Åbent brev til Kolindsund Pumpelag og Århus Amtsråd.                                       

Pumpelaget Kolindsund har ansøgt om at måtte forøge udledningen af udpumpet vand til Grenåen og der med til Kattegat. For at kunne opnå dette viol de gerne have lov til at foretage løbende grøde- og kantskæring, at kunne foretage opgravninger af bundmateriale fra kanalerne.

Alt dette vil forvandle Kolindsund,s kanaler til afløbsrender og fjerne ethvert krav om at de bevares som naturarealer.

Vandløbene er i dag målsat som laksefiskevand, forhold som i dag ikke er opfyldt, fordi de fysiske forhold i vandløbene er for dårlige. I stedet for at arbejde hen imod at opfylde målsætningen, så ansøges der om at opgive målet og opgive kravene til forbedring af miljøtilstanden i Grenåens vandsystem. Amtets egne embedsmænd siger : "Vedligeholdelse ved afskæring af al grøde og kantvegetation i vandløbenes hele profil, vil medføre en forarmelse af vandløbene og hermed en forringelse af miljøforholdene" .  Alligevel ser amtets Udvalg for Miljø og Trafik  ud til at ville støtte forslaget.

Hvad er det så der er galt, siden man påtænker at se bort fra alle miljøhensyn ?

Afledningsevnen for udpumpet vand i landkanalerne og Grenåen er ikke forringet i forhold til 1968, altså er der tale om et ønske om forøget afledning af vand. En forøgelse der vil give øget nitratbelastning af havet, et forhold der slet ikke kan accepteres. For at øge nogle enkelte storlandmænds indtjening vil man ødelægge fiskernes fangstmuligheder ved at øge forureningen af havet. Landbrugserhvervet har end ikke levet op til kravene i Vandmiljøplan 2 om at nedbringe nitratudvaskningen til havet, og skulle præmien så være, at de får tilladelse til at forøge forureningen og ødelægge naturværdier.

Kolindsund Pumpelag argumenterer med, at de nuværende krav til vandløbene medfører store oversvømmelser og afgrødetab, og at det skulle begrunde deres ønsker, men det giver jo ikke en miljømæssig eller historisk berettigelse til at få øget udpumpningen og dermed ødelægge miljøet.

Da man skabte landbrugsarealerne i Kolindsund for over 100 år siden, da var det på bekostning af et stort naturområde og en hel del fiskerierhverv. Det eneste der blev tilbage var den smule naturværdier der kunne skabes i og omkring vandløbene. Alle arealer, der på denne måde indvindes og afvandes, sætter sig, og i Kolindsund er der steder hvor overfladen har sat sig op til 1,5 meter. Landbrugserhvervet har end ikke prøvet at imødekomme dette, ved at undlade at bruge store og tunge maskiner, og dermed yderligere sætte skub i sætningerne. Pumpelaget har for at øge udpumpningen af vand, udskiftet pumperne og øget deres kapacitet, men det har kun været til nytte i en kort periode, nu ønsker man at ødelægge naturværdier og øge forureningen af havmiljøet for at forlænge perioden, hvor man kan spinde guld i Kolindsund.

Samfundet bør sige til Kolindsundlandmændene. Vi accepterer ikke de ønskede forringelser af natur og miljø. I bør acceptere at Kolindsund har I haft på lånt tid, og være glade for den tid I endnu kan bruge landbrugsjorden.

Det er i hvert fald min mening, og jeg kan med glæde konstatere, at den deles af erhvervs- og natur- og miljøorganisationer, der har gjort indsigelse mod at give den ønskede tilladelse.

Eigil Holm Nielsen, medlem af arbejdsgruppen om havforurening i Levende Hav