Svar til offentlig høring af udkast til forvaltningsplan for skarv

Tak for tilsendte udkast til en ny forvaltning af skarver i Danmark. Vi bemærker også med tilfredshed, at det er gået hurtigt med denne lovede plan. Vi skal i det følgende og efter bedste evne, forsøge at underbygge vore bemærkninger til udkastet og dertil vil vi knytte nogle overordnende kommentarer til udkastet.

Skarvforvaltningens formål

En ny forvaltningsplan for skarver må have det overordnede formål at reducere skarvbestanden. Bestanden bør reduceres af hensyn til fiskebestande og fiskere lokalt og for at forhindre lokale konflikter. Men ligeså vigtig bør bestanden reduceres af hensyn til den folkelige forståelse for opretholdelsen af en fælles naturforvaltning. Skarven blev totalfredet for at sikre bestanden, men også for at få os borgere til at se på naturen med andre øjne end blot udnyttelse. Nu har vi fået opbygget et bredere og mere nuanceret syn på naturen, et syn som er godt på vej til at blive styret af begrebet ”bæredygtighed”. Og under dette begreb hører også skarven, alt andet vil være ulogisk.

Vi tror på og har tillid til at skarven har en god fremtid i Danmark og vi er meget enige med dette udkasts understregning af, at i dag har vi et andet natursyn end vi havde, da vi forsøgte at udrydde skarven. Fortidens synder med udryddelser af skarver vil ikke blive gentaget i dag, det vil vi som samfund simpelthen ikke acceptere. Vi vil heller ikke acceptere noget der blot minder om udryddelser, hævn og lign. fra fiskernes eller anden side. Og det er også vores erfaring, at der er tale om et ubetydelig antal fiskere som stadig har den opfattelse, at skarven bør bekæmpes med alle til rådighed stående midler. Og hertil skal det meget understreges, at den harme som er kommet til udtryk siden 1980, har sit udspring i fiskernes vrede over at deres klager over skarven ikke blev taget alvorligt af myndighederne.

Skarv, fisk og fiskere

Udkastet (herefter ”Planen”) fokuserer, bortset fra de vestjyske fjorde, udelukkende på skarvens indvirkning/betydning for fisk, som er gået i fiskernes redskaber. Skarvens betydning for de lokale fiskebestande får ikke den nødvendige opmærksomhed. Her skal det for sidste gang understreges, at når vi taler om ”lokale bestande” så mener vi områder hvor der, permanent eller i perioder, opholder sig fisk af erhvervsmæssig betydning. Det er først og fremmest fladfisk og torsk i kystnære områder, områder som også er vigtige opvækstområder for fisk. Fiskerne siger, og vi har også ved selvsyn kunne konstatere, at skarven er blevet en tilbagevendende kystfisker, også på den jyske vestkyst.

Ovenstående adfærd hos skarven bør medtages i en ny forvaltningsplan for skarver, idet en sådan adfærd ikke kan reguleres via tekniske afværgemekanismer på redskaberne. En ændring i forvaltningen af skarv med mere jagt og en mere begrænset adgang til fisk fra fiskeredskaberne, vil sandsynligvis også medføre at endnu flere skarver søger ud til kysterne.

Fiskernes ønsker om en regulering af bestanden på Hirsholmene havde også som formål at reducerer skarvens indflydelse på bestandene af småfisk i Ålbæk Bugt. Der findes endnu ikke den store dokumentation for, at skarven har en mærkbar betydning for fiskebestandene i de kystnære områder. Andre faktorer som fiskeriet selv, forureningen, sæler og andre kystnære aktiviteter spiller helt sikkert en større rolle end skarver.

Men planens afsnit 2.2 ”Skarvens fødevalg”, viser at skarven er i stand til at nedfiske bestande. Tidligere bestod skarvens føde af de stationære fisk, nu er det blevet til de vandrende fiskearter. For Kattegats vedkommende viste fødeundersøgelserne, at skarven åd isinger, men det har sammenhæng med, at da var der kun isinger. Nu er rødspættebestanden i Kattegat på vej op og den udvikling er hjulpet på vej af en forbedret miljøtilstand i Kattegat. Og da rødspætter fortrænger ising, ville en ny undersøgelse sikkert vise flere rødspætter i skarvens føde. Dette og det forhold, at fiskerne rapporterer, at de fanger flere og flere fisk med bidemærker uden for redskaberne, må føre til, at en ny forvaltningsplan også må have en diskussion af skarvens betydning for de lokale fiskebestande.

I Limfjorden, som jo udgør et større sammenhængende område, synes der ikke længere at være tvivl – skarven reducerer sammen med sæler de meget formindskede fiskebestande i Limfjorden. Og en eventuel større indsats for genopbygningen af de demersale bestande i Limfjorden, vil også skulle tage højde for skarven i Limfjorden.

Det rejser spørgsmålet om den relative stabilitet i den danske skarvbestand kan forklares med den til enhver tid tilgængelig føde? At det er føden og kun føden som begrænser bestanden. Og i en sådan diskussion er det værd at bemærke, at landingerne fra fiskeriet i skarvområderne og også generelt i det danske fiskeri er gået betydeligt ned.

Det er en større diskussion, men det må kunne konkluderes, at fiskernes landinger er gået meget ned de seneste 10 år, mens skarvbestanden har været nogenlunde konstant. Er der en sammenhæng mellem fiskeri og skarver, så tyder det også på, at skarven begrænser fiskebestande lokalt. Og dermed er der også dokumentation for nødvendigheden af en ny regulering af skarvbestanden, for at få genopbygget fiskebestande.

Skarv og jagttid

EF fuglebeskyttelsesdirektiv forhindrer i dag en jagttid på skarv. Men ligesom EF i 1981 totalfredede skarven, kan EU i dag også beslutte at skarven kan få en jagttid. Da det er Tyskland, Holland, England, Sverige og Danmark som huser langt størsteparten af de ynglende skarver, tror vi at disse andre lande vil se positivt på et dansk initiativ til at få skarven under jagtloven.

2.7.1 Fiskeri

Afsnittet gør for så vidt udmærket rede for de forhold der hersker omkring fiskernes redskaber og skarver. Dog mangler afsnittet en diskussion af udviklingen i fiskeriet og denne udviklings betydning for skarver. Det vil overraske de fleste, at så mange skarver drukner i fiskeredskaberne. Ser man så på udviklingen i kystfiskeriet, så må det antages, at langt færre skaver i dag drukner i redskaberne end for 10-20 år siden. I Limfjorden f.eks., hvor der tidligere stod tæt med bundgarn fra Gøl i øst til Løgstør i vest, ser man overhovedet ikke længere bundgarn på denne strækning. I samme periode er der også sket et voldsomt fald i brugen af bundgarn, ruser og garn i de indre danske farvande. Så hvis der tidligere druknede ”et væsentligt” antal skarver i fiskeredskaberne, så kan det meget langt fra længere være tilfældet.

2.7.2 Regulering

Det er sikkert, at indgreb i skarvkolonierne har betydet, at ynglebestanden har et lavere niveau end den ellers ville have haft, såfremt indgreb ikke havde fundet sted. Men det synes mere tvivlsomt om man kan konkluderer, som man gør i planen, at 7 års sprøjtning og illegale indgreb i 15.000 reder, kan have betydet at ”ynglebestanden har stabiliseret sig på et lavere niveau”. Vi vil mene, som tidligere nævnt, at bestanden har stabiliseret sig fordi bestanden nu er begrænset af føden. Den relative store mobilitet i skarvbestanden som har fundet sted i 90érne, tyder også på, at skarverne nu mere end tidligere, må udvide og flytte for at få den daglige føde.

Det er i øvrigt helt den samme udvikling som har fundet sted i kystfiskeriet og i fiskeriet generelt – hvor man nu er tvunget til at udvide og flytte mere rundt end tidligere. At den udvikling har fundet sted i fiskeriet generelt, rejser selvfølgelig spørgsmålet om hvorvidt det er det havgående fiskeri som er skyld i tilbagegangen for kystfiskeriet! Vi mener bestemt at det havgående fiskeri, i sammenligning med skarverne, bærer det største ansvar for tilbagegangen i kystfiskeriet, men når det er understreget, så mener vi også, at en genopbygning af kystbestandene i store dele af de danske farvande nu vil være begrænset af skarvbestanden.

Det er vores opfattelse, at fiskebestandene er kommet så langt ned de sidste 20 år, at man nu kan tale om, at selv små påvirkninger og udtag af fisk kan betyde, at de enkelte bestande kommer i vanskeligheder.

3.1 Målsætning

Forvaltningsplanens overordnede målsætning er at sikre skarvens beskyttelse og overlevelse samtidig med, at skarvens antal og udbredelse ikke forårsager uacceptable gener for fiskebestande og fiskeriet.

Forvaltningsplanens målsætninger skal således bidrage til:

At afhjælpe problemer mellem skarver og kystfiskerier:

At afhjælpe problemer mellem skarver, fiskebestande og andre havfugle

Planen tager ikke stilling til om ynglebestanden skal nedbringes til et bestemt niveau, men at planen skal afhjælpe lokale problemer. Det er svært at sætte tal på en bestand. Men da der er tale om en ny forvaltningsplan for skarver kunne man forvente en noget mere ambitiøs målsætning på dette område.

Første betingelse for en eventuel fastsættelse af hvor mange skarver vi vil have, vil være at der bliver indført en jagt på skarver. Under jagtloven sætter man sig nogle mål med f.eks. hvor mange rådyr man mener at natur og landbrug kan bære og så forsøger man gennem jagten at holde en bestand på det niveau. Som flere gange nævnt mener vi at skarven har indflydelse på fiskebestande og derfor giver det også mening at sætte sig nogle mål mht. hvor mange skarver der bør være i den danske natur. Poul Hald Mortensen, som har arbejdet med skarver i mange år, mener at både naturen og vi mennesker vil være bedst tjent med en skarvbestand som er halvt så stor som den vi har i dag. Vi synes det må være en fornuftig og også realistisk målsætning, at få skarvbestanden reduceret med mindst 25 % og kan det lade sig gøre uden de store problemer, så kan en 2 fase have som mål, at få bestanden reduceret med de 50%.

Men en sådan reducering bør foregå ved jagt, ikke ved ødelæggelse og forstyrrelser af ynglebestanden, da sidstnævnte reguleringer mere har karakter af bekæmpelse end naturforvaltning. Vi tror også at folk vil vende sig imod bekæmpelse og udryddelse også selv om den foregår lokalt. En sådan metode kan være nødvendig for at hindre nye kolonidannelser, men forvaltningen af skarver bør som hovedregel foregå under jagtloven.

Mht. planens forslag til indsats på og i de konkrete geografiske områder har vi ingen kommentarer.

Planens forslag til at udvide området omkring fiskeredskaber med op til 1000 meter hvor fiskerne har lov til at skyde skarver er mere en forbedring af lovgrundlaget end en egentligt bidrag til at få nedbragt bestanden. Da fiskerne sjældent er grundejere vil de udvidede beføjelser til grundejere være afhængig af hvad der foregår i land, mellem grundejerne og myndighederne. Og her vil fiskernes argumenter sikkert ikke få væsentlig betydning.

Planen åbner op for en statskontrolleret jagt på rastende\overvintrende skarver og her nævnes Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord som områder hvor en sådan ekstraordinær jagt kan iværksættes. Det er godt og et skridt i den rigtige retning også fordi planen lægger op til undersøgelse og analyse af effekten af en eventuel jagttid i disse to områder. Vi er sikre på at også andre lokalområder kunne tænke sig at få adgang til lignende forsøg.

Vi mener at dette udkast fra Skov- og Naturstyrelsen fortjener ros. Det er udarbejdet som lovet og det tager den centrale dagsorden som er nødvendig i denne sag. Vi håber at alle med meninger om skarven vil tage imod dette udkast og give deres bidrag til fremme af en ny forvaltningsplan for skarver i Danmark

Landsforeningen Levende Hav

Kurt Bertelsen Christensen

Ferring Strand den12.2.2002