Jepsen Vi (embedsmændene) er blevet kritiseret for at have for meget magt, for at bestemme hvorledes naturen skal forvaltes. Men det er altså ikke embedsmændene som bestemmer, det er en myte, hvilke interesser skulle vi have i det? Ansvaret for skarven og bestandens reguleringer ligger hos vores politiske chef, miljøministeren.

Mht. den manglende undersøgelse af skarven på Hirsholmene, tager jeg kontakt til Danmarks Fiskeriundersøgelser, for at få afklaret om der, på baggrund af den eksisterende viden kan siges noget om skarvens indflydelse på fiskebestandene rundt Hirsholmene.

Kommentar fra salen: Vi behøver ingen undersøgelse af om det skulle være skarven der er skurken, vi skal i gang med at få diskuteret hvorledes vi begrænser/bekæmper skarven.

Poul Kristensen tidligere fisker nu præst. Ser vi i den store bog, er mennesket sat til at herske over alt over dyrene osv. men nu er dette billede ved at vende. På Hirsholmene hersker fuglene og her må mennesket vige, men vi må fastholde, at det er menneskerne som hersker over naturen og dyrene, ellers giver det kaos. Men det gør menneskene jo også i dag, problemet er vel mere at der er mistillid til de mennesker som i dag bestemmer over naturen og os andre. Jeg synes det er en skam og jeg synes det er forkert, at de som bestemmer, ikke lytter til lokalbefolkningen.

Palle Uhd Jepsen Skov og Naturstyrelsen administrerer blot den i Folketinget vedtagne lovgivning, vi bestemmer ikke politikken. Men vi har altså også set, at det går galt mange gange når mennesker har hersket for meget, f.eks. fik menneskene jo næsten udryddet skarven.

Men også forvaltningen er under forandring, og vi er arbejder under med begrebet bæredygtighed. Og vi taler faktisk meget med lokalbefolkningerne, sådan som her og nu, og det vil vi også gerne. Det er jo ikke for sjovt at jeg er kørt over 200 km til dette aftensmøde, det er fordi jeg og andre mener, at sådan må det nødvendigvis være i en forvaltning.

Arne Jensen fisker, tidligere var der masser af små fisk ved det fredede område ved Hirsholmene, men nu kan vi ikke fange noget som helst, hvorfor? Tidligere kunne vi fange godt med ål i ruserne ved Hirsholmene, nu er der ingen, hvorfor? For få år siden udsatte vi en masse små ål, men skarven spiste det hele, hvad skal det blive til med fiskeriet?

Leif Vejen Var det ikke bedre at regulere skarven på Hirsholmene fremfor at skarven presser alt andet fugleliv ud, som vi har hørt det?. Jeg vil også opfordre til, at Skov- og Naturstyrelsen nu melder ordentlig og korrekt tilbage til ministeren fra dette her møde.

Palle Uhd Jepsen Selvfølgelig melder vi ordentlig tilbage til ministeren, men I skal jo også være klar over, at der er andre der har menig og holdninger til dette spørgsmål om skarven. Og deres mange synspunkter skal ministeren jo også tage med. De grønne organisationer har en stor indflydelse på naturforvaltningen i Danmark

Kommentar fra salen: I 30 år har vi nu ikke måttet betræde Hirsholmene pga. fredninger. Nu er det  skarven der har overtaget, den fortrænger andre fugle og den gør efter min mening mere skade en de mennesker der før kom på Hirsholmene.

Poul Hald Mortensen Skarven fortrænge nu ikke andre fugle af betydning. Arten har befundet sig her på jorden i over 15 mill. år  - og det er en lang periode i sammenligning med menneskets 1,5 mill. års ophold på jorden, så det er skarven som har fundet sig til rette i naturen. Skarven er ikke i en direkte konkurrence med fiskerne i og med at den kun i beskeden grad fanger fisk over mindstemålene.

Poul Tvilling Kunne vi få et svar på det spørgsmål der blev stillet tidligere, om hvornår det er besluttet at der skal være skarvkoloni på Hirsholmene.

Finn Madsen Det kan jeg svare på, idet jeg har et referat fra det møde i 1998 hvor det blev besluttet.

Palle Uhd Jepsen  Der er ikke taget nogen beslutning om at der skal være en skarvkoloni på Hirsholmen, den er kommet af sig selv. Det man har besluttet er ikke at ville bekæmpe skarven på Hirsholmene.

Frede Jensen  Finn Madsen har ret i, at sagen har været på udvalgets møde, men udvalget er ikke et besluttednde udvalg, men et rådgivende for ministeren. Men selvfølgelig vil en minister være tilbøjelig til at følge en enig indstilling fra et udvalg, hvor der er modstridende interesser.

Bruno Møller koordineringsudvalget. Det er ikke rigtigt når man nu vil påstå, at man har diskuteret denne sag med lokalbefolkningen. Skarven er ikke længere en truet art, derimod er ålen væk. I Fritidsfisker foreningen udsatte vi for 3 år siden mere end 100.000 ål ud, de blev ædt af skarven. Vi er mere end 350 fritidsfiskere her i området og vi kan ikke leve med at skarven, i modsætning til os, skal have lov til at udfolde sig ukontrolleret.

Palle Uhd Jepsen I styrelsen har vi tradition for lokale brugergrupper, måske skal vi også have etableret en brugergruppe i dette område. Men mht. tilbagegangen i fiskeriet, så undrer det mig at I oplever tilbagegangen allerede inden skarven slå sig ned på Hirsholmene. Hvornår oplevede I for første gang, at fiskeriet går tilbage?

Egon Larsen: bundgarnsfisker. Bundgarnsfiskeriet er gået tilbage siden 1998.

Andre meldinger fra salen bekræfter at tilbagegangen starter 1997 - 98

Vilhelm Jensen  Det er sagt at fisken ændrer adfærd når der er mange skarv, det skal vi også huske at have med når vi taler regulering.

Aksel Thode Jeg er meget i tvivl om disse optællinger. Jeg har boet her i over 40 år, og jeg synes ofte man ser ornitologer tæller f.eks. skarver på tidspunkter hvor der ingen skarver er. (f.eks. midt på dagen i stedet for om morgenen). Jeg har set store sorte flokke som trækker, flokke på 500-1000 fugle. Der er mange flere skarver end optællingerne giver indtryk af.

Jens Gregersen  Vi tæller efter de samme systemer, der bliver ikke lavet noget om. Tror du ikke det var en flok stære du så? Aksel, nej.

Poul Tvilling Jeg er 3 generations fisker, har fisket i 35 år her og fisker med bundgarn. Vi etablerede os ved Frederikshavn i 1995 og de første år gik det godt, men i år har jeg kun fanget 1/5 af hvad jeg fangede året før. Fiskene er simpelt hen bidt i stykker i mit bundgarn. Fiskene er bidt i stykker og jaget ud i garnene i deres forsøg på at flygte fra skarven, det er meget ubehageligt og meget uforståeligt at vi nu skal opleve det syn så mange gange.

Der bliver fra salen spurgt til, hvornår bekendtgørelsen om skarver skal revideres.

Palle Uhd Jepsen  Det er ikke nødvendigt at revidere for at lave regulering af skarver der hvor det skønnes nødvendig. Men skal der indføres en egentlig jagttid er der tale om en lovgivning og den skal i sagens natur gennem folketing og EU.

Allan Buch Jeg har nu været med i mange år. Der er lidt nye toner i dag, og jeg håber virkelig snart der sker noget. For alle bør være klar, over at det nu er ved at være absolut sidste udkald for bundgarnsfiskeriet i Danmark.

Bruno Møller  Der skal ske noget nu, og derfor skal jeg opfordre til, at der udsendes et referat fra dette møde. K. B. Christensen gav tilsagn om og de som ønsker et referat kan skrive sig på de adresselister der ligger rundt på bordene.

Opsamling

K. B. Christensen Jeg synes det blev et både godt og indholdsrigt møde. Skarven synes også at have en betydelig folkelig interesse og også derfor vil Levende Hav fortsætte og udbygge debatten. For politikerne bliver nødt til at vælge mellem de mange skarver og det kystnære fiskeri – for som vi har hørt i dag, kan de ikke få begge dele. Jeg mener også at der er gode grunde til, at der indføres en jagttid på skarven. Det er ikke holdbart at den store bestand af skarver holdes uden for en almindelige jagt. Levende Hav siger mange tak til oplægsholderne og til deltagerne som sørgede for en god debat til styrkelse af den folkelige miljødebat.

Perspektivering

Efterfølgende har vi haft et bestyrelsesmøde i Levende Hav hvor bestyrelsen bakkede op om en fortsat debat på dette område. Herunder blev det understreget, at hvis vi vil have fremmet et fornuftigt og bæredygtigt fiskeri, ja så kan man ikke lade det mindre kystnære fiskeri sejle deres egen sø.

Levende Hav opfordrer myndighederne til at tager udgangspunkt i de fiskerifaglige virkeligheder der knytter sig til det kystnære fiskeri. De aktuelle dyreetiske spørgsmål omkring bl.a. skarven, kan efter vores mening ikke finde løsning, henover hovedet eller uden om på kystfiskeriet. På det område bør Levende Hav anbringe sig mellem de grønne miljøorganisationer og fiskeriet, og Levende Havs rolle bliver at få gjort klart for de grønne organisationer, at havmiljøet ikke bliver bedre af, at det kystnære og naturskånsomme fiskeri bliver umuliggjort, i forsøget på, at få beskyttet dyr- og fuglebestande, som ikke længere er truet.

Herunder skal Levende Hav bestræbe sig på, at få offentligheden til at forstå, at fiskeriet foregår på mange forskellige måder, og at der naturligt nok findes mange forskellige fiskere, at der findes mange fiskere, lystfiskere og jægere som ikke kan beskyldes for at udøve naturskadelig virksomhed.

Skarven er kommet til Danmark for at blive, og der vil blive taget vare om skarven i fremtiden. Derfor er det ikke længere holdbart, at henvise til fortidens synder. Fortiden skræmmer, ingen tvivl om det, men her i starten på 2000, må en naturforvaltning, der bygger på frygten for fortiden, være slut, for det er en frygt uden hold i virkeligheden.

Dertil bliver alle nødt til at tage til efterretning, at kløften mellem by- og land befolkningerne, er blevet dybere. De konkrete naturbrugere, som landmænd, fiskerne og jægere, skal blot huske, at i byboerne ligger der en frygt for, at fortidens synder kan blive gentaget. Men brugerne skal ikke lade sig skræmme af, at de fleste mennesker i byerne. Brugerne skal vise i handling og kunne argumentere for, at vor fælles natur er bedst tjent med en naturforvaltning som tager udgangspunkt i naturens virkeligheder. Kun derved kan vi opbygge et fælles naturbegreb, som både kan rumme den konkrete naturudnyttelse og den udnyttelse som knytter sig til den ”anden natur”, den natur som i dag kommer til udtryk i menneskets bevidsthed. 

Mødet i Strandby viser, at den folkelige miljødebat er fremtiden for vor fælles natur.

Referent Peder Pedersen

Rapport K. B. Christensen