Bæredygtige bevægelser


I kronikken "Miljøet – ævlet ihjel", Information den 22. April, kritiserer David Rehling miljøorganisationerne for ikke at udføre et konkret miljøarbejde. Samme kritik dukker også op i en længere samtale som Jørgen Steen Nielsen har med Lone Johnsen fra Danmarks Naturfredningsforening DN i Information den 1.maj. Under samtalen citeres Lone Johnsen bl.a. for følgende: "Vi havde for nylig et møde med europakommissionens formand Romano Prodi….". Et møde som ifølge Lone Johnsen nu har fået åbnet Prodis øjne for værdierne i en bæredygtig udvikling. Et andet citat fra samtalen" I dag er heder f.eks. fem medarbejdere, der arbejder på internationale projekter, og det sker udelukkende via ekstern finansiering….".

Den fhv. direktør i DN, David Rehling mener, at miljøorganisationerne har "snakket sig ind i bureaukratiet" "ved at have ladet sig lokke af snedige politiske tilbud" om at komme indenfor i varmen. Og det eneste der kommer ud af det er papirstrømme – mens miljøet støt skrider ned ad bakke uden for de nye kontorvinduer. Rehling mener også at udviklingen er hjulpet på vej af den offentlige økonomiske støtte til organisationerne.

Rehling har ret, for selvfølgelig er det godt at Prodi nu, ifølge Lone Johnsen, har fået åbnet øjnene for kvaliteterne i en bæredygtig udvikling, men tilbagestår spørgsmålene - var det ikke mere bæredygtigt om DN havde fået åbnet Poul Nyrups øjne så Nyrup kunne se til at Prodis øjne forbliver åbne? Og hvordan kan Danmarks Naturfredningsforening forsvare at aflønne fem internationale medarbejdere – eller hvad i alverden er formålet med at bruge millioner på en stab af internationale medarbejdere i Danmarks Naturfredningsforening?

DNs medlemmer er i hvert fald blevet forvirrede, for ifølge DN fornyer ca. 10.000/år ikke længere deres medlemskab. Dette store medlemstab forklarer Lone Johnsen med at befolkningen har mistet interessen for de grønne organisationer. Men det er en bortforklaring som ikke holder vand. I alt har DN vel mistet tæt ved 100.000 medlemmer de seneste år. DN har således mistet flere medlemmer end alle de andre danske miljøorganisationer nogensinde har haft tilsammen, hvis man vel at mærke med medlemmer mener - de som betaler kontingent for ved denne konkrete handling at støtte en mere bæredygtig miljøpolitisk udvikling.

DNs medlems tilbagegang kan og bør ikke tilskrives en manglende miljøpolitisk interesse i den danske befolkning, men bør tilskrives det faktum, at DN siden midten af 80’ rene er blevet miljøpolitisk overvurderet. Hovedparten af de medlemmer som forlader DN i disse år, gør det alene fordi DN bliver for politisk og dokumenterer derfor ikke påstanden om at miljøinteressen skulle være faldende i Danmark. Resten af medlemsflugten er heller ikke et udtryk for en faldende miljøinteresse, men derimod det modsatte – denne gruppe mener som jeg at DN ikke længere beskæftiger sig med det konkrete miljøarbejde.

At det er en faldende interesse for miljøorganisationerne kan ikke bestrides. Men dette medlemstab siger intet om at befolkningen skulle have mistet interessen for det miljø politiske arbejde, tabet siger alene at befolkningen har mistet interessen for miljøorganisationerne – og det med god grund. For DN viser tydeligt at organisationen har mistet interessen for befolkningen, på bekostning af politisk medløberi, høje lønninger og ikke mindst verdensfjerne miljødagsordner som ingen almindelige dødelige forstår.

Var ovenstående nu udelukkende et spørgsmål om DN skulle jeg nok stikke piben ind. Men når DN vakler går det altså ud over alle miljøpolitiske aktive og mindre foreninger. For over årene har DN fået sig sat tungt på alt hvad der bevæger sig i det nationale og internationale miljøarbejde her i landet og dermed er DN også blevet synonym med den miljøpolitiske interesse i Danmark.

Som trofast medlem af en lille havmiljø forening skal jeg hermed opfordre lederskabet i DN til så hurtig som muligt at få svaret på, om DN ser sig selv som et folkeligt redskab til en bedre naturforvaltning, eller som et Miljø Overhus over Folketinget?

Kurt Bertelsen Christensen

Landsforeningen Levende Hav