|
Tunge og rødspætter i Nordsøen
Danmark har en meget lille tungekvote, ca. 4%
af den samlede kvote for Nordsøen. I år bliver det til 605 tons
tunger ud af en samlet TAC på 15.000 tons. 605 tons er ingenting
i forhold til de fiskere som gerne vil fange tunger og i år har
der været mange om buddet - og nu er kvoten meget tæt på at være
opfisket. I år fik kystfiskeriet 3 dage hvor der var tunger, og så
er det sket. Fra 1. maj må de højst fange 250 kg. pr båd om
ugen, og efter den 5. maj er det meget sandsynligt, at der igen
kommer et total stop for landinger af den værdifulde søtunge.
Enten er det et helt bevist strategi fra de
store fartøjers side (de ønsker at få fanget kvoten så hurtig
som muligt, for at komme i gang med fiskeriet efter torsk og
kulmule), eller også er det et udtryk for slendrian i
forvaltningen, at man ikke fik bremset op i midten af april, så
det såkaldt ”fixpunkt” på 305 tons var blevet respekteret.
Nu er er der i vel 100 tons tilbage på kvoten og de vil blive
opfisket på en uge.
Dertil kan lægges, at den danske tungekvote
er blevet solgt til en meget lav pris. Sidste år vil de 600 tons
have indbragt fiskerne ca. 50 mill. kroner – i år er den blevet
solgt for 30 mill. kroner. Men som fiskernes formand Bent Rulle
har sagt flere gange i år ”stop klynkeriet” det går jo godt
i dansk fiskeri!
Ja det går godt! Faktisk så godt, at de
danske fiskere også har råd til at forære rødspættekvoten væk.
De har nu fanget 5000 tons af kvoten på 13.000 og solgt den til
priser langt under hvad den vil koste i højsæsonen. Sidste år
ville de 5000 tons rødspætter, solgt i højsæsonen, have
indbragt ca. 200 mill. kroner. I år har de solgt 5000 tons til en
pris på under 100 mill. kroner.
-
Og det usædvanligt store udtag af kvoten så tidligt på
året vil medføre fiskestop i flere måneder af 2002, måneder
hvor rødspætterne er deres højeste målt på kvalitet og pris.
Ovenstående mangel på økonomisk fornuft i
fiskeriforvaltningen af vore fælles ressourcer, er desværre ikke
en ny situation. Det samme er sket i 2000 og 2001 og Levende Hav
har råbt op om det idiotiske i, at forære de dyre fladfisk bort
til spotpriser, førend fiskens kvalitet er på toppen. Vi har
sagt det igen og igen, at forvaltning må forvalte fiskeriet, for
de forsøger at forvalte ressourcerne (hvad de heller ikke har
evner til).
Det må forvaltningen fordi fiskerne ikke
evner at forvalte de tildelte fiskekvoter, og fordi vi som samfund
også har rettigheder til de fisk som findes i havet. Vi kan
forlange, at fisken sælges
så dyrt som overhovedet muligt. Og vi kan forlange, at fiskeriet foregår på en måde, som
sikrer så mange fiskere som overhovedet muligt et fornuftigt
udkomme. Vi kan også forlange at vore havne bliver opretholdt,
ved at vi sikrer så mange fartøjer i dansk fiskeri som muligt.
Dertil kan vi kræve en ophugning som fjerne
de fartøjer som skal have de meget store mængder af fisk, for
blot at ”holde skruen i vandet”. Vi ser igen som helst grund
til, at de for hvert år færre og færre fiskeressourcer bruges
til at forrente, vedligeholde og drive et trawl- og vodfiskeri,
som i samme takt som nedgangen i fiskebestandene, bliver mere og
mere brutalt.
Her i slutningen af april 2002, med udsigten
til stop for tunge- og rødspættefiskeriet, skal vi også minde
om, at den årsmængde regulering som vi arbejdede på i 2001
skulle blive en virkelig attraktiv regulering for de danske
kystfiskere (ca. 450 fartøjer), kunne være blevet det redskab,
som havde sikret kystfiskerne deres tunge- og rødspættefiskeri,
hvis vel at mærke fiskeriforvaltningen og Danmarks
Fiskeriforening havde arbejdet for sagen. Det modarbejdede og gav
kystfiskerne et ”tilbud” som de ikke kunne tage imod.
Vi skal også minde om, at der hvert år
efterlades flere tusinde tons tunger på de europæiske
tungekvoter, fordi lande som Holland, Tyskland, Belgien og England
ikke evner at fange deres kvoter. Men på grund af dansk modstand
mod at give køb på de historiske rettigheder, kan det ikke lade
sig gøre at få tildelt danske tungefiskere en større tungekvote
- 1000 tons tunger mere på den danske tungekvote, ville virkelig
have betydet en forskel for de danske kystfiskere. Men fordi det
danske tobisfiskeri skal bevares, med en årlig kvote på mere ned
det dobbelte af hvad de danske tobisfiskere kan fange, skal der
ikke røres ved princippet om de historiske rettigheder.
|