Indledning

Sidste år vedtog man i Folketinget, at fiskeriet efter sild til konsum skal reguleres via individuelle omsættelige kvoter. Danmarks Fiskeriforening er modstander af omsættelige kvoter og nu vil Danmarks Fiskeriforening have udelukket de fartøjer som sælger deres sildekvote til andre, fra alt andet fiskeri. Det er ifølge Danmarks Fiskeriforening begrundelsen for, at nu skal alle fiskere have individuelle kvoter, for at sikre fiskerne, uden for sildefiskeriet, deres historiske rettigheder.

Men det er et tvivlsomt argument, for Danmarks Fiskeriforening har ingen historiske traditioner for beskyttelsen af deres medlemmers historiske fiskerier. Det er også uforeneligt med formålet i Danmarks Fiskeriforening at arbejde for medlemmernes historiske fiskerier. Formålet med Danmarks Fiskeriforening er først og fremmest at sikre deres medlemmers ret til at fiske hvor de vil, hvornår de vil, med hvad de vil, under hensyntagen til medlemmernes økonomiske interesser. Forstået på den måde, at DF skal støtte de fiskerier som giver den største økonomisk udbytte. De sildefiskere som går over i et andet fiskeri, efter at have solgt deres kvote, har som regel også bedrevet et blandet fiskeri, og for dem giver det den største økonomiske udbytte at få solgt deres sildekvote. Den virkelighed har DF  respekt for, så det forhold, at 40-70 fartøjer nu giver afkald på deres fiskeri efter sild, for at fiske torsk, hummer, rødspætter, kan ikke ryste Danmarks Fiskeriforening og er da heller ikke forklaringen på, at alle danske fiskere nu skal reguleres via individuelle kvoter.

Sandheden er politisk, med hvad deraf følger af økonomiske og strukturelle problemer i Danmarks Fiskeriforening. Danmarks Fiskeriforening mister medlemmer og magt og foreningens alvorligste problemer tåler sammenligning med de irrationelle beslutninger og mangel på strategier, som styrer monopolets kamp mod dets modstandere.

For udefra set foreligger der ikke nogen ny situation siden Folketinget sidste år vedtog de omsættelige kvoter i sildefiskeriet. Udviklingen af Folketingets beslutning er logisk, der er ikke noget som kan overraske folk i og uden for erhvervet. Det eneste nye er et brev til Folketinget fra 19 fartøjer som oplyser, at Bent Rulle ikke længere taler på vegne af disse 19 fartøjer. Dette brev udtrykker den første alvorlige organiserede modstand mod det fiskeriorganisatoriske monopol Danmarks Fiskeriforening har siddet på siden 1994, og denne realitet er den fornuftige forklaring på, hvorfor alle danske fiskere nu skal reguleres via individuelle kvoter.

-         Men hvorfor kan 19 udmeldelser så føre til en 180 graders fiskeripolitisk kursændring i Danmarks Fiskeriforening?

(De ”store” er i denne analyse de fartøjer, som uanset størrelse, skal have en omsætning på mere end 3 mill./år. De ”små” ligger under denne omsætning).

Baggrund

De danske fiskere er organiseret i Danmarks Fiskeriforening som er den eneste fiskeriforening i dansk fiskeri, i hvert fald indtil for et par uger siden, hvor de 19 fartøjer meldte sig ud af foreningen og ind i en forening for større fartøjer som fisker sild til konsum.

Folketinget har vedtaget, at sildefiskeriet skal reguleres via individuelle omsættelige kvoter. Danmarks Fiskeriforening, med formanden Bent Rulle i spidsen, er modstander af individuelle kvoter. I særlig grad de omsættelige, dvs. de kvoter som fiskerne kan sælge til andre fiskere, en regulering som må betegnes som meget liberal. Liberal er også idegrundlaget i Danmarks Fiskeriforening, alle kæmper mod alle og den der vinder skal der ikke sættes spørgsmålstegn ved.

·        Så modstanden mod de individuelle kvoter har ikke baggrund i solidaritet og fællesskab i Danmarks Fiskeriforening, men i det faktum, at med en regulering via individuelle omsættelige kvoter, vil Danmarks Fiskeriforening miste en betydelig mængde magt og indflydelse. 

I dag er fiskeriet reguleret på flere forskellige måder, mestendels gennem rationsfiskeri, hvor fartøjerne tildeles en uge, 14 dages eller månedsration, alt efter hvor stort fartøjet er og hvor det fisker. Og alt skal forhandles på plads med Danmarks Fiskeriforening, dets lokale foreninger og mange udvalg. Derudover er der andre mindre systemer som f.eks. årsmængder på torsk i Østersøen, hvor fiskerne kan melde sig til en regulering, hvor de gives en vis mængde torsk de må fange det år. Den regulering er den type regulering som ligger tættest på individuelle kvoter her i landet.

I EU landene findes der mange former for regulering af fiskeriet som spænder fra de omsættelige individuelle kvoter, en regulering som helt logisk fører med sig, at fiskeriet bliver koncentreret på færre, men større og mere effektive fartøjer. Atter andre reguleres via rationsfiskerier, og forskellige former for individuelle og gruppe kvoter som kan overdrages, byttes eller lejes ud til andre.

Udover fordeling, retfærdighed osv. mellem fiskerne, et område hvor fiskeriets organisationer spiller en fremtrædende rolle, så er reguleringen af fiskeriet er en meget kompliceret sag, hvor et utal af faktorer er meget vanskelige at få sat i system. Der er spørgsmålet om bifangster, dvs. de fisk der går i garnet ved siden af de fisk man forsøger at fange. Her er der f.eks. store problemer med den kvotebestemte udsmid. Der er også hele kontrolsystemet som er vanskeligt. Fiskerne er ikke under konstant overvågning på havet – selv om de ynder at fortælle omverden at det er de – de kan fiske i et farvand og lande fisken fra et andet osv. De har også hjælp i land i de led som aftager fisken, her kan man omskrive torsk til sej osv. Også på disse forvaltningsområder som hører under de offentlige myndigheder, spiller fiskeriets organisationer en vigtig rolle.

·        Forstiller man sig, at alle EU fiskerne, måske bortset fra de allermindste fartøjer, kom under en regulering via individuelle omsættelige kvoter, ja så vil fiskerne kunne undvære 90% af det der i dag foregår i de store nationale europæiske fiskeriforeninger. Hvordan reguleringen via de individuelle kvoter bliver strikket sammen ved vi ikke noget om, men vi kan være helt sikre på at uanset hvorledes de udformes så bliver det på en måde der skal sikre Danmarks Fiskeriforening en fremtrædende rolle i gennemførelsen og vedligeholdet af en sådan regulering.

Men alle fiskeriets problemer tiltros, set udefra ser det jo ikke ud til at være andet end problemer,  har Danmarks Fiskeriforening stået for organiseringen af alle danske fiskere siden 1994, hvor Havfiskeriforeningen (de store på vestkysten) og Dansk Fiskeriforening (de små i de indre farvande) blev sammenlagt til Danmarks Fiskeriforening. 

·        Og her er det vigtigt at notere sig, at sammenlægningen ikke havde baggrund i ønsket om et større fællesskab i dansk fiskeri. Sammenlægningen blev fremtvunget af de ministerier som havde fiskeriet under sig, udtrykt af fiskeriminister Bjørn Vest der kommer til mødet med de to foreninger med ordene ”er de to foreninger blevet enige? Det synes ikke tilfældet – så tager jeg beslutningen”.

Flertallet af de danske fiskere opfatter da også Danmarks Fiskeriforening som skabt af en politisk nødvendighed, for et kunne stå stærkere overfor myndighederne her i landet og i EU. Danmarks Fiskeriforening fungerer ikke i kraft af et fiskerifagligt socialt fællesskab, men i kraft af modstanden mod de love regler, som ifølge foreningen ”trækkes ned over erhvervet”.

Her spiller formanden Bent Rulle en stor rolle i Danmarks Fiskeriforenings forsøg på at holde sammen på fiskerne, imod den verden der kun vil fiskerne det ondt. Selv kommer Bent Rulle fra det mindre fiskeri og dermed fik de små, på papiret i hvert fald, tilgodeset deres behov efter sammenlægningen. De store har en politisk interesse i at stå i Danmarks Fiskeriforening. Under Danmarks Fiskeriforening får de nemlig en bedre beskyttelse mod den omverden, som særlig er ude efter industrifiskeriet og det trawlfiskeri som fisker hårdt på havbund og ressourcer.

Internt står fiskerne i Danmarks Fiskeriforening med meget modsatrettede interesser og derigennem fremstår Danmarks Fiskeriforening over for omverden, som en lukket forening, sært umoderne i struktur og formidling. Med Bent Rulle i front angriber foreningen alt og alle der sætter spørgsmålstegn ved fiskeriet. Skiftende regeringer og ministre får roser de første par uger, hvorefter de bliver kølhalet. EU er den store synder og ødelægger, med den biologiske rådgivning lige efter sig. De Grønne organisationer er, ifølge Danmarks Fiskeriforening, kun interesseret i at rage til sig, på bekostning af fiskerierhvervet.

·        Organisatorisk fremstår Danmarks Fiskeriforening som en forening, der kan sammenlignes med protestbevægelsen Kyst, Land og Fjord, som kun lever i kraft af de danske miljømyndigheders ageren i naturfredningssagerne.

Fiskeripolitikken er vigtig for Danmarks Fiskeriforening, men økonomien spiller også en rolle i denne sag. Foreningen omsætter i dag for et tocifret millionbeløb. De danske fiskere betaler direkte og indirekte mellem 0,8 og 1% af deres omsætning til det arbejde som Danmarks Fiskeriforening udfører for deres medlemmer. Det er efterhånden blevet til betydelige beløb som fiskerne skal betale. Mange mindre fartøjer har meldt sig ud af Danmarks Fiskeriforening, de mener ikke de får udbytte af de beløb de betaler. Når de melder sig ud sparer de ca. 50% af udgifterne til Danmarks Fiskeriforening og promilleafgiftsfonden. (f.eks. betaler Levende Havs formand ca. 20.000 om året til Danmarks Fiskeriforening og til promilleafgiftsfonden. Promilleafgiftsfonden hører også under foreningen, da fondens bestyrelse tegnes af foreningen og midlerne tildeles aktiviteter under Danmarks Fiskeriforening).

·        Kommer der nu en massiv udmeldelse af Danmarks Fiskeriforening, fra de store og omsætningstunge fartøjer og fiskerier, vil foreningen miste mere end halvdelen af deres indtægter.

Set udefra, er et af Danmarks Fiskeriforenings store problemer at foreningen mangler en fremadrettet strategi og en positiv til- og omgang med omverden. Men hvorfor fremhæver foreningen ikke de positive aspekter i det danske fiskeri, i stedet for at fortælle omverden hvor ringe den er til at begribe dansk fiskeri?

Her kommer de fiskere på banen, som jo er forudsætningen for Danmarks Fiskeriforening. Og her spiller den frihed man tog fra fiskeriet den største rolle. Gennemsnitsalderen blandt danske fiskere er høj, så flertallet af dem har fisket før der kom kvoter og kontrol. Og selv om de med deres fornuft ved, at den frihed har de mistet for altid, så kan de ikke andet end være imod myndighederne, i særlig grad EU.

Men dette mere end anstrengte forhold til myndighederne, kunne være undgået, hvis fiskernes talsmænd og organisationer havde taget Danmarks beslutning om at gå med i EF til efterretning. Og senere det deraf følgende fiskerifaglige medansvar for den situation der førte til kvoter og kontrol. En anden og for den enkelte fisker meget alvorlig bifangst ved Danmarks Fiskeriforening negativisme over for omverden, førte også til, at de danske fiskere fik nemmere ved at ”bøje reglerne”. Med deres forening i front, blev regler og kvoter jo opfattet som i bund og grund forkerte og uretfærdige, og dermed stod fiskernes moral bedre rustet til at klare det ulovlige fiskeri. Inden for fiskeriet er det ikke et spørgsmål om moral eller mangel på samme, når det gælder store dele af det ulovlige fiskeri, her handler det om ikke at blive opdaget, for bøderne er store, lyder det rundt om i de danske havne.

·        Danmarks Fiskeriforenings mangel på en fremadrettet og positiv strategi har groft sagt været med til at få kriminaliseret nær sagt alle danske fiskere.

Repræsenterer Danmarks Fiskeriforening de danske fiskere i dag? Ja det gør foreningen hvis foreningen selv og omverden kan nøjes med, at DF repræsenterer lidt mere end 50% af de danske fiskere.

Hvad vil det ske i det kommende år?

Danmarks Fiskeriforenings bestyrelse fremlægger i slutningen af oktober i år et forslag til individuelle kvoter. På hovedbestyrelsesmødet sagde 9 ud af 15 medlemmer ja til forslaget der pålagde bestyrelsen at udarbejde et forslag, som skal op på et ekstraordinært bestyrelsesmøde og repræsentantskabs møde.

Alt afhængig af forslagets fordele, i forhold til en eller anden form for omsættelighed (at kvoterne i DF forslaget ikke bliver omsættelige er kun et spørgsmål om principper. I virkelighedens verden ved alle, at kvoterne bliver omsættelige, overdragelige, byttelige, lejelige, eller på anden måde gjort værdifulde i forbindelse med salg af kutter, ophugning m.m.), vil et lille flertal kunne stemme for forslaget. Det vigtigste for forslagsstillerne i denne sag er ikke at få samling på alle tropperne – det ved de udmærket ikke kan lade sig gøre. Det vigtigste er at få minimeret tabet af fartøjer. Og da forslaget er stillet for at undgå den situation, at alle de store forlader foreningen, ja så er det tabet på midten af dansk fiskeri man vil minimerer, de små har man tabt.

Med den sammensætning dansk fiskeri har fået de seneste 20 år, fra 5000 fartøjer over 5 tons til i dag mindre end 1600 fartøjer er styrkefordelingen, målt på hovederne, vippet i Danmarks Fiskeriforening. I dag udgør gruppen af fiskere som hører til de store, et lille flertal, godt hjulpet på vej af en betydelig udmeldelse fra de små.

Så alt afhængig af det forslag der bliver udarbejdet i den kommende måned, vil Danmarks Fiskeriforening sandsynligvis vedtage, at foreslå Folketinget og myndighederne, at få reguleret fiskeriet via individuelle kvoter.

Sker det, vil der ikke komme nogen massiv udmeldelse fra de store – i år. Det bliver sikkert kun de få store fartøjer som fisker sild til konsum, som vil tilslutte sig den nye forening. Og den forening vil ikke være nogen alvorlig trussel mod Danmarks Fiskeriforenings magt og indflydelse, idet den vil skulle etablere et formaliseret samarbejde med Danmarks Fiskeriforening.

De små i dansk fiskeri vil derimod blive nødt til at oprette deres egen fiskeriforening. Men her spiller Danmarks Fiskeriforening på, at det gør de nok ikke. Og med gode ods, for det er svært at få øje på de kræfter i dansk fiskeri, som kunne gå i front i oprettelsen af en fiskeriforening for de danske ”husmandsfiskere”. Kommer der alligevel en sådan forening, bliver dens hovedopgave en sikring af det mindre fiskeri i fremtiden, i en noget brutal kamp mod de individuelle kvoter og de historiske rettigheder, kvoterne skal opbygges efter. Hvordan fremtiden vil forme sig for de 2 foreninger er svært at spå om, men fiskeripolitikken i ”Husmandsfiskerforeningens” kommer helt og fuldt til at hvile på dette fiskeris miljø- og ressourcebæredygtige kvaliteter.

Men forslaget om individuelle kvoter kan også blive et farvel til Danmarks Fiskeriforening som foreningen ser ud i dag. Bestyrelsen kan blive tvunget til at fremlægge et forslag, som er uspiseligt for de store, eller de kan blive tvunget til stoppe arbejdet med planerne om individuelle kvoter – det sidste er endog meget sandsynligt i og med at 3-4 af de hovedbestyrelsesmedlemmer som stemte ja, naturligt hører hjemme i den gruppe, som burde være imod.

Og den svaghed foreningen så stiller til offentlig skue, vil få de store til at søge ind i en ny forening, som de vil og kan opbygge på moderne principper og lederskab.

Skal Danmarks Fiskeriforening overleve en sådan politisk- og ikke mindst økonomisk åreladning, så skal foreningen slankes til det ukendelige, samtidig med at den skal have helt ny og mere dynamisk struktur og lederskab. 

Ovenstående blev et forsøg på en analyse af situationen i dansk fiskeri pt. Kendere af dansk fiskeri ved, at sådanne analyser skal tages med forbehold, for måske ligger dansk fiskeri og i særdeleshed Danmarks Fiskeriforening, uden for den logiske analyses muligheder.

Ferring Strand den 27.09.2002

Kurt Bertelsen Christensen