skriver vicedirektør Birgit Bolgann i Fiskeri Tidende den 22/8. Hun svarer de vrede fiskere som er under satellitovervågning og som ifølge en bekendtgørelse af 1/8 2002 § 5, straks skal indstille fiskeriet og sejle i havn hvis satellitudstyret sætter ud. Det kolde vand skulle ifølge direktøren være, at hun og direktoratet kan tillade, at en fangstrejse afsluttes ”hvis Fiskeridirektoratet vurderer, at dette ikke udgør en kontrolmæssig risiko”. Fiskerne har nok læst denne klausul, men de må føle at det er som at komme fra asken i ilden, at skulle være underlagt Fiskeridirektoratets nåde og barmhjertighed.  

Direktørens redegørelse i FT rejser et principielt spørgsmål som fortjener en nærmere overvejelse. Hun siger faktisk, at 5-10% af de fartøjer som har denne overvågning ikke skal forvente at få nogen tilladelse til at fortsætte fiskeriet fordi ”10-20 (fartøjer( løbende har haft fejlmeldt udstyret”. Når de kom i havn ”har reparatøren gentagne gange kunnet konstatere, at der ikke var nogen fejl” skriver hun. Heraf må vi slutte, at mindst 90% af de som fisker under satellitovervågning fisker efter reglerne. 

Om det skulle være tilfældet er ikke så vigtig for denne diskussion, mere interessant er det, at tallet 90% gentagende gange dukker op når der tales om ulovligheder i dansk fiskeri. Det er altid et meget lille mindretal som laver ulovlighederne og derfor bliver man nødt til, ifølge direktoratet selv, at have ”Europas bedste fiskerikontrol".

Levende Hav har i flere år kritiseret de danske fiskerimyndigheder, fordi de har kriminaliseret et helt erhverv, blot fordi nogle få forbrød sig mod reglerne. (her skal selvfølgelig understreges, at vi mener, at fiskeriets love og regler er alt for lempelige, specielt når det gælder industrifiskeri, hummerfiskeri og det meste af trawlfiskeriet, men det er en anden sag). Her skal vi alene udstille den mangel på indsigt og forståelse der præger den danske fiskeriforvaltning. Over 90% af de danske fiskere overholder åbenbart reglerne, enten fordi reglerne er så lempelige at de ikke generer fiskerne, eller også fordi danske fiskere simpelthen overholder landets love.

Det er nu vores opfattelse, at de danske fiskere overholder landets love. Men det faktum har den danske fiskeriforvaltning valgt at sidde overhøring. Hvorfor, fordi den eneste måde forvaltningen har kunnet få gennemført et utal af ulogiske love og regler, har været gennem en kriminalisering af alle danske fiskere - man har effektivt fået lukket kæften på fiskerne, fordi alle fiskere på et eller andet tidspunkt i deres virke, har måtte bøje reglerne, for overhovedet at kunne holde skruen i vandet. Den danske befolkning har også fået den opfattelse, at alle fiskere overtræder alle regler og at der er behov for mere kontrol end vi har i dag. Den historie får vi hver dag i hver eneste havn vi anløber. Fiskeriet er ubæredygtigt, alene fordi fiskerne er nogle slyngler der ikke overholder love og regler.

Vicedirektøren understreger denne ”sandhed” i slutningen af hendes forklaring ”Tag det roligt, hvis I ikke føler jer truffet af beskrivelsen af den gruppe, som hidtil har skilt sig ud fra det store flertal af fiskere”. Dette hovmod, denne måde at tale til voksne mennesker på, udtrykker en dyb foragt for de mennesker og det erhverv hun er ansat til at få til at fungerer i hverdagen. Og som sådan udtrykker  direktøren en fiskeriforvaltning, som burde havde været udskiftet for flere år siden.

Fiskerikyndige i det store udland har sagt det flere gange. Det er ikke fiskerne som udgør det store problem, men derimod en uduelig fiskeriforvaltning som vokser og vokser, uden mål og med.

Indlægget fra vicedirektøren viser den brede kløft der er mellem fiskerne og deres forvaltning. Og det udstiller en gammel og udslidt fiskeriforvaltning, som heller ikke vil være i stand til, at få gennemført de gode hensigter i EU's nye fiskerireform, som bl.a. større indflydelse fra det praktiske fiskeri, i fremtidens europæiske fiskeripolitik.

Kurt Bertelsen Christensen