Søtunger

Men i år er det så blevet forbudt at fange tunger. De store fartøjer fangede tungerne langt til havs, inden kystfiskerne rigtig kom i gang. Og siden den 11. maj har fiskerne måttet smide tungerne tilbage i havet, døde eller levende, som regel døde, da tunger er følsomme fisk - måske er det følsomheden der gør at søtungerne er så kostbare, mere end 100 kr./kg. Det er rigtig mange, mange penge der skal smides væk – for fiskeren er det sikkert ligeså smertefuldt som det tåbeligt.

Det er tåbeligt, fordi det kunne være undgået, man kunne jo blot havde gemt lidt til kystfiskerne. Men i denne som i andre sager bliver det altid de mindre, her kystfiskerne som betaler prisen for en elendig fiskeriforvaltning. Om det er med vilje - at forvaltningen, som består af fuldmægtige, direktører, vicedirektører, fiskeriformænd og konsulenter samt deres store stabe af ansatte - glemte kystfiskerne, må de selv svare på. Men kendt er det jo, at fødevareforvaltningerne under Fødevareministeriet er under pres. De bruger flere penge end de har, så måske sidder direktørerne og forestiller sig, at der kunne blive rettet op de dårlige driftsregnskaber, hvis de kunne få de mange mindre fartøjer reguleret ud af fiskeriet – for det er jo dyrt, sådan at skulle holde øje med de små fartøjer som i det store regnskab kun synes at være en økonomisk belastning!

Og hvad er da også en lille kystfisker kutter op mod det nye 1600 tons flagskib i dansk fiskeri L 343 "Gitte Henning". Med sådan et fartøj er der gode forbindelser til direktører, fuldmægtige, formænd og konsulenter i forvaltningen. De gode forbindelser er da også kommet smukt til udtryk i de rundt regnet 10 mill. offentlige skatteyder betalte kroner, man fandt til bygningen af denne sag. Tunger for samme beløb, ca. 100 tons ville virkelig havde lunet i mange kystfiskeres lommer.

I tungesagen har deres elendige forvaltning af tungekvoten kostet fiskeriet og samfundet mere end 50 mill. kr. i år. Dertil kan så lægges de omkostningerne forvaltningen bruger på at finde nogle tunger ude i Europa. Der sidder embedsmænd, formænd og direktører nu i møder, herhjemme og ude i Europa, for at få fundet nogle tunger som de kan bytte sig til for nogle torsk og sild. De fandt ca. 20 tons i Holland og et par tons i Belgien.

Jeg ved godt at det ikke kan lade sig gøre, men prøv alligevel at forestille dig højt betalte embedsmænd og kvinder, som uge efter uge, på business klasse, rejser Europa tyndt for at forhandle med ligesindede om at bytte tunger, sild og torsk. Et sted har de fundet en mængde svarende til en større kutters dagfangst af tunger i højsæsonen. Men dertil skal der udarbejdes aktstykker, aftaler osv. og der skal findes nogle fisk de andre vil have Efter at aftalen er indgået, skal der afholdes op til mange møder med fiskerierhvervets topfolk og andre med interesser i sagen.

De få tunger man fandt kunne man ikke engang til de som havde et behov. De blev givet til små joller og pramme som nu har fået lov til at lande tunger. At de kystfiskere som lever af fiskeriet så til efteråret kan risikerer at stå med røven i vandskorpen, fordi embedsmændene har bortbyttet hans efterårs torsk for tungerne, er en anden historie. En historie som embedsmændene sikkert vil more sig over på vej til Belgien for at finde lidt torsk.

Kurt Bertelsen Christensen

Landsforeningen Levende Hav