Er for os mennesker
en velsmagende og kostbar fladfisk som hvert forår,
i større eller mindre mængde, kommer ind under
den jyske vestkyst for at gyde og for at blive fanget af kystfiskerne.
Denne symbiose mellem tunger og kystfisker har eksisteret
ligeså længe der har boet fisker på den
jyske vestkyst - tungerne er for fiskerne på vestkysten
hvad grinden er for færingerne.
Men i år
er det forbudt at fange tunger. De store fartøjer fangede
tungerne langt til havs, inden kystfiskerne rigtig kom i gang.
Siden den 11. maj har fiskerne smidt søtungerne tilbage
i havet, døde eller levende, som regel døde,
da tunger er følsomme fisk - måske er det følsomheden
der gør at søtungerne er så kostbare,
mere end 100 kr./kg. Det er rigtig mange, mange penge der
skal smides væk – for fiskeren er det ligeså smertefuldt
som det tåbeligt.
Det er tåbeligt,
fordi det kunne være undgået, man kunne blot havde
gemt lidt til kystfiskerne. Men endnu engang skal kystfiskerne
betale prisen for en elendig fiskeriforvaltning. Om det er
med vilje - at forvaltningen, som består af fuldmægtige,
direktører, vicedirektører og formænd
og deres store stabe af ansatte - glemte kystfiskerne, må
de selv svare på. Men kendt er det, at fødevareforvaltningerne
under Fødevareministeriet er under pres. De bruger
mange flere penge end de har, så måske sidder
direktørerne og forestiller sig, at der kunne blive
rettet op de dårlige driftsregnskaber, hvis de bl.a.
kunne få de mange mindre fartøjer reguleret ud
af fiskeriet – det er jo dyrt at sådan at skulle holde
øje med de små fartøjer som i det store
regnskab kun synes at være en økonomisk belastning!
Og hvad er da også
en lille kystfisker kutter op mod det nye 1600 tons flagskib
i dansk fiskeri L 343 "Gitte Henning" til over 80
mill. kroner. Med sådan et fartøj er det da i
det mindste en smule forbindelse til direktører, fuldmægtige
og formænd i forvaltningen.
I tungesagen har
deres elendige forvaltning af tungekvoten kostet fiskeriet
og samfundet mere end 50 mill. kr. i år. Dertil kan
lægges de omkostningerne forvaltningen nu bruger på
at finde nogle tunger ude i Europa. Der sidder embedsmændene
nu i møder, herhjemme og ude i Europa, for at få
fundet nogle tunger som de kan bytte sig til for nogle torsk
og sild. Indtil nu har de på 3 ugers overarbejde funder
ca. 20 tons i Holland og et par tons i Belgien.
Kære læser,
du skal om muligt kunne forestille dig højt betalte
embedsmænd og kvinder, som uge efter uge, på business
klasse, rejser Europa tyndt for at forhandle med ligesindede
om at bytte tunger, sild og torsk. Et sted har de fundet en
mængde svarende til en større kutters dagfangst
af tunger i højsæsonen. Men dertil skal udarbejdes
aktstykker, aftaler osv. og der skal findes nogle fisk de
andre vil have Efter at aftalen er indgået, skal der
afholdes op til mange møder med fiskerierhvervets topfolk
og andre med interesser i sagen.
Og så måske,
men også kun måske, bliver det igen tilladt fiskeren
at lande en meget lille portion tunger. At samme fisker igen
til efteråret kan risikerer at stå med røven
i vandskorpen, fordi embedsmændene har bortbyttet hans
efterårs torsk for tungerne, er en anden historie. En
historie som embedsmændene så kan more sig over
på vej til Belgien for at finde lidt torsk.
Kurt Bertelsen
Christensen, Landsforeningen Levende Hav
|