Høringssvar Nissum Fjord

               November 2002

 

     

  

   

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Fiskeridirektoratet

Stormgade 2

1470 København K

J. nr. 2001-2400-34

 

-         Vedr. Udkast til revision af bekendtgørelsen om fiskeri og fredningsbælter i Nissum Fjord og bekendtgørelsen om særlige fiskeriregler for tilløb til Nissum Fjord”

 Landsforeningen Levende Hav er ikke høringsberettiget i denne sag. Men Lemvig Kommune har bedt om vores kommentar til denne bekendtgørelse, så vi tillader vi os derfor at sende vore bemærkninger til dette udkast til Fiskeridirektoratet.

Levende Hav er ikke medlem af § 7 udvalget, men vi modtager kopier af de sager der behandles i § 7 udvalget og derved holdes vi orienteret om udvalgets arbejde. Med undren må vi konstatere, at revisionen af Nissum Fjord bekendtgørelsen af 1997, ikke har haft § 7 udvalgets opmærksomhed.

Som sagen er fremlagt, ser det ud til at være en af sager hvor forvaltningen/myndighederne ikke lever op til målsætningerne om en god og fornuftig forvaltning af naturen og dets ressourcer. ”En god og fornuftig forvaltning” er en forvaltning hvor det videnskabelige fundament er i orden og hvor man i stedet for at skabe, forebygger konflikter. I denne sag har vi ikke kunnet finde de nødvendige referencer som dokumenterer, at forvaltningen har praktiseret ”en god forvaltningspraksis”. Der er blot en henvisning til, at sagen har været drøftet i ”Myndighedssamarbejdet om fiskeri i Ringkøbing og Nissum Fjorde” men intet om dette samarbejdes holdning til revisionen af 1997 bekendtgørelsen.

Formen på udkastet er meget kritisabelt, idet det i dets § form sender det signal, at denne bekendtgørelse er så langt fremme i beslutningsprocessen, at sagen er ved at være afgjort.

Men sagen er så langt fra afgjort, for notatet fra Danmarks Fiskeriundersøgelser DFU, som Fiskeridirektoratet udmønter i dette udkast, er mildest sagt noget makværk. Skulle dette udkast blive den nye bekendtgørelse, vil det give konflikter og det vil ikke give flere laks og ørreder i Nissum Fjord og Storåen.

Det sidste er en påstand, men en mere sandsynlig udvikling end DFU’s prognoser. DFU mener, at et stop for det garnfiskeri, som udøves af ikke-erhvervsfiskere og en total fredning af laks og ørreder, vil give en større opgang i Storåen og dermed en øget gydning. Men det eneste DFU fremlægger til støtte for sin påstand er, at en helårlig fredning i Ringkøbing Fjord har vist at denne form for regulering virker.

Så med henvisning til et andet system i et andet område, foreslår Fiskeridirektoratet nu, at al garnfiskeri i Nissum Fjord forbydes for alle, undtagen erhvervsfiskerne.

Uden dokumentation vil man nu udrydde al det fisker- og fritidsliv liv som findes rundt om fjorden - det er en skandale. Forslaget skaber konflikt og det uddyber den kløft som de statslige myndigheder har gravet mellem sig selv og de lokale brugere. Og en sådan eklatant mangel på alvor og indsigt, udstiller endnu engang, de middelalderlige tilstande i Fiskeridirektoratet.

Fiskeridirektoratets ansvar:

-         Bekendtgørelsen af 1997 skal revideres og i god tid indhenter man den fiskeribiologiske vurdering fra DFU, samt oplysninger fra organisationer, amter og kommuner.

-         Sagen får en grundig sagsbehandling i Fiskeridirektoratet som ender ud med en række anbefalinger

-         De sendes i første høring til Myndighedssamarbejdet og relevante organisationer

-         Fiskeridirektoratet gennemgår høringssvarene og endeligt udkast til en ny bekendtgørelse sendes i sidste høring. (I denne sag som omfatter mange mennesker, mange historier samt mange følelser, bør der altid være mindst en lokal offentlig høring i form af et offentligt møde).

DFU’s ansvar:

At få udarbejdet en videnskabelig redegørelse som indoptager de væsentlige problemstillinger i denne sag. Der skal bl.a. gøres rede for skarvens indflydelse på laks og ørred yngel i Nissum Fjord og Storåen, herunder den for fisken forventet positiv udvikling med den nye forvaltning af skarven i Nissum og Ringkøbing Fjord. Vandkvaliteten og betydningen af stoppet for uddybningen til i forhold til laks og ørreds opgang i Storåen, skal der også tages højde for. Dette, samt en mere fyldestgørende redegørelse for, om det er sandsynligt at der ”muligvis findes en oprindelig Storå-laksestamme”, skal være på plads, førend man kan forsvare en total fredning og et total stop for fritidsfiskernes garnfiskeri i Nissum Fjord.

Vi anbefaler at udkastet afvises med henvisning til dets mangler som beskrevet.

Med venlig hilsen

 

Talsmand For Levende Hav

Kurt Bertelsen Christensen

Ferring Strand den 05.11.02