Økonomi- og Erhvervsministeriet

Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen

Slotsholmsgade 10-12

1216 København

Vedr. Søfartsstyrelsen, fiskefartøjer og motorkraft

Landsforeningen Levende Hav tillader sig med denne personlige henvendelse, at anmode dig om at se på denne sag, med nye øjne. Vi synes det må være erhvervsministerens opgave at sørge for at der er en fair konkurrence, også inden for et erhverv som fiskeriet. Dertil mener vi også at Søfartsstyrelsen har et stort ansvar for, at føre tilsyn og kontrol med at gældende lovgivning på dette område overholdes.

Om ikke for miljøet og ressourcernes skyld, som vi argumenterer for, så dog for beskyttelsen af de fiskere som overholder landets love og regler. Vi skal opfodre dig til at få skabt sikkerhed for, at loven overholdes mht. gældende regler for motorkraftbegrænsninger i fiskefartøjer.

For en hurtig sagsbehandling vedlægger vi denne opfordring en kort redegørelse samt kopier af 6 tidligere henvendelse til myndighederne i samme sag

Vi stiller os til rådighed for flere oplysninger om det skønnes nødvendigt

Med venlig hilsen og ønsket om et godt Nytår

For Levende Hav

Kurt Bertelsen Christensen

Bestyrelsesmedlem i Levende Hav

Ferring Strand den 23.12.01

  Nedenstående redegørelse med bilag er dags dato sendt til

-         Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, departementet

-         Erhvervsministeriet

-         Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

-         Erhvervsudvalget

Fiskefartøjer og deres motorkraft

Landsforeningen Levende Hav forsøger at få myndighederne til at gribe ind over for de ulovligheder der foregår omkring fiskefartøjernes motorstørrelser. Og nu arbejder vi på at få et større overblik over de mange enkeltsager i fiskeriet.

Vi mener, at de ansvarlige myndigheder i Søfartsstyrelsen og Fiskeridirektoratet har viden om, at man giver offentlig støtte og udsteder fiskeritilladelser til nedbremsede motorer i fiskefartøjer, hvor det er mere end sandsynligt, at fartøjsejerne fjerner nedbremsningen under fiskeriet. Men det er ulovligt at isætte en turbolader som ikke er synet og/eller justere på brændstofpumpen, så motoren kan yde det dobbelte eller mere. Myndighederne siger at sådanne ulovligheder hører under kontrollen og at de giver støtte og udsteder tilladelser i forvisningen om, at fiskerne overholder loven. 

Men der er så at sige ingen kontrol, vi mener at myndighederne bør sørge for en troværdig kontrol til formålet. Det har man ikke i dag og derfor er det meget få fiskere som til dato er blevet afsløret i at bruge for meget motorkraft. Men selv uden en løbende kontrol, efter at fartøjer er kommet i gang i fiskeriet, vil man med en mere fornuftig sagsbehandling kunne forhindre, at der gives fiskeritilladelser og offentlig støtte til fartøjer og motorer, som ikke vil være i stand til at bedrive det trawl- og vodfiskeri de har tilladelse til, uden at begå ulovligheder.

Den seneste nybygning til dansk fiskeri er et fartøj på 115 BRT og udstyret med en 299 hk motor. Denne motor yder ved 1800 omdrejninger 600 hk og den er nedbremset til under den halve ydelse. Det betyder at den motor max. må køre med ca. 12-1300 omdrejninger, men ifølge motorfabrikanten, kan denne motor ikke holde til at køre med så lave omdrejninger, den vil hurtig sode til og bliver ødelagt. Vil man kun bruge det halve af motorens kraft, så ville det efter fabrikantens mening, være mere formålstjenligt og efter vores mening, også langt billigere at købe en mindre motor, som så ville kunne køre under de forskriftsmæssige omdrejninger.

Vi skal endnu engang opfordre de ansvarlige myndigheder til at få denne sag bragt i orden. Dertil skal følgende skal gøres gældende.

Redegørelse      

De danske og europæiske regler for fiskeri, indeholde bestemmelser for, hvor stor et fartøjs motor må være, i bestemte farvandsområder. Et eksempel på et farvandsområde er ”Rødspættekassen”, et større havområde op langs den jyske vestkyst, hvor man ikke må trawle med fartøjer, der har en motorkraft der er større end 221 kW dvs. ca. 299 hk. I de indre danske farvande er der begrænsninger og inden for 3 sømil fra kystlinen er der også en begrænsning, her må motorkraften ikke overstige 130,5 kW/175 hk. I Limfjorden er den tilladte motorkraft ved trawl og muslingeskrabningen også 175hk.

Reglerne for en begrænset motorkraft er indført til beskyttelse af fiskeressourcer og fiskeyngel. Men reglerne betyder også lige vilkår for de trawlfiskere som fisker i de områder de vil skulle konkurrere på deres fiskerifaglige dygtighed og ikke på hvor stor en motor eller fartøj man kan få sig bygget. Reglerne er også vigtige for andre fiskerier som f.eks. garnfiskeriet. For med motorkraftsbegrænsningerne forhindrer man, at trawlerne kan arbejde med tunge trawlredskaber oppe i stenene og derved bliver der også plads til garnfiskeriet. Så overordnet og af flere gode grunde, er det fornuftigt at sætte begrænsninger på hvor store fiskefartøjers motorer må være.

Men alle med kendskab og viden om fiskeriet ved at reglerne ikke bliver overholdt. De ved derfor også, at dag trawler et ikke ubetydeligt stort antal fiskefartøjer i områder hvor det ikke er tilladt, med motorer som er mindst dobbelte og også op til tre gange så store som det tilladte. Her er det ikke kun tale om de fartøjer, som også ifølge deres motorregistrering ikke må fiske i et bestemt område. For det er selvfølgelig ulovligt at trawle inden for 3 mils grænsen med 400 HK, og bliver man opdaget, så er man hjemfalden til straf. Det ulovlige fiskeri med alt for store motorer er åbenbart også ret udbredt, bl.a. fordi kontrollen på området er minimal, i sammenligningen med f.eks. den kontrol der foregår omkring landingerne af fisk.

Men til dette på alle områder ulovlige fiskeri skal lægges et massivt ”lovligt” fiskeri med fartøjer som ifølge deres motor registrering har lov til at fiske i de områder hvor der er sat begrænsninger. Her er der tale om, at Søfartsstyrelsen har godkendt en registrering af at en motor som ved f.eks. 1800 omdrejninger yder 680 kW bremses ned til ca. 1300 omdrejninger og så yder den samme motor 221 kW. Denne nedbremsning sker i motorens brændstofpumpe og Søfartsstyrelsen plomberer herefter pumpen. Herefter tager fartøjet på fiskeri og pumpen sættes igen til at give motoren de 1800m omdrejninger. Andre måder til at få en registrering på de førnævnte 221 KW kunne være at få motor og fartøj registreret uden turbo. Turboen får en motor til at yde ca. 25 % mere end uden turbo.

I dag registres et fartøj ved at Søfartsstyrelsen fastsætter en effekt som den ”officielle hestekraft” på basis af de hestekraftangivelser, der opgives af motorfabrikanten. Den officielle hestekraft bestemmes som det samlede fremdrivningsanlægs maksimale effekt ved kontinuerlig ydelse. ”Officiel Hk” (HK officiel nedbremset effekt) og »maksimal hk« (HK officiel maksimal effekt), hvor sidstnævnte er den maksimale ydelse, uden fradrag for hjælpemaskineri, der drives af maskinen (Fiskeristatisk Årbog 2000).

Denne udvikling har betydet, at til et fartøjs samlede maskinkraft skal lægges forholdsvis store hjælpemotorer til at trække spil og el. Det forhold, at man i dag kan dele motorkraften i fremdrivning, dvs. den energi man sender ud i skruen, og hjælpemotorer dvs. den energi man bruger på selve fartøjet har betydet, at hensigten med at beskytte i bestemte områder er blevet udvandet. Og måske ligeså vigtig – det har betydet at fartøjerne kan få offentlig støtte til nybygning og udskiftning af motorer. Reglerne for støtte er jo sådan, at man ikke må forøge ens kapacitet og endda større støtte stiger hvis man direkte går ned i kapacitet. Kreativiteten på dette område er så stor at man kan få støtte til at udskifte en 400 hk. motor med en 299hk til fremdrivning og en eller 2 mindre motorer til spil og andet. Derefter vi et sådant fartøj kunne fiske med en samlet motorkraft på det dobbelte af det fartøjer havde før – med offentlig støtte. Hermed lever dansk fiskeri jo så også bedre op til de aftaler man har indgået i EU, og det bryster vi også af i den offentlige debat herhjemme.

Hvis man havde sørget for samme kontrol med motorkraft som med landinger af fisk, og hvis man ikke kunne opnå offentlig støtte fordi man ikke har været i stand til at dokumentere, at man kan fiske med en så lav motorkraft, er det efter Levende Havs mening uden for enhver tvivl, at mange af de fartøjer der indsat i dansk fiskeri i 90’erne, aldrig ville være blevet indsat hvis reglerne skulle overholdes.

Nu har fiskerne i de indre danske farvande også rejst sagen. Og begrundelserne er nu, at kvoterne på torsk er så små ,at der må gribes ind overfor disse ulovligheder. DR Fyn har taget sagen op og de har bl.a. spurgt os Danmarks Fiskeriforening om vores syn på sagen.

Fiskernes formand Bent Rulle siger til denne sag, at hvis der foregås ulovligheder så bør myndighederne stoppe dem. Men Bent Rulle kender udmærket til disse ulovligheder. For 3 år siden fik Levende Hav aktindsigt i en sag om en nybygget bomtrawler til Hvide Sande. En nybygning på 140 tons og godkendt med en motor på 299 hk, så den kunne fiske i Rødspættekassen.

Den daværende Fødevareminister Henrik Dam Kristensen nægtede at give ca. 3 mill. kroner i støtte til dette fartøj, imod Danmarks Fiskeriforenings anbefalinger. I breve til ministeriet lægger Bent Rulle pres på myndighederne, og Danmarks Fiskeriforening truer med at forlade kapacitetsudvalget, hvis ikke fartøjet får den støtte, de ifølge Bent Rulle er berettiget til. Den sag viser meget klart, at Danmarks Fiskeriforening ikke ønsker, at reglerne på motorkrafts området bliver overholdt. 

Vi håber hermed at myndighederne nu griber ind og får skabt sammenhæng mellem lovgivning, regler og virkelighed. Og vi skal opfordre til, at sagsbehandlingen for støtte til nye projekter ændres til fordel for havmiljøet, ressourcerne og større retfærdighed mellem fiskerne.

Kurt B. Christensen

Ferring Strand 23.12.01