Pressemeddelelse

 

 

 

Udsendt onsdag den 24. maj af:

Landsforeningen Levende Hav

Kattegatvej 3. 8500 Grenå

tlf. 87580755

Fiskeri: Vedr. fiskekvoter og et fiskestop for søtunger fra Nordsøen

Landings forbudet for søtunger fanget i Nordsøen er ved at blive en alvorlig trussel mod det mindre kystnære fiskeri på den jyske vestkyst. Nu ligger de ved kajen i højsæsonen og de frygter for fremtiden. Noget må ske, derfor tager en mindre delegation kystfiskere fra Thorsminde til København torsdag den 25. maj. Situationen kræver handling da tungerne står tæt inde under den jyske vestkyst. Og det kan ikke være rigtigt, at de samme myndigheder, som regulerer mere en 1,5 mill. tons/år, ikke kan få åbnet for fangsten af 150 tons tunger, det er den beskedne mængde kystfiskerne har brug for at få genoptaget fiskeriet.

Siden den 11. maj er der blevet sendt skriftlige anmodninger til Folketinget, Fødevareministeriet og til direktoraterne om at få åbnet for landinger af søtunger, men uden resultat. Det er hamrende uretfærdig, for dette totale tungestop kunne sagtens være undgået, hvis blot de ansvarlige havde haft viljen til at regulere fiskeriet således, at reguleringen også tilgodeser de mindre fartøjer i det kystnære fiskeri. Kystfiskeriet efter tunger og rødspætter foregår hvert år under den jyske vestkyst i perioden april - oktober.

I år betyder stoppet helt enkelt, at genoptages garnfiskeriet efter rødspætter, vil fiskerne skulle udsmide mange, mange tons af den økonomisk værdifulde søtunger. Det kan ingen være tjent med, hverken fiskere eller samfund. Derfor bør myndighederne nu, så hurtig som overhovedet muligt, få fundet eller byttet sig til nogle tunger, så situationen i garnfiskeriet efter rødspætter igen kan normaliseres. Samtidig er det næsten ligeså vigtigt, at myndighederne forsikre fiskerne at en lignende situation aldrig vil opstå.

Delegationen har bl.a. bedt Fødevareminister Ritt Bjerregaard om et møde og den skal møde formanden for Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og andre medlemmer af udvalget. Delegationen vil også søge kontakt Erhvervsfiskeriudvalget som holder møde samme dag. Desuden håber delegationen at den kan komme på besøg i Fiskeridirektoratet for ved selvsyn at få et indblik i hvorledes direktoratet regulerer kvoterne.