|
Miljøets tilstand 2001 – årets julegave fra DMU
Ligesom julegaverne har det med at blive større
med årene, bliver de efterhånden utallige miljørapporter også større, mere
sofistikerede og synes vi, mere og mere unødvendige. Med dette års udgave fra DMU
har miljørapporterne efterhånden mistet dens betydning som
seriøse, dvs. oplysende bidrag til den folkelige forståelse og
debat om miljøets tilstand. For vi har set de samme tekster og grafer som
så mange gange, da de optræder i den tilsyneladende uendelige strøm af rapporter fra
de danske miljømyndigheder.
Hvorfor i alverden bruger vi de mange
millioner kroner på sådanne ”vi holder øje med miljøet for
dig rapporter”? Hver sommer hører vi på, at landets utallige
amtsbiologer som ”holder øje med situationen” i vore farvande
omkring iltsvind og alger. Men hvad gør det ved det? Og al denne
holden øje med, kommer så på skrift og grafer i amternes, DMU
og andres årlige rapporter, rapporter som ikke siger ret meget andet end, at det tilsyneladende går op ned med de menneskelige
belastningerne af naturen og miljøet.
Højden på de moralske pegefingre i
rapporterne, bestemmes af hvorfra de politiske vinde blæser.
Men der skal efter vores mening, helt andre og langt mere kontante
udmeldinger fra DMUs side, hvis instituttet vil undgå at blive
opslugt af Hans Chr. Smidt og Bjørn Lomborgs nye institut til
miljøovervågning. Det er simpelthen for snævert at have en målgruppe
bestående af miljøets organisationer og de studerende.
Indpakket i flot julepapir med mange
billeder, finder man henvisninger til at miljøsituationen i vores
fælles hav og kystnære farvande, henvisninger som også peger på
at situationen er dårligere end nogensinde tidligere i
rapporternes historie.
-
Havforureningen med fremmestoffer er voksende og reelt ude
af kontrol.
-
Forureningen fra svineriet i landbruget over flere år er
årsagen til at der ikke er sket nogen forbedringer mht. iltsvind
-
Ødelæggelserne af vore kystnære farvande og
kystfiskeriet vokser også i takt med at man henter råstoffer i
havet, som aldrig tidligere i historien. Man er hastigt på vej
til helt at få ødelagt et 10 sømil bredt kystområde fra Hvide Sande i syd
til Hanstholm i Nord. I stedet for at vedligeholde høfderne
bruger man nu 100 mill. kroner om året, til den såkaldte
strandfodring med mill. af tons sand hvert år og den udvikling er
i ”vækst”. Der er ingen fisk i de områder, lige med
undtagelse af når arterne skal ind til kysten for at gyde, men de
trække meget hurtig derfra igen. For havbunden er ødelagt af
selve sugningen og de store mængder materialer man taber i dette
vanvid, lægger sig overalt som et tæppe der ødelægger
vegetationen på havbunden.
Ovenstående og andre, i denne rapport godt
gemte skandaler, som f.eks. vore historisk lave fiskebestande;
vore nu næsten totalt ødelagte stenrev; historien om et landbrug
der har ødelagt vores fælles ressource, jorden, med fosfor; om
vores drinkvand der aldrig tidligere har været så forurenet som
i dag osv. og vi kunne blive ved. Alle disse skandaler og forfærdeligheder
til trods, får alligevel DMU til at konkluderer ”at vi bør glæde
os over at det er lykkes at få vækst på visse områder uden at
skade miljøet”. I en samlet tilstands rapport som denne, er det
noget frygtelig sludder, som må kunne få selveste Bjørn Lomborg
til at rødme.
I Levende Hav er vi trætte af denne
rapport diare og vi skal anbefale at man bruger kræfterne (økonomien)
på at få genskabt den folkelige opbakning til at få løst de
mange miljøproblemer. Gør man det, så har man også noget at
tage med til de mange internationale topmøder, og det giver jo
mening i forhold til denne rapport som åbenbart ikke er skrevet
til danskerne, men til at skulle forføre deltagerne på RIO 10
topmødet i Sydafrika næste år.
Link til rapporten på DMUs hjemmeside
|
