FOLKETINGET
Christiansborg
Udvalget
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Emne: Fødevareministerens
svar til udvalget vedr. motorkraft
Fødevareministeren
svarer udvalget, at han anser motorkraften som vigtig i spørgsmålet
om beskyttelse af fisk og fiskevande. Derefter redegør ministeren
for den praksis som finder sted
i Søfartsstyrelsen og Fiskeridirektoratet.
Landsforeningen
Levende Hav påstår ikke, at praksis i Conni Winther sagen,
skulle være lovstridigt i juridisk forstand, da vi ikke ser det
som foreningens opgave at løse juridiske problemer. Men vi påstår,
at den tekniske udvikling og praksis de senere år, har tilladt,
at Conni Winther, en 140 tons bomtrawler, med en 680 kW hovedmotor
kan fiske i den ’Rødspættekasse’ som skulle beskytte
fiskeynglen mod motorer større end 220 kW. Og vi påstår, med
udgangspunkt i den medsendte delrapport, ’Pejlinger på et mere
skånsomt fiskeri’, øverst side 21, at hensigterne med
motorkraftbegrænsningerne i de indre danske farvande, også
tilsidesættes af praksis, til skade for det kystnære fiskeri.
(Conni Winther kan
i denne sammenhæng ses som et skole-eksempel på en udbredt
praksis i dansk fiskeri).
- Conni Winther har en hovedmotor på 680 kW svarende til ca.
800 hk samt andre motorer til andre formål, hydraulik,
elektricitet, pumper. Fartøjets samlede motorkraft kommer derved
op over 1000 hk. svarende til ca. 800 kW. Det er en motorkraft,
der betegnes som et absolut minimum, for at et fartøj af denne størrelse
kan bedrive bomtrawl-fiskeri.
Hvordan sikrer
Fiskeriloven at hensigterne med motorkraftbegrænsningerne
overholdes? Hvilken praksis påtænker man at sætte i værk for
at få bremset udviklingen på området og hvilket system skal
sikre, at hensigterne overholdes?
- Levende Hav foreslå et system som måler brændstofforbruget,
1hk/0,79 kW forbruger ca. 160 g/timen. Hovedmotoren på Conni
Winther, må således have et brændstofsforbrug på max. ca. 48
l/timen, da vi går ud fra, at energi og brændstofforbrug er den
samme, om der fanges fisk eller produceres strøm! Hvis ikke må
der laves en speciel kW for fiskeriet.
Vi har tidligere
forsøgt, og fortsætter med at gøre opmærksom på et alvorligt
problem som Folketinget bør gøre noget ved. Hvis miljøhensynet
i sig selv ikke kan ændre praksis, så burde den nye Fiskerilov,
som mindstemål kunne sikre, at det mindre kystfiskeri ikke, som
tilfældet er i dag, bliver ’sejlet’ over ende af det
kapitaltunge fiskeri.
Ovenstående må
der svares på, uden at henvise til praksis i Søfartsstyrelsen og
Fiskeridirektoratets. Det er et politisk problem
Vi tolker Fødevareministerens
svar til § 1, at han mener at et bæredygtigt fiskeri er
indeholdt i § 1, og at fiskeriet derfor skal bedrives mere bæredygtigt
efter den nye Fiskerilov. Hvordan harmonerer dette, med det
faktum, at hensigterne med bl.a. ’Rødspættekassen’ og
hensigten med beskyttelsen af de indre danske farvande, ikke
overholdes? Det er som nævnt kun på papiret at mange danske
fiskerfartøjer overholder kravene til motorkraften som tillader
dem at fiske i beskyttede områder.
Mange af nutidens
bæredygtighedsproblemerne i fiskeriet kan henføres til det
faktum, at motorkraftsbegrænsningerne ikke overholdes. Og da
intet i udviklingen af nye motor- og gearsystemer tyder på at
fiskerierhvervet løser problemet, må politikkerne tage ansvaret
og gribe ind over for udviklingen.
Vi har nu i flere
gange præsenteret ministeren, udvalg og Folketing for et indhold
i spørgsmålet om motorkraft. Nu må vi kunne forvente vi at få
noget til gengæld, noget vi kan arbejde videre med.
Sammen med miljøhensynet
har Levende Hav konkrete interesser i denne sag, da vi igennem
projektet ECOast Fish, har forpligtet sig på at få skabt opmærksomhed
omkring det mindre kystfiskeri. Foreningen modtager økonomisk støtte
i et forsøg på at finde nye veje til at kystfiskeriet kan
overleve i konkurrencen med det større fiskeri.
Med
projektstart den 1. april 1998 og forventet afslutning december
1999, vil ECOast Fish introducere et økologisk fiskeri gennem en
mobilisering af kystfiskeriet, for derved
at skabe den konkrete baggrund og første betingelse for en
synliggørelse af kystfiskeriet og dets produkter over for
forbrugerne. ECOast Fish, som arbejder i fiskerifaglige fællesskaber,
respektere de interesse modsætninger der eksistere mellem det større
og mere havgående fiskeri og det mindre og kystnære fiskeri. Men
ECOast Fish gør klart for alle parter, at udviklingen de sidste
20-30 år har skabt reelle interesse modsætninger såvel
fiskerifagligt som fiskeripolitisk mellem det store og det mindre
fiskeri.
Derfor
arbejder ECOast Fish for, at kystfiskeriet med de der tilhørende
mange lokal samfund – samfund som flere steder er helt og
aldeles afhængig af fiskeriet – kan leve og udvikle sig i en
god harmoni med den natur de lever af. En sådan positiv udvikling
for det kystnære fiskeri er afhængig af, at også det større
fiskeri og de store fartøjer respektere og anerkender
kystfiskerne denne ret.
ECOast Fish vil
arbejde for at kystfiskeriet bliver det første fiskeri som får
mulighed for en omstilling til et økologisk fiskeri og et salg af
fiskeprodukter mærket med et offentligt kontrolleret mærke
for et økologisk
fiskeri.
Udvalget for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri anmodes om at bringe denne sag på den
fiskeripolitiske dagsorden i forbindelse med Fødevareministerens
forslag til ny Fiskerilov.
Kurt Bertelsen
Christensen
Formand
-
sendt til udvalget, udvalgets medlemmer og Fødevareministeren |