Følgende
spørgsmål blev rejst under miljøbevægelsens netop overståede
ØkoTræf 2000 i Roskilde:
"Er
nutidens miljøbevægelse en hindring for bæredygtig
udvikling? Er professionalisering og specialisering en nødvendighed
eller en hindring for bæredygtig udvikling? Bruger miljøbevægelsen
for mange ressourcer på spektakulære enkeltsager frem for at
befordre en overordnet folkelig debat og handling"?
Jeg
mener at bevægelserne er blevet alt for teoretiske, de
handler ikke længere i forhold til konkrete og genkendelige
problemer, og de befordre ikke en vedkommende og folkelig
debat, og derved bliver den organiserede miljøbevægelse er
en hindring for bæredygtig udvikling.
I
stedet for at profilere sig på et voksende antal nationale og
internationale deklarationer og slutdokumenter, burde miljøbevægelsen
arbejde ude i de virkeligheder som hører befolkningen til.
Miljøbevægelsen skal være kendt og ønsket af befolkningen,
fordi den kan handle, få os til at bruge mindre energi, køre
mindre i bil, producere mindre affald osv. Det er ufolkeligt
og dermed helt uforeneligt med en levende miljøbevægelse, at
miljøbevægelsen i dag mister medlemmer, samtidig med at vi
bruger energi, kører i bil og producerer affald som aldrig før.
Som
andre virksomheder skal miljøbevægelserne nu også tilbage
til naturen, og derfra skal den stille krav om en mere bæredygtig
udvikling. Miljøbevægelserne skal ikke sluttes sammen,
specialiseres eller professionaliseres, og de skal mindst af
alt "forsøge på at inddrage befolkningen", som de
ikke skal forsøge på at sælge noget, til nogen som helst.
De skal derimod vise, at det godt kan lade sig gøre, og
derudfra skal de stille de mange krav til vore myndigheder.
Kun
igennem positive målbare handlinger, kan miljøbevægelsen gøre
sig håb om igen at blive "inddraget" af den
befolkning, som holder bevægelserne i live.
Kurt
Bertelsen Christensen, Hovervej 105, Hover, 6971 Spjald