Marsvinredegørelse april 2001

Anledningen er Danmarks Fiskeriundersøgelser DFU, som i jan. 2001 udsender en interim rapport, hvor der bl.a. konkluderes, at ”pingerne har virket efter hensigten, idet der er en signifikant mindre bifangst på stationer med pingere sammenlignet med stationer uden pingere”. (Pingerne referere til akustiske alarm anordninger som kan monteres på garnene under garnfiskeriet)

Indledning

Indledningsvis skal det understreges, at det overordnet formål med vor interesse og initiativer omkring den utilsigtede bifangst af marsvin i garnfiskeriet, er at få nedbragt bifangsten, og at få skabt en fuld offentlighed og debat omkring sagen, dvs. at få afdækket alle forholdene, så myter undgås.

Til at få nedbragt bifangsten af marsvin er der brug for aktive garnfiskere, som i ord og handling forfølger dette mål. Disse fiskere har på deres side brug for, at det bliver slået fast som end kendsgerning, at i garnfiskeriet som sådan, vil der altid være en utilsigtet bifangst af marsvin, sæler og fugle. Større eller mindre, alt afhængig af redskabstyper, farvandsområder, sæson og ikke mindst fiskernes metoder under garnfiskeriet, men de utilsigtede bifangster er negative faktorer i garnfiskeriet, og dette grundlæggende faktum bør fiskerne og den verden der omgiver fiskeriet, kunne leve med, hvis man vil opretholde et fornuftigt garnfiskeri.

Vi mener at der er en god bevægelse i fiskeriet mod en nedbringelse af de utilsigtede bifangster og en større åbenhed fra fiskeriet omkring denne sag. Det er endnu ikke nogen bred bevægelse, men den har fået et konkret fodfæste gennem Fiskernes Økologisk Netværk FØN, hvor 31 fartøjer nu slutter op om et naturskånsomt fiskeri. Levende Hav har 45 aktive fiskere som medlemmer og det medlemskab betyder også åbenhed omkring problemerne.

Denne positive bevægelse, bør alle med interesse støtte op omkring, men det er endnu ikke tilfældet.   

-         Vi mener ikke at de ansvarlige dvs. fiskeriets organisationer, forskningen, forvaltningen og de grønne organisationer, er tilstrækkelig åbne i denne sag.

Når vi ønsker og arbejder for åbenhed, så hænger det også sammen med, at Levende Hav som en havmiljøforening, anbefaler og arbejder til fordel for et fornuftigt garnfiskeriet. Og at vi i dag kan vi gøre rede for, at både havmiljøet og fiskeriet er bedst tjent med, at vi opretholder og udbygger et fornuftigt og naturskånsomt garnfiskeri. Et ”naturskånsomt garnfiskeri” er lig med de regler og krav der stilles til garnfiskere som er tilsluttet FØN. Denne organisation og dets medlemmer arbejder bl.a. helt konkret og målrettet på, at få nedbragt de utilsigtede bifangster af havpattedyr og fugle. Og disse regler og krav til garnfiskeriet, giver en bæredygtig målbar nedgang i fangsten af havpattedyr og fugle. Reglerne vil således reducere bifangsten af marsvin i garnfiskeriet, uden brug af de omstridte og meget tvivlsomme pinger. Vi skal opfordre de ansvarlige til en konstruktiv og åben dialog og handling for derigennem at være med til at sikre et bæredygtigt garnfiskeri i de kommende år.

Sagsfremstillingen

Som det fremgår af LLH redegørelsen i 1999, bliver der ikke som påstået af de ansvarlige, fanget 7000 marsvin/år, bl.a. Vinther i 1999. I 1999 opgjorde vi tallet til 3000/år med en nedadgående udvikling, og alle der i dag arbejder med denne sag, bør give os ret i denne vurdering.

-         Alligevel optræder tallet 7000, også i 2001 i dokumenter til EU, i De Grønne Organisationers lobby aktiviteter herhjemme og i EU

At det kan lade sig gøre, tilskriver vi den manglende åbenhed og de interesser som har brug for ”problemet marsvin”. Forskningen og De Grønne har brug for problemet til de fortsatte aktiviteter omkring marsvin, og her spiller bl.a. Ford og Bælt centeret i Kerteminde en rolle, da centeret er tæt på at leve af ”problemet marsvin”. Nye ideer og planer for brugen af akustiske alarmer som skal gennemføres i centeret, er eksempler på et misforhold, mellem de alvorlige problemer i garnfiskeriet, og økonomiske interesser som lever af problemerne.

De Grønne har brug for problemet og en deraf følgende en enkel og forståelig dagsorden, der kan fange offentlighedens interesse, og her er ”den lille danske hval” der dør druknedøden i danske fiskeres garn, en sådan enkel historie. Derfor fortsætter de af det spor de har lagt på myten om, at 7000 marsvin bliver fanget i fiskernes net. De Grønnes retorik, som den fremstår i artikler, på organisationernes hjemmesider og i deres farvestrålende magasiner, lader ikke tvivlen få megen plads.

Toppen i Dansk Fiskeriforening bruger også problemet, for de kan bruge 700.000 til indkøb af pinger, og så lade stå til mht. opfølgning på sagen. Vi tror ikke at DF har det store incitament til at få skabt fuld åbenhed i denne sag. For negativ fokus på en forholdsvis mindre betydende økonomisk del af det danske fiskeri, er jo at foretrække, da dette fokus giver fred til de økonomisk tunge fiskerier som det hårde trawl- og snurrevodsfiskeri, industrifiskeriet og nu også et voldsomt voksende hummerfiskeri i Nordsøen og Skagerrak, et fiskeri som i stedet for at vokse, burde indstilles. De få udtalelser offentligheden hører fra toppen i dansk fiskeri, hører til de faste og stereotype kommentarer som ”at folk er hysteriske”, ”de burde se mere kritiske på deres bilkørsel og trafikdræbte dyr” osv.

-         Dansk Fiskeriforening, offentlighed og dialog er, også i 2001, uforenelige størrelser.

Det må nu være op til Folketinget og EU at få skabt klarhed og lovgivning til gavn for det bæredygtige fiskeri, herunder hører det naturskånsomme garnfiskeri.

Vi skal anmode regeringen og partierne i Folketinget, EU– kommissionen og Parlamentet,  om at fokuserer på følgende kendsgerninger for at få gjort indflydelse gældende til skabelsen af en bredere ansvarlighed omkring denne sag:

1. Der fanges max. 3000 marsvin som utilsigtet bifangst i garnfiskeriet og udviklingen er for nedadgående, i dag sikkert tættere på de 2000 end de 3000 marsvin/år
2. Der fanges ikke marsvin i driv- eller bundgang af nævneværdig betydning i Østersøen.
3. Danmark opfylder således den biologisk bestemte målsætning med en utilsigtet bifangst på højst 2% af bestandene, da de samlede bestande i de danske farvande er vurderet til min. 175.000 og max. 250.000.
4. Til den utilsigtede bifangst i garnfiskeriet skal også lægges en ukendt faktor som bifangst i trawlfiskeriet.

Vi skal også anmode om en bred politisk vurdering af det seneste udsendte fra DFU en interim report fra Jan. 2001.

Denne rapport er et udmærket eksempel på forskningens manglende ansvarlighed i denne sag. Rapporten referere til 4 ture med to fartøjer i 2000. Oplysninger fra disse 4 ture bruges, sammen med tidligere indhentede oplysninger, til at konkluderer, at pingerne virker efter hensigten - garn påsat pinger fanger færre marsvin. Det er hvad forskningen har bidraget med efter Folketingets vedtagelse af, at garnfiskere som i 2-3 kvartal af 2000 fisker med korte længder garn, skal monterer pinger på garnene. DFUs forklaringer med at pingerne ikke blev leveret til tiden og at fiskeriet blev begrænset af bestandsforholdene, betegner vi indtil videre som bortforklaringer og et eksempel på manglende ansvarlighed omkring denne sag.

Ingen offentligfinansieret rådgivende videnskab bør efter vores mening gives lov til en så mangelfuld rapport, derfor bør man nu få svar på det følgende:

o       Hvor mange danske garnfartøjer anvendte pinger i 2000?

o       Hvor mange danske garnfartøjer bedrev garnfiskeri med længder på under 300 m 

o       Hvor mange danske garnfartøjer forventer man skal anvende pinger i 2001?

o       Hvorledes vil man monitorere dansk garnfiskeri i 2001?

o       Hvor mange garnfiskere i EU har brugt pinger?

Bifangsten af marsvin udregnes ved at tage udgangspunkt i hvor mange marsvin der i starten af 1990érne blev fanget ved fangsten af 1000 tons torsk, rødspætte, pighvar og kulmule osv.

-         Hvorledes tager man højde for de forandringer som har fundet sted i garnfiskeriet siden starten af 1990érne? 

I fiskeriet taler man om et bifangst problem i trawlfiskeriet, specielt i tobis og de pelagiske fiskerier hvor man fisker med de forholdsvis store redskaber.

-         I hvilken størrelsesorden vurderer man denne utilsigtede bifangst?

Siden Levende Havs redegørelse fra jan. 1999 har vi deltaget i en offentlig debat om bifangsten af marsvin. Vi har skrevet artikler og vi har diskuteret denne sag med mange af aktørerne, herunder også forvaltningen. Vi har fulgt debatten og vi har haft en løbende udveksling af erfaringer med de fiskere som støtter op om Levende Havs arbejde. Vi har fulgt udviklingen med introdoseringen af pinger i 2000, med Dansk Fiskeriforenings brug af 700.000 kr. til indkøb af pinger. Vi har studeret DFU og andre hjemmesider og beretninger, i forsøget på at et samlet billede af indsatsen på dette område. 

Konklusion:

-         Den utilsigtede bifangst af marsvin i garnfiskeriet i dag ligger under de anbefalede 2%.

-         Denne realitet bliver bevist eller ubevist forbigået af de ansvarlige.

Derfor opfordrer vi de ansvarlige til at få skabt større klarhed i denne sag.    

Landsforeningen Levende Hav

KBC den 6.4.01

Denne henvendelse er sendt til:

Folketinget, Regeringen, EU-parlamentet, EU-kommissionen, forskningsinstitutioner,

organisationer under Det Grønne Kontaktudvalg, udvalgte med interesser i denne sag