Fiskestoppet i Nordsøen


Pressemeddelelse udsendt 22.2.2001

Fiskeristop i Nordsøen og det bæredygtige fiskeri

I Levende Hav er vi meget kritiske overfor det fiskestop som nu hersker i Nordsøen. Stoppet rammer skævt i fiskeriet og det genopretter ikke fiskebestande. Vi mener at lukkede eller fredede områder, i farvande med en høj fiskeriaktivitet, er til skade for havmiljøet, ressourcerne og de skånsomme fiskerier.

Til genopretning af torskebestandene i Nordsøen skal maskestørrelserne være mindst 130 mm og torsken skal fredes i perioden 1. Jan. – 1. Marts. Det betyder et stop for de store trawl- og vodfartøjer som fisker de meget små torsk (ca. 50% af de samlede torskefangster er små torsk). Fredningen af rogntorsk i torskens gydeperiode 1. Jan – 1 marts. rammer det relativt skånsomme garnfiskeri. Men hvis de blev spurgt ville et flertal af fiskere støtte forslagene, .

Ledelsen i Danmarks Fiskeriforening støtter ikke forslagene, tværtimod. De vil kæmpe imod med alle midler, også fordi foreningen selv, vil miste rigtig mange millioner kroner, ved et farvel til de store kapitaltunge fartøjer.

En genopretning af fiskebestandene for udvikling af de bæredygtige fiskerier kræver også:

- En meget større opmærksomhed om redskabernes indvirkning på havbunden, specielt stenrevne, dvs. mere skånsomme fiskerformer

- En meget større opmærksomhed om overholdelse af de fastsatte krav til motorstørrel-se, f.eks. ved målinger på motorkraften via brændstofforbruget

- En uvildig undersøgelse af tobisfiskeriets indvirkning på økosystemet, med deltagelse af udenlandske eksperter

- En meget større opmærksomhed om fiskeriets mange udøvere. At der f.eks. er virkeli-ge forskelle på synspunkter kommende fra fiskere som bedriver et fiskeri med bom-trawl og fiskere som bedriver et kystfiskeri med garn og kroge.

For flere oplysninger kontakt

Skipper Gunnar Jacobsen, Esbjerg 75 14 00 93

Skipper Henning Thøgersen, Lemvig 97 81 08 15

Koordinator Kurt Bertelsen Christensen, Ferring Strand 97 89 55 90

Kattegatvej 3. DK-8500 Grenaa Telf. + 45 87580755 fax. + 45 87580755 giro 110-4527

www.levende-hav.dk llh@levende-hav.dk