|
I et år har Informations journalister og læsere
nu kritiseret Bjørn Lomborg, senest Kåre Fog onsdag den 12.
maj. Kåre Fog, medforfatter til bogen Fremtidens Pris, som
endnu ikke er udkommet, mener at Lomborg er en svindler og at Århus
Universitet burde overveje hans stilling.
Som miljøaktiv er jeg selv blevet tvunget til
at bruge megen mødetid på sagen 'Lomborg', men nu må det sgu'
snart være nok! Lomborgsagen er ved at udvikle sig til en miljøkatastrofe
- ikke på grund af hans vrøvl - men fordi vi ikke har tid til
Lomborg. Det er en katastrofe at miljø- og økologi fortalerne
bruger så meget tid på at diskutere Lomborg, på bekostning af
den miljøpolitiske dagsorden.
Kun penge, bevillinger og hvad dertil hører,
kan forklare, at så mange gode kræfter bruges på denne mand.
For det kan ikke være noget problem, at Lomborg sår tvivl om
rigtigheden i tallene, det teoretiske arbejde og konklusionerne
som Kåre Fog og mange andre bidrager med, da det er dagligdag i
den teoretiske verden. Problemet er penge og en abstrakt
verdensfjern miljøpolitisk dagsorden. Siden Rio 92 har danske
miljøaktive sagt og skrevet en masse om verdensmiljøet, og det
har Lomborg og hans avisredaktører forstået at udnytte.
Det synes efterhånden ubehageligt klart, at
sammen med Rio i 1992 forsvandt de miljøaktives virkelighed,
for at blive afløst af den globale uvirkelighed og sammen med
denne globale uvirkelighed er såvel tvivlen, som Lomborg
vokset.
Worldwatch Institute er blevet citeret for
mange gange herhjemme de sidste 16 år. Det er gode og lærerige
rapporter, ingen tvivl om det. Men hverken de miljøaktive,
Lomborg eller Worldwatch kan sige noget fornuftigt om verdens
sande tilstand.
Alligevel forsøger alt for mange at sige
noget om denne vor store verden. På et Lomborg-møde i Århus
forsvarede fiskerieksperten Degnbol såvel Lester Brown fra
Worldwatch, ligesom han belærte Lomborg om at overfiskeri i
verdenshavene er et faktum. Det gjorde Degnbol uden at rødme,
selvom han, samme med andre ledende fiskerieksperter herhjemme,
har hovedansvaret for, at dansk fiskeri aldrig har været mere
ubæredygtigt, end det er i dag. Dansk fiskeriforskning, til
flere hundrede millioner offentlige kroner om året, kan udtale
sig om den store verden, ja de kan tjene penge til deres
institutter på at være eksperter i den 3. Verden. Men tage
ansvar for økosystemet og fiskeressourcerne i de danske
farvande, ved at siger sandheden til de danske politikere,
fiskere og samfund, det vil de ikke. Også her spiller penge,
bevillinger og ansættelser en afgørende rolle.
Men dette skal siges. I virkelighedens økologi-
og miljøsammenhænge, er Lomborg ikke andet end varm luft.
Derfor denne opfordring til Kåre Fog og de 15 andre eksperter
som har brugt tid på Fremtidens Pris: Send bogen til Lomborg og
lade ham så i fred. Brug så jeres tid og spalteplads på at få
givet løsninger på de mange økologi- og miljøproblemer, der
venter på at blive løst. Brug tid på at få genoprettet
befolkningens tillid til den miljøpolitiske dagsorden. Til de,
som skulle have glemt hvordan det gøres, skal her oplyses, at
det gør man ved at udøve en konstant og ikke mindst kontant
kritik af de to vigtigste ministerier på økologi- og miljøområdet:
Fødevare-, Landbrugs- og Fiskeriministeriet og Miljø- og
Energiministeriet.
Vi kan kun håbe på, at det ikke er for sent,
for netop de to ministerier har de senere år fået passiviseret
de miljøaktive - ved brug af de enkle midler: småbevillinger
til miljøforskning og miljøbevægelsen. Og i dag kan de to
ministerier gøre lige hvad det passer dem. De nyeste love inden
for energipolitikken og fiskeripolitikken er udmærkede
eksempler herpå.
Dette vort samfund kan sagtens leve med, at de
miljøaktive ikke altid får ret i deres påstande, for i modsætning
til Lomborg og Co. har de retten på deres side. Men det har de
kun så længe arbejdet har bund i virkeligheden. Kun derigennem
får miljøkritikken politisk gyldighed.
KBC
|