Frit fiskeri/ Regulering

Frit fiskeri/ Regulering.

Da tungefiskeriet for alvor gik i gang i Den engelske Kanal og langs Hollands kyster i midten af marts, var der ingen reguleringer, dvs. der var frit fiskeri. Et frit fiskeri under alt for lave kvoter betyder store vanskeligheder for de mindre både.

Normalt starter tungefiskeriet i vore hjemlige farvande som en bifangst i rødspættefiskeriet. Netop de tidlige forårsmåneder er højsæson for garnfiskeriet efter rødspætter. Sådan var det også i år, hvor man efter en sløj vinter med storme og orkaner endelig kunne drive et fornuftigt fiskeri efter store rødspætter med en pæn bifangst af torsk og tunger.

Men da nogle få kuttere, med småmaskede tungegarn, pludselig opnåede meget store fangster af tunger langt sydpå i Nordsøen, udviklede det hele sig hurtigt til en kaotisk tilstand. Alle kunne nu indse, at med de fangstmuligheder og den lille tungekvote der var til rådighed, ville det hele gå meget stærkt. De større garnbåde, som også var i stand til det, forlod nu i al hast det føromtalte fornuftige fiskeri efter rødspætter med bifangst af torsk og tunger, til fordel for et mere brutalt fiskeri efter tunger ved Holland.

Det frie fiskeri accelererede hurtig og der blev indført en regulering, men nu var mange af de større fartøjer kommet i gang og reguleringerne blev alt for lempelige. Dette fik de uheldige følgevirkninger at kvoten hurtig slap op, med en dårlig ressourceudnyttelse til følge idet tungerne blev solgt i marts og april til 40-50 kr,/kg hvor de nu koster 90-100 kr./kg.

Alle må nu være interesseret i at der bliver givet meget håndfaste garantier for, at en sådan situation ikke opstår igen. For de mindre fartøjer siger det jo sig selv idet de ikke kan undvære en tungesæson. Men også de store fartøjer bør arbejde at der nu kommer klare retnings linier på bordet til næste sæson. Ellers frygter jeg et totalt kaos til en ny sæson, hvor alle fra begyndelsen vil sikre sig størst mulig andel af tungekvoten. Mange, mange nye garn bliver indkøbt og de skal forrentes, og jeg frygter at presset mod reguleringen bliver større end i år. Og igen vil det rolige og traditionelle fiskeri, hvor de mindre fartøjer, som ikke kan sejle til Holland, mister søtungefiskeriet, som ellers i generationer har været hele fundamentet for deres eksistens.

Vi må alle arbejde for en regulering, som tager udgangspunkt i den fastlagte kvote og sigter mod tidsmæssig fordeling af fiskeriet, vil derimod sikre en langt højere pris på tungerne til gavn for alle både miljøet, fiskerne og lokalsamfundet. En fornuftig regulering – ikke blot for tunger – er således en garanti for det kystnære fiskeris eksistens og samtidig en garanti for et levende kystsamfund.

Henning Thøgersen, Kutter Gefion L 401