Fiskeriet er nu kommet i gang efter nytår på nye kvoter. Det er torsken man går efter og den jagtes med trawl, vod, garn og kroge. Priserne har været usædvanlig gode, fra 15-50 kr. kg, alt efter størrelse og kvalitet.

Med 2002 fiskeriet fik kystfiskerne (ca. 4-500 erhvervsfartøjer) også et tilbud om at komme under deres egen nye regulering. En regulering som betyder, at de selv kan bestemme hvornår de ville fange fisken. Normalt er det sådan at fartøjerne, alt afhængig af fartøjets længe, får tildelt en måneds, fjorten eller en uges ration. For de små fartøjer betyder en rationsregulering, at de mister rationer hvis vejret driller. Men det betyder også, at de må tager større chancer, de er nødt til at sejle ud selv om vejret er dårligt, for netop ikke at miste deres ration.

Med den nye regulering vil hvert kystfiskerfartøj få deres egen kvote, en såkaldt årsmængde. En afmålt mængde fisk som udmåles efter de enkelte fartøjers fiskeri de seneste to år, justeret i forhold til EU kvoterne for 2002. En sådan regulering har også den fordel, at kystfiskerne, som er helt afhængig af at der er fisk tilbage på kvoten når fisken kommer ind til land, kan forsikre sig mod de hyppigere fiskestop eller meget små rationer, som følge af, at de store fartøjer som fisker langt til havs, får opfisket kvoten inden kystfiskerne kommer i gang.

Dette så man seneste i december 2001 hvor kvoten var fisket op i slutningen af november og så blev rationerne sat ned til 2-500 kg pr. uge, en meget lille ration, som en kystfisker fanger på mindre end en dag i højsæsonen – og december er netop højsæson for torsk i kystfiskeriet.

Levende Hav kæmper og slås for at kystfiskerne ikke bliver opslugt af det store fiskeri. Og i foråret 2001 fik vi på ministeriets opfordring indsamlet oplysninger fra kystfiskerne om hvorledes en sådan ordning bør udformes. Det måtte vi, for Danmarks Fiskeriforening kæmper imod sådanne særordninger, de støtter kun ordninger hvor alle danske fiskere kan være med på en gang, stor som lille. Den nye ordning til kystfiskerne er frivillig. Dvs. hvis man får en mængde man ikke kan leve af, så siger man fra og fisker på almindelig rationsfiskeri

Nu er fiskeriet gået i gang og indtil videre har vi ikke hørt fra, eller om, en eneste kystfisker, som tager imod dette reguleringstilbud. Det hænger selvfølgelig sammen med at reguleringen er blevet udformet sådan, at kystfiskerne ikke kan bruge den til noget. Og det hænger sammen med, at det endnu engang er lykkes for Danmarks Fiskeriforening at få ødelagt et ellers fornuftigt initiativ for en udsat gruppe fiskere. Ligesom de fik ødelagt initiativet til fordel for det mindre og mere skånsomme fiskerier, efter at Folketinget i 1997 havde vedtaget støtten til det miljøvenlige fiskeri, med projekter til fremme af et miljømærke for fisk. De satte sig imod, og efter at udvalg og administration havde taget en stor part af bevillingen på 20 mill. satte de sig på resten af pengene. 

I 2001 vedtog Folketinget flere gange at kystfiskerne skal under egen forvaltning som kan sikre og udvikle dette fiskeri. Men efter at vedtagelsen forlod Folketinget, for i ministeriet og dets direktorater, at blive udmøntet til et regelsæt til formålet, så tillod de samme myndigheder, at Danmarks Fiskeriforening fik så meget indflydelse på ordningen, at den mistede hele dens værdi.

Tilbage står vi og spejder efter logikken i denne sag. Hvorfor skulle Folketinget og myndighederne bruge tid og penge på udviklingen af en kystfiskerordning som ikke kan bruges til noget som helst? Fødevareministeren skriver i et brev til Levende Hav, at ordningen blev udmøntet som Folketinget havde vedtaget den!

Det må siges at være ”Stor ståhej for ingenting”.

.