Kystfiskeri og årsmængdereguleringer

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Att. Kontorchef Mogens Schou

Holdbergsgade 2

1057 København K

vedr. kystfiskeri og årsmængdereguleringer

Hermed resultatet af vore forespørgsler i kystfiskeriet om interessen for og kommentarer til en årsmængderegulering. Vi havde håbet på flere interviews, men i den sidste uge har alle været på fiskeri og i de kommende uger ser det også ud til at blive tilfældet. Det er jo godt, men det har også betydet, at vi ikke har kunnet ringe til folk om aftenen, de skulle slappe af.

Skipper Henning Thøgersen Lemvig og Knud Andersen Bønnerup og jeg selv, har haft kontakt til fiskere på Bornholm, Sydsjælland og Storebælt, som repræsenterer fiskere der har prøvet at fiske under en årsmængde regulering, og vi har haft kontakt til fiskere på den jyske vestkyst fra Lild Strand, Thyborøn, Lemvig, Thorsminde og havne i Limfjorden, som ikke har prøvet det. Vi har haft en direkte kontakt til ca. 35 og flere af dem har talt med andre fiskere om sagen.

Gennemgående er der en udbredt positiv stemning og respons omkring en mulig fremtidig årsmængde regulering, både fra de som har prøvet det og de som ikke har. Men samtidig er det lige så udbredt, at man ikke tror på en regulering til fordel for netop deres fiskeri. ”Det lyder jo meget godt, men det bliver sikkert ikke til noget”, blev en gennemgående kommentar til sagen.

Men den mulighed, at kunne få en regulering som giver én den mængde fisk kan leve af, og som på samme tid betyder, at man selv kan bestemme hvornår den skulle fanges, er meget fristende. 

For det at man selv kan bestemme hvornår man skal på havet er så klart et ønske, at ingen kan sætte spørgsmålstegn ved en 100% opbakning til en sådan mulighed.

Forvaltning, selvforvaltning

Det er vemodigt og trist, at voksne mennesker er blevet bragt ud i en situation, hvor de ikke længere tror på egen virke og muligheder. I denne og andre sager som f.eks. søtunger, krabber og marsvin, hvor vi kom tættere på fiskerne end i dagligdagen, oplevede vi disse følelser mellem vrede og afmagt, også hos os selv. Det er sku til at tude over, at de selvstændige mennesker ikke længere tror på at de har indflydelse på deres eget liv og virke – i dag er den drivende kraft i fiskeriet, lige så langt væk som byen i Rusland.

Siden 1991 har vi jævnligt været i Kazakstan og der bl.a. arbejdet med fiskerne omkring Aralsøen i Kazakstan. Det største problem har været, og det er det for så vidt stadig, at initiativet blev taget fra fiskerne under det kommunistiske system.

Det er tankevækkende, at hvor fiskerne ved Aralsøen nu er i gang med at opbygge fundamentet og betingelser for selvforvaltning, vokser modløsheden hos de europæiske fiskere, fordi deres handlefrihed og muligheder er og tages fra dem.

LLH, udgiver i disse dage en rapport om det europæiske kystfiskeri. Her indgår et netværk på mere end 100 kystfiskere og et seminar i Danmark i dec. 2000 for kystfiskere fra Europa. Gennemgående hersker modløsheden ”hvad skal/kan vi gøre”? Det er jo lige meget hvad vi gør, så er det også forkert og i den sidste ende bliver det de store som bliver tilbage. Sådan har det europæiske fiskeri udviklet sig under en Darwinistisk forvaltning (frit citeret under seminar i dec. 2000)    

Derfor håber vi med andre, at 2001 initiativerne i EU og i Danmark, virkelig er et opgør med den danske- og den europæiske fiskeriforvaltning som den har udfoldet sig de seneste 25 år. Og at man nu er er kommet på det rene med, at et betydeligt mål af selvforvaltning, må være vejen frem for de fornuftige fiskere. Vi er udmærket klar over, at fiskerne under et, ikke brugte deres selvstændighed og initiativer til fremme af et bæredygtigt fiskeri og ressource forvaltning, men når det er sagt, så mener vi det bør stå ligeså klart, at man ikke kan ”se fiskerne under et”. Der er mange forskellige interesser i fiskeriet og de må tages hver for sig, i forhold til det de kan og gør og i forhold til de ønsker og forventninger vi som samfund har til de mange fiskerier.

Ovennævnte forsvarstale er taget med, for at imødegå den forventelige kritik af denne redegørelse, da den sikkert som andet fra LLH, vil blive udlagt som et partsindlæg for de mindre fiskerier. Dette er et partsindlæg, vi hverken kan eller vil forsøge at skjule, at vi vil have styrket og fremmet det mindre kystnære fiskeri, af mange gode grunde som jeg ikke vil komme ind på her. Og vi tillader os dette forsvar, fordi fiskerirådgivningen, hvor den så ellers kommer fra, ikke er objektiv i forhold til de faktiske forhold i fiskerierhvervet og så afgjort ikke i forhold til de faktiske forhold i havet.

Det mindre kystnære fiskeri, her forstået som de fartøjer som virkelig fisker, dvs. minus de mange pramme og joller som nok er registreret, men som ikke fisker et selvstændigt erhvervsfiskeri, bør reguleres under et system som tager hensyn til de behov de har, ellers forsvinder dét.

Og det er ingen fornuft/logik i at det mindre fiskeri forsvinder, for ifølge statistikkerne fanger det mindre fiskeri under 10% af de samlede fangster. Som sådan burde det fiskeri også reguleres. Det meldte fiskerne tilbage på denne måde: ”Hvorfor bruger man så meget energi på os som ikke kan være årsagen til den nuværende situation i fiskeriet”? blev vi spurgt igen og igen.

Metoden til indsamling af oplysninger

Henning Thøgersen er aktiv i tungefiskeriet i øjeblikket og han har diskutere sagen på havet og på havnen. Knud Andersen er projektleder i Fiskernes Økologisk Netværk hvor sagen er blevet drøftet på deres generalforsamling og på en tur til Sjælland og Bornholm. Jeg har mødt fiskere og har ført en del telefonsamtaler.

Årsmængde reguleringen

Efter disse indledende betragtninger skal vi forsøge at samle denne redegørelse til brug for de videre arbejder mod en regulering af kystfiskeriet, sådan som fiskerne ønsker det.

• For uanset LLHs part i sagen, så kan der ikke være tvivl om, at kystfiskerne ønsker og efterspørger en regulering der giver dem større frihed til selvstændig virksomhed.
• De vil også bakke op omkring og være med til en udvikling af en ”årsmængde regulering” som har været brugt i Østersøen siden 1992.

På spørgsmålene om en sådan regulering vil skabe splid iblandt fiskerne, mellem de som kan kommer under en sådan regulering og de som ikke kan, er svarene: Nej en sådan regulering vil ikke medføre nogen alvorlig splid, for de fleste er enige om, at det mindre fiskeri ikke kan reguleres som de store i dansk fiskeri.

På spørgsmålene om Danmarks Fiskeriforenings negative holdning til en eventuel positiv særbehandling af det mindre fiskeri, er svarene: Det tager vi os ikke af, og hvad får vi efterhånden  også ud af vores medlemskab af DF?.

På spørgsmålene om hvilke arter man kunne forstille sig komme med i en sådan regulering, er svarende: torsk, rødspætte, tunge og enkelte også kulmule.

På spørgsmålene om de vil føle sig stavnsbundet til deres hjemhavn med en årsmængde regulering, er svarene: Det kan være/blive et problem, men ikke noget større problem.   

På spørgsmålene til de som havde været under årsmængde regulering, om de havde bud på forbedringer, er svarende:

1. Det er et godt system som efterhånden er blevet udviklet, men det bør ændres, så det kan tage højde for både fartøj og mandskab. Sikkert noget i retning af krabbereguleringerne i udlandet, som giver et vist antal tejner pr mand. En revision af årsmængde reguleringen, bør indeholde en mulighed for, at et fartøj også kan øge mandskabet.
2. Hvordan kan ovenstående ændring overholdes? Det ved vi ikke, men som andre vanskeligheder er blevet løst, siden 1992, kan dette vel også løses.  
3. Problemet med de uopfiskede årsmængder ved årets slutning skal løses, da det skaber konflikter mellem rationsfiskerne og årsmængde fiskerne.

På spørgsmålene til de fiskere som ikke har fisket under en årsmængde regulering, om de forudsætninger som reguleringen bør indeholde og om forbedringer af den eksisterende ordning, er svarende:    

1.      Først og fremmest skal vi have en tilstrækkelig mængde fisk. De bedre priser, og en mere rationel tilrettelæggelse af fiskeriet, kan nok kompensere lidt på mængden, men her i starten må vi have en mængde der gør os sikre. En Thyborøn fisker: Hvis jeg kan få minimum 19 tons torsk og en lille smule tunger og et par tons kulmule så vil jeg slå til. Men jeg vil sikkert ikke slå til under de 19 tons. Sidste år fangede jeg tæt ved 24 tons.

2.      Vi ved ikke hvad der bør gøres for at forhindre, at de mange indregistrerede joller og pramme som ikke bedriver et reelt erhvervsfiskeri, kan komme under en årsmængde regulering og dermed udhule dens værdi.

Vore afsluttende kommentarer:

Det er vores opfattelse, at kystfiskerne er villige til at gå meget langt for en årsmængde regulering. Og for at forhindre udhulningen af en god ordning, vil man med et konkret oplæg, også gå længere end man vil vedgå sig i dag.

Det er vores opfattelse, at med et konkret oplæg vil fiskerne også kræve at Danmarks Fiskeriforening bakker op en sådan regulering

Det er vores opfattelse, at en årsmængde regulering har brug for en mere dækkende definering af en ”kystfisker”. I Danmark er det ikke nok at definerer et kystfiskeri som, som et fiskeri der foregår med et fartøj under 12 meter. Et kystfiskeri er ikke bestemt af fartøjer, men af fiskere, derfor bør der fastsættes kriterier for hvorledes en kystfisker fisker, ikke hvor langt hans fartøj er, og det vil fiskerne gerne vil være med til at udvikle. Rapporten ”Fiskere om Fisk og Fiskeri”, Landsforeningen Levende Hav 2000 viser, at fiskerne ønsker klarhed.

Det er vores opfattelse, at vedtager man en udvidelse af årsmængde regulering til at gælde alle farvande og flere arter, så er der brug for en indledende periode til afklaring af de nærmere detaljer i en sådan udvidelse. Der er brug for mange samtaler og diskussioner med mange fiskere til afklaring af ovennævnte og andre spørgsmål, som hvordan man kan gemme mængde, hvordan man kan bytte mængde mellem arter, beskyttelse af ordningen mod udhulning, hvor man kan øge eller mindske mandskab m.m.

Derfor vil vi foreslå at man bruger resten af 2001 som en sådan udviklingsfase. Levende Hav vil bidrage aktivt, da vi er på farten i juli, august og september med ”Anton – for et rent hav”. Under denne tur rundt, til de fleste havne i Kattegat og alle havne i Skagerrak og Nordsøen, kommer vi i kontakt med mange fiskere og vi kan derfor indsamle og systematisere de nødvendige oplysninger, til brug for en  robust årsmængderegulering. Vi vil også kunne være ramme for forvaltningens eksperter, hvis de ønsker at komme i kontakt med mange fiskere i denne og andre sager.

Skipper Henning Thøgersen

Projektleder Knud Andersen

Koordinator Kurt Bertelsen Christensen

Ferring Strand den 1. maj 2001

V/Kurt Bertelsen Christensen