Kl. 24.00 natten
til torsdag den 11/5 blev der udstedt et totalt stop for al
landing af søtunger fra Nordsøen. Søtunger,
el gråtunger som fisken også kaldes, er en meget
værdifuld fladfisk som søger ind til jyske vestkyst
om foråret. Fra havnene Hvide Sande, Thorsminde og Thyborøn
har der alle tider foregået et, for det mindre kystfiskeri,
betydeligt garnfiskeri efter tunger.
I dette første
forår, i det nye årtusinde, har der været
utrolig mange tunger – det har været et rigtigt "tungeeventyr".
Men desværre for kystfiskeriet, startede dette eventyr
i den engelske kanal i marts måned, hvor de større
danske garnkuttere fik fanget hele kvoten inden man rigtig
kom i gang på den jyske vestkyst.
Nu er kvoten overfisket,
og det får også den konsekvens, at det mindre
garnfiskeri, som fisker efter rødspætter fra
maj til oktober, nu skal smide bifangsten af tunger tilbage
i havet – og netop dette med at smide tungerne tilbage i havet
er lige ved at være umuligt for en garnfisker.
Her har garnfiskerne
hele vinteren talt om det kommende tungefiskeri, man har drømt
om den store fangst af disse på samme tid smukke og
stærke fisk, der giver så gode penge. Nu stopper
tungefiskeriet – det er næsten ikke til at bære.
Men det er noget nær umuligt at smide bifangsten af
tunger tilbage i havet. Og økonomisk er det en katastrofe
for de mindre kystfiskere som med bifangsten af tunger på
20-50 kg/dag nogle enkelte dage op til 100 kg mister det økonomiske
overskud de skal have for at drive et rentabelt fiskeri.
Skipper Henning
Tøgersen Thorsminde: Det er en katastrofe for det mindre
fiskeri og det er en skandale at reguleringen ikke har taget
højde for bifangsten af tunger. Man kunne jo blot havde
gemt 150 tons tunger af den samlede kvote på 950 tons.
De 150 tons kan dække bifangsten i rødspættefiskeriet.
Denne bifangst ville også sikre nyfangede højkvalitets
tunger til fiskeforretningerne til glæde for de mange
som holder af tunger, specielt de tyske turister på
den jyske vestkyst som hver sommer spiser mange stegte tunger.
Vi skal opfordre
den ansvarlige fiskeriforvaltning til så hurtig som
overhovedet muligt at få hævet kvoten med 150
tons tunger, med det formål at kunne opretholde landinger
af tunger som bifangst i rødspættefiskeriet.
For
flere oplysninger kontakt:
Skipper
Henning Tøgersen tlf. 30970330 el
Kurt
Bertelsen Christensen LLH tlf. 97348440 el
Kontoret
i Grenå
|