Brev til fødevareministeren 1998 

Kære Henrik Dam Kristensen

Tak for dit brev og ministeriets notat af 11. december 1997 vedrørende kystfiskeriet. Landsforeningen Levende Havs bestyrelse har nu fået diskuteret dine svar og det med- sendte notat, og vi beklager at dette bestemt ikke kan afslutte sagen.

Det mest iøjnefaldende er, at forvaltningen flere gange bruger terminologien ’officiel fremdrivnings- effekt’ (s.2 i Notat). ’En officiel effekt’ må betyde at man opererer med en uofficiel effekt, ellers kunne man jo bare skrive som loven siger. F.eks. ’Fartøjets længde overalt er 23,95 meter og motoren har en effekt på 220 KW (299 HK)’ (s.1 i Notat). Hvorfor gør man ikke det?

Nedsættelse af motoreffekten: ’et fartøj med nedsat motoreffekt [må] ikke  forud for effektnedsættelsen … [have] en motoreffekt på mere end 300 KW’. I det pågældende fartøj findes en Mitsubishi motor S6R-2 som ifølge Fiskeri Tidende den 9. oktober (s. 6) skulle være på 220KW. Denne motor yder ved 1350 omdrejninger 650 HK. Det samlede fremdrivningsanlæg er gearet 1:7,5 (et sådant gear kendte man ikke da loven om de 299HK blev vedtaget) og lægges dertil, at fartøjet er udstyret med 2 stk hjælpemaskiner på i alt ca. 300HK (d.v.s. at alene hjælpemotorkraften overstiger det lovlige), så har dette fartøj en samlet motorkraft, der uden de store problemer kan betegnes som 5 X højere end lovgivningens mål om stop for fiskeri inden for 12 sømil for fartøjer med motorstørrelser på mere end 299HK.

Vi har derfor ingen forståelse for din afvisning af en lovrevision på området – vi mener faktisk at en sådan er meget tiltrængt. Igen vil vi henvise til forslaget om brug af pæletræk i stedet for HK og KW. Derudover, så overholder det pågældende fartøj tilsyneladende ikke lovbestemmelsen om højst 300KW inden nedsættelsen til 220 KW. Fra fabrikken, d.v.s. i prøvebænken, yder motoren S6R-2 480-500 KW. Vi mener at kreativiteten er alt for stor på området: motoreffektnedsættelsen er tilsyneladende også i strid med lovgivningen.

Vi mener også at det er dybt betænkeligt, at man yder offentlig støtte til fartøjer som via kreative og tekniske løsninger omgår en lovgivning som i dag er mere nødvendig end nogen sinde, hvis kystfiskeriet skal have en fremtid. Efter vores mening er der en alvorlig konflikt mellem dine målsætninger vedr. fremme af et bæredygtig fiskeri, og din accept af, at det søgående og højtindustrialiserede fiskeri fisker i områder hvor de alene i kraft af deres størrelse og magtfuldhed fortrænger de mindre fiskerier - hvad de gør! 

I notatet kan vi læse at tilladelsen er ’givet den 18. Februar 1997 og var i overensstemmelse med den da gældende praksis’. Hvis ikke den praksis er blevet ændret i mellemtiden bliver du nu nødt til at se på sagen ud fra et kystfisker perspektiv, i hvert fald så længe der findes kystfiskere. Det kan ikke være rigtigt  - at dette fiskeri med de mange kvaliteter og værdier som knytter sig til de mindre havne; de mange arbejdspladser; mobilitet og højkvalitetsfisk; levende samfund som på mange andre områder end det konkrete fiskeri bidrager til samfundsøkonomien – skal ødelægges af en forældet lovgivning.

Når det er sagt, så ønsker LLH ud fra et meget kraftigt miljøkrav, (og det er et vigtigt element i loven om begrænsninger på kutter- og motorstørrelser inden for 12 sømil) at få bomtrawl efter konsumfiskeri ført uden for de 12 sømil. Det er kortsynet, og ude af trit med bestræbelserne på at etablere et bæredygtigt fiskeri, at tillade et kraftigt redskab som bomtrawl at ødelægge opvækstområderne for småfisk – hvad det gør!

I dag er der få, om ikke ingen, fredede områder tilbage i det levende hav, hvor fisken kan få fred til at være fisk, under kysten, stenrev, vrag, gammel koralbund; alt bliver gennempløjet af store fartøjer med teknikker og motorkraft der sætter alle naturlige spilleregler ud af kraft.

Fiskeriudviklingen de sidste 25 år, specielt inden for bomtrawl, har den største part af skylden. Den konkrete sag rejser (eller gentager) imidlertid spørgsmålet, om man overhovedet kan tale om skyld i erhvervet, når udviklingen sker med en politisk velsignelse.

Bl.a. Holland har inden for de sidste 25 år opbygget en flåde på ca. 500 fartøjer med en gennemsnitsmotorstørrelse på 1000 KW, og nu har Danmark også fået 10-14 bomtrawlere med forskellige motorstørrelser (vi ved ikke hvor mange og hvor store motorer – vi får ikke tallene). Skulle nogen finde på at kalde denne udvikling bæredygtig, har begrebet efter vores mening ingen berettigelse.

Bomtrawlfiskeriet bør stoppes/udfases. Havbunden i den sydlige Nordsø er fuldstændigt forandret p.g.a. bomtrawl. Er disse forhold ikke nok i sig selv, så kan vi oplyse at en bomtrawler bruger 1 l. olie for at fange mellem 0,50 og 0,75 kg fisk og at en snurrevodskutter som eksempel bruger 1 l. olie for at fange mellem 5-6 kg fisk, det er et forhold som bestemt fortjener større opmærksomhed end det får i dag

Vi håber, også med dette brev, at få skabt opmærksomhed omkring en udvikling inden for fiskeriet som forvaltningen og Dansk Fiskeriforening accepterer – Landsforeningen Levende Hav gør det ikke.

Med venlig hilsen

for bestyrelsen, Kurt Bertelsen Christensen

Formand