| Vedr. Miljø og EU topmøde i Sønderborg Svend Auken i SønderborgHer fra Sønderborg Havn, nogle få hundrede
              meter fra Sønderborg Slot, er der en glimrende udsigt til de
              mange ministerbiler som konstant passerer med deres
              politikeskorte. Jo Sønderborg er kommet på verdenskortet og de
              kommende dage skal 32 europæiske miljøministre tale miljø med
              den danske miljøminister for bordenden. Hans Christian Schmidt, Danmarks nye miljøminister,
              skal nu vise hvad han duer til på den internationale arena. På
              den nationale scene, har han gjort sig bemærket på et for miljøet
              afgørende punkt - Hans Christian Schmidts miljøpolitik styres af
              hans forgænger Svend Auken. Sagde Auken nej, siger Schmidt nu ja.
              Det seneste eksempel er ministerens gave til lystsejlerne, de behøver
              ikke at bekymre sig om det forbud om giftholdige bundmalinger der
              træder i kraft ved årsskiftet – de får 3 år mere hvor de må
              bruge gift i deres bundmalinger. I Sønderborg har Landsforeningen Levende Hav
              i et samarbejde med ØstersøCentret, opstillet en større planche
              udstilling om de alvorlige havmiljøproblemer der knytter sig til
              brugen af gift i skibenes bundmalinger. Her får publikum hele
              historien om bundmalinger og selvfølgelig også en udførlig
              forklaring på det forlig, som Svend Auken indgik med lystsejlerne
              i 2000. Svend Auken udsatte et forbud mod brug af biocider i
              bundmalingerne til 2003, hvis lystsejlerne og industrien kunne
              samarbejde om, at finde alternativ giftfrie metoder til
              vedligehold af fartøjernes bunde. Levende Hav har kritiseret Svend Aukens
              forslag for at have en alvorlig logisk slagside, da det kun
              omfattede en lille gruppe af fartøjer. Ejerne af de fartøjer var
              naturligvis vrede over, at de skulle holde for, når træskibene
              og de store fartøjer kunne fortsætte med brugen af gifte til
              skade for havmiljøet. Hans Christians Schmidts ”løsning” er
              logisk, men vattet og uden perspektiver. I stedet for en udsigtsløs
              dispensation, burde han havde forpligtet lystsejlerne og
              industrien på en handlingsplan, som kunne havde peget fremad mod
              de tekniske løsninger, som sikre havmiljøet mod de gifte, der
              kommer fra de mange fartøjer i de lavvandede danske farvande.  Vi håber, at de mange danske og udenlandske
              miljøansvarlige i Sønderborg denne weekend, vil komme forbi
              udstillingen, for at få viden om, hvordan man ikke skal
              lave en bæredygtig miljøpolitik.  For flere oplysninger kontakt M/S Anton 51245712 el. 51245720  
              
                
              
                
              
                
              
                
              
                
              
                
              
                
              
                
              
                
              
                
              
               
                
               |