Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Direktoratet
for FødevareErhverv
Kampmannsgade
3
1780
København V
Vedr. anmodning om aktindsigt i støtte til
nybygninger og motorudskiftninger i danske fiskefartøjer.
Siden 1997 har Landsforeningen Levende Hav
flere gange rettet henvendelse til myndighederne om motorstørrelserne
i danske fiskefartøjer.
Vi mener at mange danske fiskefartøjer har
ulovligt store motor i deres fartøjer. Ulovligt i forhold til
deres fiskeritilladelser og i forhold til de regler der gælder
for støtte til nybygninger og motorudskiftninger. Der er flere
grunde til at fiskerne installerer 2-3 gange større motorer, end
det fremgår af fartøjets målebrev. Første grund er at de
dermed gives lov til at fiske i områder hvor der er sat begrænsninger
på hvor store motoren må være, f.eks. i de indre farvande og i
et område som f.eks. ”Rødspættekassen” op langs kysten på
den jyske vestkyst. Men det økonomiske spiller også en rolle.
Hvis et fartøj skal have støtte fra EU og den danske stat, skal
det kunne dokumentere, at det tager kW ud og at det reducerer
forbruget af brændstof.
Når Levende Hav beskæftiger sig med denne
sag, så hænger det uløseligt sammen med, at vi mener at en af
de vigtige årsager til at det står så sløjt til med vore
fiskebestande og havmiljø (stenrev m.m.) er udviklingen mod større
og større motorer. Fartøjerne med store motorer kan trawle i hårdere
bund med større redskaber og de ulovligt store motorer kan fiske
hvor der er sat begrænsninger af hensyn til havmiljø og
fiskebestande. Udviklingen støtter så afgjort ikke de politiske
ønsker om en genopbygning af fiskebestande.
Vedlagt ligger en del bilag og bilag nr. 1 er
nu blevet årsagen til denne henvendelse. I Levende Havs seneste
henvendelse i denne sag, opfordrede vi til, at man der sættes en
effektiv stopper for flere nybygninger med en urealistisk lav
motorkraft.
I ”Erhvervsnyt” 10/4 2002 kan man bl.a. læse
om en nybygning på 130 tons som mener sig i stand til at trawle
med 209 kW svarende til ca. 275 Hk. – det er umuligt! (Hvis
dette fartøj fylder dets brændstofstanke med de 24.000 l olie, så
vil det gå en måned under normalt fiskeri med hovedmotor og de
to hjælpemotorer, før fartøjet igen skal tanke brændstof).
Der er ingen fornuftig grund til, at dette
fartøj bruger så meget af et fartøjs kostbare plads til de
store brændstof tanke, da et sådant fartøj højest vil være på
havet end en uge, så skal det af med fisken. Den eneste
fornuftige grund er, at fartøjet i virkeligheden har brug for
denne mængde olie på en uge. Og dette forbrug stemmer helt
overens med det faktum, at et
topmoderne fartøj på 130 tons har brug for mindst 6-700
hk for at kunne have noget der blot minder om et rentabelt
trawlfiskeri.
Vi har vedlagt bilag nr. 2 nybygning i 2001
med samme problem. Og bilag 3 er en liste over enkelte fartøjer
som vi har studeret. Listen har udeladt fartøjer under 40 tons
med 299 hk. Selv om mange i denne kategori (ca. 110) også vil få
alvorlige problemer med deres fiskeritilladelser, ved et nærmere
eftersyn. Enkelte af de fartøjer der optræder på denne liste,
kan vise sag at falde uden for mistanke og i så fald beklager vi
det, men de med blå optegnet er tydelige kandidater til at få
revideret deres fiskeritilladelser.
-
Og det dem og de to ovennævnte vi søger
oplysninger om via aktindsigt.
Når Hvide Sande er i flertal så hænger det
selvfølgelig sammen med ”Rødspættekassen” som tillader
trawlfiskeri med de 299 hk.
Efter studiet af de mange sager vil Levende
Hav have afklaret, om der kan gøres et juridisk ansvar gældende,
særlig overfor konsulenterne i Danmarks Fiskeriforening. I denne
sag mener vi ikke at den enkelte fisker skal bære ansvaret alene.
Fiskerne er blevet rådgivet af uddannede eksperter som også har
bistået dem med ansøgninger om støtte fra EU og danske støttemidler.
Vi samler også sagen for at den kan forelægges
EU DG 14 med henblik på deres vurderinger af om Danmark nu også,
som påstået af Danmarks Fiskeriforening, overholder alle aftaler
når det gælder om at få nedbragt kW i den danske fiskeflåde?
Loven om aktindsigt siger at der skal tages
hensyn til de personlige oplysninger og det mener vi bestemt også.
Vi har kun brug for de sagsakter som referer til: Tilladelsen,
indstillinger fra Fiskeridirektoratet og Søfartsstyrelsen og
indstillinger fra det råd eller udvalg som rådgiver og anbefaler
til støtte samt noter der kan oplyse os om de eventuelle betænkeligheder
der kommet fra de ansvarlige myndigheder og andre.
Da der er tale om aktindsigt i 15 enkeltsager
kan vi pga. af volumen i sagen tilbyde at komme til København for
gennemgang af sagerne i Direktoratet for FødevareErhverv.
Med
venlig hilsen
For
Levende Hav
Talsmand Kurt Bertelsen Christensen
Ferring Strand den 12.04.2002
-
kopi af denne henvendelse er sendt Fødevareministeriet til
deres orientering
|