Forligspartierne udråber finansloven til at være en sejr for naturen og miljøet - intet kan være mere forkert. Det mia. beløb der er afsat til miljøet, bliver ikke delt ud til højre og venstre, men ud hvor det vil være til største nytte og gavn for forligspartierne i det i det kommende valgår. Derved bliver den folkelige opbakning til naturbeskyttelse og et bedre miljø endnu mindre. For folket er ved at være godt og grundigt trætte af, at blive brugt til, at opbygge et kæmpestort, men sammenhængende miljøforvaltning under Svend Auken. En forvaltning som lever i sig selv, med EU i toppen nedover staten, amterne, kommunerne og de private organisationer, foreninger, institutioner og konsulenter, med det politiske formål, at få etableret et stabilt vælgerkorps.

Finansloven fortsætter i det der er lagt op gennem 90érne, uden støtte til virkelige forandringer, men med støtte til naturformidling og naturguider, hvor støtten burde bruges på aktiv og direkte natur- og miljøbeskyttelse. Med støtte til udarbejdelser af nationale- og internationale resolutioner og andet af samme salgs, hvor den burde give støtte til den aktive og handlings orienterede miljøaktivisme, med udgangspunkt i det folkelige miljøarbejde. Med en massiv støtte til byøkologi og huse hvor, hvor pengene burde bruges til at få bilerne ud af byen. Med støtte til naturgenopretning og reservater, hvor støtten burde bruges på at få fjernet de naturødelæggende produktioner, virksomheder og adfærd osv. osv.

Jeg påstår, at natur- og miljøbeskyttelse, uden en tilsvarende voksende folkelig opbakning er noget vrøvl. Sammen med de voksende bevillinger, er det gået ned af bakke med den folkelige opbakning – er der ikke brug for en kursændring?

Denne Finanslov bør blive afslutningen på tæt ved 10 års miljøforvaltning under Svend Auken. For de eneste der kan være tilfreds med udviklingen op gennem 90érne på miljøområdet, er regeringen og de nu ufattelige mange mennesker som i dag lever godt af den natur de tale og skriver så meget om.

Koordinator, Kurt Bertelsen Christensen, Landsforeningen Levende Hav