Nu er slutrapporterne fra ”Udvalget om
Miljøpåvirkninger og Fiskeressourcer” blevet offentliggjort og det
er skræmmende læsning.
Udvalget blev nedsat af fhv. Fødevareminister
Ritt Bjerregaard i sommeren 2001, med fhv. fiskeriminister Karl
Hjortnæs som formand. Og opgaven var at få indsamlet og analyseret
de andre faktorer end selve fiskeriet, som kan være årsagen til de
år for år lavere og lavere fiskebestande.
Det er skræmmende læsning, ikke fordi der er
så meget nyt under solen, men fordi rapporterne viser, at vi (læs:
videnskaben) ikke ved ret meget om de andre faktorer som
klimaforandringer; eutrofieringen; miljøfremmede stoffer;
habitatpåvirkninger; topprædatorers indflydelse på
fiskebestandene.
Det er indlysende, at disse faktorer har en
negativ betydning, målt på fiskebestandene, men bortset fra de
årligt tilbagevendende og meget omfattende iltsvind og skarv og
sæls indvirkning på de lokale fiskebestande, så ved vi f.eks. ikke
noget om de meget omtalte klimaforandringers konsekvenser for
fiskebestandene, her særlig det for fiskeriet meget vigtige
torskefiskeri i Nordsøen.
Men vi ved nu som nævnt, at de meget
omfattende iltsvind ”udgør et særdeles alvorligt problem for
fiskerierhvervet” som vi kan læse i slutrapporten. Og ”Det
forhold, at det ofte er meget vigtige opvækstområder for
kommercielt vigtige fiskearter, der rammes af
iltsvindsproblemerne, understreger vigtigheden af, at der gøres en
særlig indsats for at få begrænset de menneskeskabte faktorer, som
er en medvirkende årsag til de hyppigt tilbagevendende
iltsvindsproblemer” står det videre.
Som Landsforeningen Levende Havs medlem af
udvalget blev jeg hver gang under møderne og i underudvalgene,
belært om, at en sag er viden en anden sag er den
videnskabelige viden. F.eks. måtte jeg i udvalgsarbejdet tage til
efterretning, at fiskernes viden om kystfodringens negative
indvirkning på fiskebestandene, i de områder hvor man fjerne i
millioner af tons sand og grus for at bruge det til sikring af
kysterne, ikke kunne bruges i en sådan rapportsammenhæng.
Så når udvalgsarbejdet konkluderer, at vi
ikke ved ret meget, så skal den konklusion ses i sammenhæng med
videnskabens behov for ”videnskabelig viden” dvs. den viden
videnskaben selv har indhentet eller forsket sig frem til.
Og ligesom fiskerne gerne påstår, at der
mange fisk i havet, i håbet om de oplysninger kan være med til at
give dem højere fiskekvoter, så bruger videnskaben den samme
metode. Videnskaben siger: Vi har ikke den nødvendige viden, give
os flere midler, så skal vi forsøge at få fremskaffet den!!
Udvalgsarbejdet og disse slutrapporter har
bestemt ikke påkaldt sig megen opmærksomhed, hverken fra
offentligheden eller fra politikerne. Men det er jo nok også svære
ods, at skulle trænge igennem med miljørapporter, under denne tids
Lomborg og uredeligheds regime.
Kurt
Bertelsen Christensen (KBC)
Ferring
Strand den 20.01.2003
|