Miljøministeriet

Skov- og Naturstyrelsen

Vildtforvaltningskontoret

Reservatsektionen

Ålholt

Ålholtvej 1

6840 Oksbøl

vedr. Offentlig høring af udkast til forvaltningsplan for sæler

Vi skal sige tak for det tilsendte høringsmateriale og følgende er Landsforeningen Levende Havs høringssvar.

Det bliver et kort svar. Vi mener overordnet ikke, at Forvaltningsplanen giver de nødvendige bud på løsninger af de konkrete problemer der er mellem sæler og fiskere. Planen forholder sig til det abstrakte problem som vi mener hører til problemet om hvorvidt ”sælbestandene” udgør en reel trussel mod fiskerierhvervet. Altså spørgsmålene om det er sælerne eller fiskerne der har ”ret” til fiskene, eller om sælerne gør så stort et indhug i fiskebestandene at der er grund til at regulerer på selve antallet af sæler i de danske farvande.  

En sådan problemstilling er blandt de få ført frem af Danmarks Fiskeriforening. Og det er også denne forening som giver indhold til begrebet ”fiskerne” - at fiskerne mener dette og hint, ser og hører man ofte i den offentlige debat. Det er efter vores mening et begreb, som ikke dækker over flertallet af de danske fiskere, men mere over den politik som afstikkes af formanden og hovedbestyrelsen i Danmarks Fiskeriforening.   

I mange andre sammenhænge har vi peget på den fejl, eller det ”misbrug”, som forvaltningen ofte gør sig skyld i, nemlig at henvise til ”fiskerne”. Sagen sæler, har efter vores mening meget lidt med ”Dansk Fiskeri” at gøre, men derimod meget med, at X antal fiskere er kommet i alvorlig klemme, fordi de fisk de har fanget, bliver ”stjålet” af sæler, samtidig med at sælerne gør sig skyld i hærværk mod redskaberne.    

Planen begår således den traditionelle fejl, også at se sæl-problemet i sammenhæng med hvor meget sæler spiser og hvor meget fiskerne fanger - og ikke mindst udsmider. Og derved får planen en alvorlig slagside i offentligheden, for her kan man jo sagtens både forstå og begrunde, at sælerne, set i den sammenhæng, ikke udgør noget væsentligt problem.

Også i Levende Hav er vi meget enige i det faktum, at en regulering af sæler for at afhjælpe fiskernes problem med fiskebestandene, er eller burde i hvert fald være en død sild - der er simpelthen ingen substans i en sådan argumentation.

Men substans er der så afgjort i spørgsmålet om den enkelte fisker og sælen. Og netop en udfoldelse af dette problem er sørgeligt fraværende i planen.

Vi skal derfor varmt støtte planens anbefalinger om at få et tættere samarbejde i de nordiske lande vedr. sæler og fiskeri og vi skal anbefale at man også ser mod vest til England. Her har man mere tjek på den side af sagen.

Vi skal også anbefale, at man klarer end tilfældet er i denne plan, får adskilt spørgsmålene om spættet sæl i fjorde og de indre danske farvande og spørgsmålet om gråsæl i Østersøen og Nordsøen.

Mht. spættet sæl rundt redskaberne, giver forvaltningen i dag mulighed for beskydning af sæler ved redskaberne. Her kan man sagtens udvide det område hvor beskydningen må foregå, uden at det betyder det store i forhold til eksisterende praksis.

Når det gælder gråsæler og spættet sæl i de mere åbne vande og i forbindelse med nedgarn og kroge, så ser sagen helt anderledes ud. Der er klare og veldokumenterede problemer i Østersøen og i Nordsøen. Svenske, finske og engelske fiskere rapporterer om at de bliver ”tyranniseret” af sæler som har fundet ud af at ”fiskere betyder nem mad”. Der er klart et voksende og alvorligt problem med at sælerne udser sig de fiskere de vil ”bestjæle”.

Ligesom mågerne ved at en fiskekutter betyder mad, så ved, specielt gråsæler i Østersøen og Nordsøen nu det samme.

Vore medlemmer som fisker med nedgarn på den jyske vestkyst beretter at problemet er voksende. Det er et faktum, at sælerne æder direkte fra garnene og som regel kun mindre stykker af torsk og sej i alle størrelser. Denne vinter beretter fiskerne at mere en hver 5. fisk er ædt eller ødelagt i kystfiskeriet syd for Thyborøn.

Vi skal meget opfordre Forvaltningsplanen til se på dette – efter vores mening – største og voksende problem. Der må laves en plan og et sæt regler for hvorledes de enkelte fiskere kan komme deres problem med sæler til livs. Problemet er selvklart mere enkelt end det er løseligt – men løsningen må bygge på, at de fiskere som kan dokumentere, at de jævnligt har sæler på besøg i deres redskaber, kan komme problemet til livs ved skydning. (Det var tidligere en almen praksis i Østersøen omkring laksekroge, hvor fiskerne måtte gå fra krigene for at få ram på den sæl som var i lysningen var gået i gang med at æde de laks som var blevet kroget).

Nedgarn og kroge er fraværende i planens beskrivelser af ”faststående redskaber”, vi mener de må høre til i denne kategori. Vi savner som nævnt den meget det klare og kontante argument der siger, at problemet mere er et problem mellem den enkelte fisker og en gruppe sæler.

Og her er det også vigtigt at gråsælen får en tydeligere placering i problemet end tilfældet er i dette forslag til Forvaltningsplan.

Den offentlige debat siden planen blev udsendt lader jo ikke nogen i tvivl om, at der skal ikke skydes/jages sæler. Med Miljøministeren i spidsen har de toneangivende grønne organisationer meldt ud, at det er vigtigere at folk kan se sæler, end at fiskerne kan leve af fiskeriet.

Og her er det planen har førnævnte slagside. For det er soleklart for alle fornuftige mennesker, at problemet ikke skal løses med at sælbestanden skal ”reguleres” ned til en eller anden størrelse af hensyn til fiskeriet.

Planen bør meget mere klart konkretisere de reelle problemer der er mellem de enkelte fiskere og sælerne.   

Når det er understreget så skal vi fra Levende Hav ikke undlade at anbefale, at der bliver en jagttid på sæler, ligesom det er tilfældet med andre dyr i naturen som kan tåle en jagt.

Fra juni dette år og fremover vil vi i Levende Hav på vores ture rundt i de danske farvande, med projektfartøjet M/S Anton, undersøge og dokumentere problemets omfang. Vi vil opsøge de fiskere som har problemet, også i Sverige og Finland, og i 2003 i England, for at få afdækket hvordan det står til.

Vi mener, at vores sejlende projekt vil være en rigtig god platform til at få netop dette forhold bragt for dagens lys og vi er sikre på, at befolkningen vil se på sagen med andre øjne, når de får de konkrete og menneskelige historier – at en fisker er ved at opgave sit historiske fiskeri – fordi ”de dovne” sæler har udset hans redskaber som deres spisekammer    

Med venlig hilsen

Talsmand For Levende Hav

Kurt Bertelsen Christensen