Hvorfor skal vi have flere havbrug, Svend Auken?

Imod al miljørådgivning åbner miljøminister Svend Auken nu for nye havbrug og recirkuleret saltvandsbrug på land. Miljøargumentet er, at man har fået reduceret udledningerne af fosfor.

Reduktionen af fosfor har en logisk forklaring, fiskefoderet er blevet klinisk renset for kvælstof og fosfor og derfor smager ørrederne ikke af ørred, men af tobis og sild. Laks og ørred er blevet  en høj industrialiseret sekundavare, hvad skal vi med en sådan produktion? Fødevareministeren vil nu have et økologimærke for produceret fisk, velbekomme.

Åbning af flere havbrug er givet ud i det blå, og vi står måbende tilbage. Den eneste forklaring henter vi i rygterne om, at et recirkuleret saltvandsbrug ved Hanstholm til opdræt af 1000 tons torsk/år, med Bjørn Westh som primusmotor. De midler vi skal bruge på det projekt, var bedre udnyttet til opbygning af de vilde torskebestande, opdræt af torsk på et natur- og miljømæssigt bæredygtigt grundlag er en død sild.

Vadehavet skal fredes i en grad der vanskeliggør menneskelig omgang med denne del af naturen, samtidig med at andre dele af naturen nu skal ødelægges af havbrug. Et større havområde ved Samsø er blevet til en ørken pga. havbrug, Svend Auken, hvorfra henter du denne guddommelige ret til at afgøre hvem der skal have natur og hvem der ikke skal?

Vi skal endnu engang gøre dig opmærksom på, at opdræt af rovfisk, som det foregår i vores del af verden, er en hån mod naturen og mod gode og sunde fødevarer. For hvorfor skal vi dyrke tamme fisk, når vi kan forvalte fiskeriet på en måde der overflødiggør opdræt af fisk? Vi bør f.eks. få den vilde laks i Østersøen op i det prisleje den havde for få år siden, så vi kan få 3-4 gange så meget ud af denne ressource. Og vi bør opbygge torskebestandene i Nordsøen, ved også at lade småfisken blive ude i havet til opbyggelse af de mange bestande. Vi skal spare på energien af hensyn til klimaet, men produktion af ørreder, laks og torsk kan ikke lade sig gøre, uden et voldsomt energiforbrug, hvis vi medtager alle led fra hav til bord.

 - Det er dokumenteret, hvorfor lader du hånt om den kendsgerning, i denne sag?

Flere opdræt kræver flere småfisk til fiskemel og olie, men mange fagfolk sætter spørgsmålstegn ved industrifiskeriet. Tobisfiskeriet falder og falder, Danmark har en kvote på ca. 900.000 tobis/år, vi fanger nu mindre end halvdelen af kvoten. Den tobis der landes i år er yngel, alene derfor burde tobis fiskeriet indstilles.

Der kan foregå en mindre produktion af ørreder til havs i de danske farvande, men den produktion bør give ørreder af høj spisekvalitet. Den danske produktion (7000 tons/år) skal ikke forsøge at konkurrere med den norske (340.000 tons/år), de danske producenter skal give deres fisk et foder der højner smagen og sundheden hos fisken, og dertil skal de havefoder med fiskeaffald som hovedkilde.

Det vil give en større lokal forurening, men så må produktion ned på et acceptabelt niveau. En sådan bæredygtig produktion kan miljømærkes og sælges til købedygtige forbrugere. Vi almindelige forbrugere har alligevel ikke råd til de dyre fisk som tunge, pighvarrer, hummere, og vi behøver heller ikke laks og ørred. Vi kan som sagtens klare os med sild og andre billige fisk.

For vi vil ikke have tobis og sild, kamufleret i en ørred og vi vil ikke have havbunden omdannet til en ørken og vi vil ikke have medicin og andre fremmestoffer ud i havmiljøet til skade for folkesundheden og økosystemet i vore farvande. Så vi beder dig om at overveje sagen endnu engang.

Kurt Bertelsen Christensen Projektleder i Landsforeningen Levende Hav