|
I Information
den 30. maj, understreger fiskeriforsker Poul Degnbol, at dansk
fiskeriforskning udfører et stort arbejde, og at Danmarks
Fiskeriundersøgelser (DFU) i deres årlige rapporter
"intet stikker under stolen".
Det tror jeg da heller
ikke de gør, men jeg ved at de stikker hovedet i busken.
De årlige redegørelser fra DFU udviser hvert
år nye bundrekorder i vore fiskebestande - og det er
årsager og løsninger på denne udvikling,
fiskeriforskerne burde gøre noget mere ved. Det er
selvfølgelig fiskerne som fanger alt for mange
konsumfisk. Men fiskeriet er jo ikke længere frit, det er politisk
forvaltet via fiskeriforskernes rådgivning - så
enten er den politiske forvaltning for ringe eller også
er fiskeriforskningen!
Da forskerne ikke stikker noget under stolen, må det
være politikerne som bærer ansvaret for at fiskeriet
efter torsk, rødspætter og andre fisk i Nordsøen,
aldrig har været mere biologisk ubæredygtigt,
end i dag. Ligesom de må have ansvaret for, at aldrig
er der brugt så mange penge på forvaltningen,
og aldrig har det stået så sløjt til.
I dag stiller samfundet krav til landbrug og industri fordi
vi er blevet oplyst på disse områder - vi ved
ikke noget om fiskeriet! Og det er netop min pointe.
Jeg kritiserer
ikke fiskeriforskernes videnskab, jeg kritiserer dem for at
stikke hovedet i busken og jeg kritiserer dem for deres lukkethed
over for samfundet. For første led i en ansvarlig forvaltning
af en begrænset mængde torsk, er den biologiske
rådgivning. Biologerne ved at der fanges for mange torsk
i forhold til hvad bestanden kan bære, og alligevel
er de tavse.
DFU's lukkethed kan de ikke begrunde med pengemangel, DFU
bruger ca. 170 mill. kroner om året og deres forskere
tjener gode penge.
Hvor Dansk Jordbrugsforskning
DFJ bruger cirka 470 mill. på et årsværk,
koster et årsværk i DFU ca. 200.000 mere end i DJF. Men det
forbrug til trods har DFU intet der
bare kunne minde om en offentlig formidling.
Fiskeriforskningen
har hovedansvaret for bundrekorderne, ved ikke at give os
det vi har krav på - viden, så vi kan stille de
rette krav
til politikerne og fiskeriet.
Kurt Bertelsen
Christensen,
Landsforeningen Levende Hav
|