Svar til redaktør

 

FiskerBladet er et magasin/blad som udkommer 12 gange om året. Det beskæftiger sig med fiskeri med hovedvægten på de landlige aktiviteter, fiskeriets servicefag

 


Til Claus Jacobsen

I september udgaven af FiskerBladet kritiserer du Landsforeningen Levende Hav (LLH) for ikke at fremlægge dokumentation for vore påstande. Du mener også at vi burde bruge mindre energi på erhvervsfiskeriet, og mere energi på olieforureningen af Nordsøen.

Det er rigtigt, vi burde bruge mere energi på olie- og anden forurening. Men desværre har vi ikke de midler, kompetencer og viden der er nødvendig, for at få igangsat konkrete initiativer mod de ansvarlige for de store havforureninger. Men kunne vi ansætte arbejdskraft med forstand på olie- og anden forurening, vil vor indsats blive betydelig, også på det område.

Vi bruger energi på fiskeriet, fordi vi modsat de store havforureninger, har vi et solidt begreb om fiskeriets verden - vi kender det i dybden. Mange af os er fiskere, eller fhv. fiskere, og de sidste 15 år har vi arbejdet for at få fiskeriet ind på en mere bæredygtig kurs. Vi vil have fremmet det skånsomme fiskeri, og gerne på bekostning af det natur- og ressource ødelæggende fiskeri. Vi vil have stoppet al bomtrawl efter konsumfisk, have stoppet det voldsomme trawlfiskeri som trawler på stengrundene, have stoppet de seneste udviklede former for ”snurrevod” som også vælter rundt på havbunden, og vi vil have nedbragt industrifiskeriet til et niveau, hvor der ikke længere er tvivl om, at det fiskeri foregår uden skader på havets økosystem. Desuden vil vi have fremmet et adfærds kodeks, fra hav til bord, der kan sikre den højeste udnyttelse af de nu meget sparsomme ressourcer.

Dokumentationen for, at fiskeriet bør drives mere økologisk bæredygtigt, finder vi i den katastrofale nedgang inden for det danske- og europæiske fiskeri de seneste 20 år. En negativ udvikling uden sidestykke i EU - aldrig har så mange kloge hoveder begået så mange fejl på så kort tid. For mit eget vedkommende er jeg sikker på, at inden for 10 år, vil fiskeriets udvikling under EU få betegnelsen ”EU's største erhvervsskandale”.

Mht. den videnskabelige dokumentation har vi ikke tillid til Danmarks Fiskeriundersøgelser DFU. En undersøgelse af discarden ”det døde udsmid” i dansk fiskeri har nu mange år på bagen. Når offentlighed efterspørger delresultater, skal Danmarks Fiskeriforening DF først godkende og acceptere det der skal udsendes. Ifølge DFU skal forskningen først godkendes af DF, ellers kan forskerne ikke komme ud at sejle med de danske fiskefartøjer. Se der ligger grundstenen til en god historie, som du Claus Jacobsen kunne afdække, til gavn for en samfundsnyttig fiskeriforskning.

Den danske fiskeriforskning har ladet stå til, og den handler ikke i forhold til den katastrofale situation fiskeriet befinder sig i, og den kan som nævnt ikke dokumentere noget af betydning, da forskningen er organisatorisk og praktisk styret af dansk fiskeri og personkredsen omkring dansk fiskeri. Derimod findes der udenlandske undersøgelser og anbefalinger, bl.a. undersøgelsen “Fishing Down Marine Food Webs”, offentliggjort i tidsskriftet Science and Nature i 1998. Undersøgelsen dokumenterer, at et intensiv fiskeri, lavt i fødekæden, sammen med et omfangsrigt teoretisk- og politisk forvaltningsapparat, giver alvorlige skader på havøkologien og uoprettelige skader på den bæredygtige fiskeristruktur. Den fiskeristruktur, der indtil for 25 år siden, udviklede sig i takt med de naturlige udviklinger i fiskebestandene og de markeder fisken skulle sælges på.

Vel spiller forureningen, de menneskeskabte klimaforandringer, fredninger af skarv og sæler osv.  en rolle når vi skal finde årsager til de faldende fiskebestande. Men det er både naivt og uansvarligt, at udråbe disse faktorer som væsentlige årsager til de voldsomt faldende fiskebestande - det ansvar bæres alene af de danske- og europæiske fiskeriforvaltninger. Hvor den enkelte fisker mener han hører til i udviklingen må han selv afgøre. Derimod er det uden for diskussion hvor fiskeriets organisationer hører til. Sammen med de offentlige fiskeriforvaltninger og forskningen, har de både været aktive, og ladet stå til, da det danske fiskeri blev løbet over ende af et brutalt- og naturødelæggende fiskeri

Dette har vi sagt mange gange de seneste mange år, men på intet tidspunkt er vi gået efter fiskerne. Fiskerne selv er ikke hovedårsagen til, at vore fælles ressourcer har det så elendigt som tilfældet er. Ansvaret hviler på fiskeriforvaltningerne dvs. de ansvarlige i fiskeriets organisationer, de ansvarlige i ministerier, styrelser, direktorater og i EU, samt de politisk ansvarlige, som ikke har haft den nødvendige interesse, samt mods- og mandshjerte til at få forvaltet fiskeriet på en bæredygtig måde.

Så du har helt ret. Her ved indgangen til det nye årtusinde er der ikke brug for skånsomme metoder i jagten på de ansvarlige for fiskeriets katastrofale situation. Derimod er der brug for skånsomme metoder i fiskeriet. Igennem det skånsomme fiskeri, vil fiskerne kunne lægge et optimalt pres på ovennævnte ansvarlige. Stille krav om, at nu må støtten til fartøjer som ødelægger miljø og ressourcegrundlaget stoppes, for i stedet at give en massiv støtte til det skånsomme fiskeri, for opbyggelsen af det økologisk bæredygtige fiskeri i Danmark og i Europa.    

 

Kurt Bertelsen Christensen

Landsforeningen Levende Hav

Hovervej 105, Hover

6971 Spjald