Til
Claus Jacobsen
I
september udgaven af FiskerBladet kritiserer du Landsforeningen
Levende Hav (LLH) for ikke at fremlægge dokumentation for vore
påstande. Du mener også at vi burde bruge mindre energi på
erhvervsfiskeriet, og mere energi på olieforureningen af Nordsøen.
Det
er rigtigt, vi burde bruge mere energi på olie- og anden
forurening. Men desværre har vi ikke de midler, kompetencer og
viden der er nødvendig, for at få igangsat konkrete
initiativer mod de ansvarlige for de store havforureninger. Men
kunne vi ansætte arbejdskraft med forstand på olie- og anden
forurening, vil vor indsats blive betydelig, også på det område.
Vi
bruger energi på fiskeriet, fordi vi modsat de store
havforureninger, har vi et solidt begreb om fiskeriets verden -
vi kender det i dybden. Mange af os er fiskere, eller fhv.
fiskere, og de sidste 15 år har vi arbejdet for at få
fiskeriet ind på en mere bæredygtig kurs. Vi vil have fremmet
det skånsomme fiskeri, og gerne på bekostning af det natur- og
ressource ødelæggende fiskeri. Vi vil have stoppet al bomtrawl
efter konsumfisk, have stoppet det voldsomme trawlfiskeri som
trawler på stengrundene, have stoppet de seneste udviklede
former for ”snurrevod” som også vælter rundt på
havbunden, og vi vil have nedbragt industrifiskeriet til et
niveau, hvor der ikke længere er tvivl om, at det fiskeri foregår
uden skader på havets økosystem. Desuden vil vi have fremmet
et adfærds kodeks, fra hav til bord, der kan sikre den højeste
udnyttelse af de nu meget sparsomme ressourcer.
Dokumentationen
for, at fiskeriet bør drives mere økologisk bæredygtigt,
finder vi i den katastrofale nedgang inden for det danske- og
europæiske fiskeri de seneste 20 år. En negativ udvikling uden
sidestykke i EU - aldrig har så mange kloge hoveder begået så
mange fejl på så kort tid. For mit eget vedkommende er jeg
sikker på, at inden for 10 år, vil fiskeriets udvikling under
EU få betegnelsen ”EU's største erhvervsskandale”.
Mht.
den videnskabelige dokumentation har vi ikke tillid til Danmarks
Fiskeriundersøgelser DFU. En undersøgelse af discarden ”det
døde udsmid” i dansk fiskeri har nu mange år på bagen. Når
offentlighed efterspørger delresultater, skal Danmarks
Fiskeriforening DF først godkende og acceptere det der skal
udsendes. Ifølge DFU skal forskningen først godkendes af DF,
ellers kan forskerne ikke komme ud at sejle med de danske
fiskefartøjer. Se der ligger grundstenen til en god historie,
som du Claus Jacobsen kunne afdække, til gavn for en
samfundsnyttig fiskeriforskning.
Den
danske fiskeriforskning har ladet stå til, og den handler ikke
i forhold til den katastrofale situation fiskeriet befinder sig
i, og den kan som nævnt ikke dokumentere noget af betydning, da
forskningen er organisatorisk og praktisk styret af dansk
fiskeri og personkredsen omkring dansk fiskeri. Derimod findes
der udenlandske undersøgelser og anbefalinger, bl.a. undersøgelsen
“Fishing Down Marine Food Webs”, offentliggjort i
tidsskriftet Science and
Nature i 1998. Undersøgelsen dokumenterer, at et intensiv
fiskeri, lavt i fødekæden, sammen med et omfangsrigt
teoretisk- og politisk forvaltningsapparat, giver alvorlige
skader på havøkologien og uoprettelige skader på den bæredygtige
fiskeristruktur. Den fiskeristruktur, der indtil for 25 år
siden, udviklede sig i takt med de naturlige udviklinger i
fiskebestandene og de markeder fisken skulle sælges på.
Vel
spiller forureningen, de menneskeskabte klimaforandringer,
fredninger af skarv og sæler osv. en
rolle når vi skal finde årsager til de faldende fiskebestande.
Men det er både naivt og uansvarligt, at udråbe disse faktorer
som væsentlige årsager til de voldsomt faldende fiskebestande
- det ansvar bæres alene af de danske- og europæiske
fiskeriforvaltninger. Hvor den enkelte fisker mener han hører
til i udviklingen må han selv afgøre. Derimod er det uden for
diskussion hvor fiskeriets organisationer hører til. Sammen med
de offentlige fiskeriforvaltninger og forskningen, har de både
været aktive, og ladet stå til, da det danske fiskeri blev løbet
over ende af et brutalt- og naturødelæggende fiskeri
Dette
har vi sagt mange gange de seneste mange år, men på intet
tidspunkt er vi gået efter fiskerne. Fiskerne selv er ikke
hovedårsagen til, at vore fælles ressourcer har det så
elendigt som tilfældet er. Ansvaret hviler på
fiskeriforvaltningerne dvs. de ansvarlige i fiskeriets
organisationer, de ansvarlige i ministerier, styrelser,
direktorater og i EU, samt de politisk ansvarlige, som ikke har
haft den nødvendige interesse, samt mods- og mandshjerte til at
få forvaltet fiskeriet på en bæredygtig måde.
Så
du har helt ret. Her ved indgangen til det nye årtusinde er der
ikke brug for skånsomme metoder i jagten på de ansvarlige for
fiskeriets katastrofale situation. Derimod er der brug for skånsomme
metoder i fiskeriet. Igennem det skånsomme fiskeri, vil
fiskerne kunne lægge et optimalt pres på ovennævnte
ansvarlige. Stille krav om, at nu må støtten til fartøjer som
ødelægger miljø og ressourcegrundlaget stoppes, for i stedet
at give en massiv støtte til det skånsomme fiskeri, for
opbyggelsen af det økologisk bæredygtige fiskeri i Danmark og
i Europa.
Kurt
Bertelsen Christensen
Landsforeningen
Levende Hav
Hovervej
105, Hover
6971
Spjald