Folketinget

 

 

 

 

Til medlemmerne af udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Christiansborg

1240 København K

vedr. søtunger i Nordsøen

Nok engang må vi besvære udvalget med søtunger. For vi kan ikke stiltidende se til, at denne sag, som vi og andre har brugt så megen energi på, nu har fået denne for alle relevante parter uheldige udgang. Vi mener, at udgangen kan tilskrives det faktum, at der er en alt for stor afstand mellem Fiskeridirektoratet og de fiskere som skal fange fisken, i hvert fald når der skal arbejdes positivt, dvs. når der skal løses problemer til alles bedste. Denne afstand har været meget markant i denne tungesag. Til forklaring vedlægger vi brev til Fødevareministeren og Fiskeridirektoratet.

Endnu engang har Fiskeridirektoratet valgt at set bort fra fiskeriets virkelighed, for i stedet at udarbejde en regulering uden enden mål end at få sået splid og ballade mellem fiskerne. Når Fiskeridirektoratet kan få lov til det, tyder det også på stor afstand mellem politikerne og Fiskeridirektoratet. For det kan da ikke være i samfundets interesse, at Fiskeridirektoratet så at sige holdes i live på bekostning af fiskeriet? Når der laves en regulering, som i denne tungesag, tager Fiskeridirektoratet udgangspunkt i deres egen kontrol muligheder og økonomier dertil. Fiskernes indtjenings muligheder og samfundsøkonomien derfra synes Fiskeridirektoratet ligegyldig.

Vi har brugt formuer på at tale i telefon med bl.a. Fiskeridirektoratets ansatte og ledere, og alle har de forsøgt at overbevise os om, hvor svært det er at kontrollere. Aldrig hører vi om muligheder, altid umuligheder. For Fiskeridirektoratets ansatte fremstår fiskerne som blot som et problem der skal kontrolleres. Spørgsmålet er nu – hvem andre end kontrollen har gavn af at Fiskeridirektoratet har magten til at udvikle og forme reguleringerne? Det svarer jo til at give politiet magten til at udforme landets love.

Landsforeningen Levende Hav har, også over for udvalget, flere gange måttet pege på disse problemer. Herunder har vi aldrig lagt skjul på, at vi gerne ser det mindre kystnære fiskeri fremmet, om nødvendigt på bekostning af det havgående fiskeri. Dertil har vi fået udarbejdet redegørelser og rapporter som støtter op om en sådan udvikling.

Vi er således uenige med Danmarks Fiskeriforening, når den som økonomisk interesseorganisation mener sig i stand til at varetage alle danske fiskeres interesser. Det kan Danmarks Fiskeriforening ikke, og vi opfordre endnu engang politikkerne til at give os en plads i de nødvendige udvalg, en plads hvorfra vi kan være på forkant med udviklingen inden for det mindre kystnære fiskeri.

Vi har vedlagt kopi af brev til Fødevareministeren og kopi af et brev til Fiskeridirektoratet. Vi håber at vore henvendelser bliver opfattet som det de er tænkt som, alene som et konstruktivt fiskerifagligt indput og som et udtryk for den forpligtigelse vi har som en offentlig forening og som borgere i samfundet. Og vi håber selvfølgelig at politikerne nu vil tage affære og få fiskeriet og dets myndigheder ind på rette kurs.

Dertil står vi selvfølgelig til rådighed med det vi kunne bruges til.

Med venlig hilsen

For Levende Hav

Henning Thøgersen

Kurt Bertelsen Christensen

Hover den 25.6.00

- vedlagte kopier af brev til Fødevareministeren og Fiskeridirektoratet