Havbrug i Musholm Bugt

  

 

Fra: M/S Anton - for et levende hav i Reersø Havn, Musholm Bugt.

PRESSEMEDDELELSE, udsendt den 13.7.01

Besætningen på Levende Havs fartøj "M/S Anton", som i denne weekend befinder sig i Reersø Havn ønsker bl.a. at udbrede kendskabet til hvordan havopdræt indvirker på havets dyr og planter, og dermed på fødekædens sidste led, mennesket.
Derfor lægger besætningn på M/S Anton op til debat: Egner de indre danske farvande sig overhovedet til havdambrug? Vil det være muligt at afhjælpe forureningen, som breder sig? Er forbrugerne i stand til at skeldne mellem lynopdrættede burfisk, og vilde fisk i topkvalitet fra naturskånsomt fiskeri?
Ønsker forbrugerne at bevare fisk som en sund og velsmagende fødevare?
Det er Levende Havs opfattelse, at havdambrugsfiskerne overlever på medicin og antibiotika, og at eventuelle sygdomme muligvis kan spredes til den vilde bestand. Lemfældig omgang med  antibiotika medfører også resistensproblemer for os mennesker.
Levende Hav gør også opmærksom på, at havdambrugsfisk  fordres gennem industrifiskeriet. Men industrifiskeriet er ikke  bæredygtigt og dette voldsomme og energikrævende fiskeri fjerner fødegrundlaget  for de vilde fisk, som vi mennesker naturligt har levet af. Hvis der fortsat starter nye havdambrug i danske farvande, vil den øgede forurening betyde, at lokale fiskere kan sige farvel til deres levebrød, og muligheden for at tage ud med stang og snøre og fange et måltid fisk i danske indre farvande vil også hurtigt forsvinde.
Naturen, og menneskene tæt på naturen kan ikke tage mere.
Nu må det være nok! -  mener Landsforeningen Levende Hav.

M/S Anton har stillet et telt op på Reersø Havn, hvor alle er velkomne til at indhente informationer.
Kl. 16.00 lørdag eftermiddag, 14 juli, lægger besætningen  op til en rask debat i teltet, om bl.a. danske havdambrugs indvirkning på det levende hav.

Besætningen på M/S Anton, Landsforeningen Levende Hav

Henvendelse kontakt: M/S Anton 51245712 - 51245720, mail: anton@levende-hav.dk   Se også:
www.levende-hav.dk