Kommentar til et temanummer
Kurt Bertelsen Christensen
Ikke tidligere publiceret
artikel
Det praktiske fiskeri bliver
aldrig bæredygtigt. Begrebet 'bæredygtigt fiskeri' tilhører
kategorien politiske målsætninger. Det praktiske fiskeri kan
derimod blive 'mere eller mindre bæredygtigt'.
De fleste forbinder et bæredygtigt
fiskeri med et fiskeri der ikke overfisker og bruger
fiskeredskaber som ødelægger havbunden. Eksperterne, fiskerne,
biologerne og den politiske forvaltning forbinder først og
fremmest et bæredygtigt fiskeri til de enkelte bestande.
Torskefiskeriet f.eks., forudsætter
således, at torskebestandene er biologisk bæredygtige, før de
'bløde' bæredygtigheds kriterier som: skånsomhed, redskaber,
energi, kvalitet, sociale hensyn etc.. Men ingen kan påstå, at
torskebestandene i vore farvande er biologisk bæredygtige. De
er hverken bæredygtige målt på de enkelte bestandes økonomiske
betydning - det ved man - og bestandene er fisket så langt ned,
at de ikke bæredygtige målt på torskens betydning for økosystemet.
Torskebestandene er overfiskede fordi kvoterne sættes for højt.
Om det overhovedet er muligt at få rettet op misforholdet
mellem fangst og fiskebestandene er tvivlsomt.
For forestiller vi os at de bløde
bæredygtigheds kriterier kommer til at virke, ville de
forbedringer på bestandene sandsynligvis kun føre til at
kvoterne både kan og vil blive sat op. Dette fordi den danske
den europæiske, ja hele den globale fiskeriforvaltning,
opererer inden for et alvorligt dilemma - at der er for få
vilde fisk til dække efterspørgslen og intet tyder på at
efterspørgsel vil blive mindre i årene fremover.
Vilde fisk bliver derfor
sandsynligvis aldrig bæredygtige og også derfor er Levende Hav
imod et bæredygtighedsmærke for fisk som nogen taler om og
andre arbejder for. Vi arbejder derimod på at få udviklet værktøjer
til formålet: udviklingen af et mere bæredygtigt fiskeri.
Det vigtigste værktøj hertil
er den politiske vilje til at få forvalte fiskeriet mere bæredygtigt.
Dertil har politikerne brug for befolkningens opmærksomhed, en
opmærksomhed som skal komme til udtryk ved at man stiller større
krav til forvaltningen. På det område adskiller fiskeriet sig
ikke fra landbrugsproduktionen, hvor vi stiller større og større
krav til miljø, dyrevelfærd og sunde fødevarer etc. Om
landbruget derved er blevet mere bæredygtigt i dag end for 12
år siden, hvor begrebet fik gyldighed i Brundtlandrapporten, er
usikkert. Men medtaget, at store omstillinger tager tid, synes
det på landbrugsområdet at være skabt en fælles forståelse,
og dermed også håb om, et højere mål af bæredygtighed i
landbrugsproduktionen. Vi skal på samme måde også i gang med
at stille krav om et rent hav, sundere fiskebestande, et robust
økosystem, lavere energiforbrug og friske højkvalitets fisk.
Derved tvinges forvaltningen til at handle i overensstemmelse
med det fælles mål - et mere bæredygtigt fiskeri.
Dertil har Levende Hav
introduceret et alternativt fiskeri det økologiske fiskeri. Det
økologiske fiskeri er ikke bæredygtigt - der fiskes jo på de
samme bestande. Det økologiske fiskeri er ligesom det økologiske
landbrug et middel under formålet - et højere mål af bæredygtighed
i produktionen. Det økologiske fiskeri er en frivillige
overenskomst mellem producent, forbruger og myndighederne. Men
modsat de langsigtede politiske målsætninger i det bæredygtige
fiskeri, er det økologiske fiskeri en konkret handling i hele
fiskeriproduktionen, hvor fiskerne og de efterfølgende led fra
hav til bord, forpligter sig på et sæt vedtagne økologiske
kriterier som kan kontrolleres. Det økologiske fiskeri vil sælge
deres produkter via et statskontrolleret mærke så kan
forbrugerne på deres side støtte dette alternative fiskeri ved
at vælge dets fiskerprodukter. Disse handlinger og ikke mindst
de processer der sættes i gang, vil betyde, at diskussionen om
det bæredygtige fiskeri får et konkret indhold og dette
indhold lægger pres på politikerne, så de kan stille større
krav til hele fiskerierhvervet om et større mål af bæredygtighed
i fiskeriproduktionen fra hav til bord.
|