Af KURT BERTELSEN
CHRISTENSEN Landsforeningen Levende Hav
Vi har aldrig anvendt
så mange ressourcer på at forvalte - og alligevel
falder de samlede fangster
SKIDTFISK
En af lektor Lomborgs mange påstande er sande: "Aldrig
før er der fanget så mange fisk i verdenshavene",
men vi får ikke at vide, om det er der godt eller skidt?
Med risiko for at blive kaldt dommedagsprofet: Det er skidt
for både naturen og kulturen; i bogstaveligste forstand,
for der bliver fanget flest 'skidtfisk' (små konsumfisk
af ringe kvalitet og industrifisk).
I uge syv offentliggjorde Science, verdens førende
videnskabelige tidsskrift (som omtalt i Information den 9.
feb.) en undersøgelse, som anklager og fælder
dom over den globale fiskeriforvaltning. Vi har aldrig forvaltet
og anvendt så mange ressourcer på at forvalte
som i dag, og alligevel falder de samlede fangster.
Undersøgelsen konkluderer, at det globale fiskeri forvaltes
ubæredygtigt. Gælder det også den danske
og europæiske fiskeriforvaltning?
Når biologer og forvaltere skal regne ud, hvor stor
kvoten bør være, opererer de med to væsentlige
begreber: En naturlig dødelighed (den del af arten,
der indgår i naturens kredsløb) og en fiskeridødelighed
(den del, der indgår i kulturens kredsløb).
Herefter går fornuften og regnemaskinerne i gang - hvordan
får vi flest mulige fisk ud på middagsbordene,
uden at give køb på bæredygtigheden?
Et eksempel: Der må fanges 100.000 tons Nordsøtorsk
af forskellige størrelser. Men hvad nu, hvis vi fjerner
de store torsk, vil det så ikke være muligt at
fange endnu flere tons mindre torsk det næste år?
Her bruges energiregnskaber, hvor meget energi (føde)
vi vil 'ofre' på torsken. En 20 kg torsk æder
meget, en 10 kg torsk æder mere end en 5 kg og så
videre.
Torsk
Velforankret inde i denne computerverden finder man ud af,
der er store mængder torsk at hente, hvis vi bare bærer
os fornuftigt ad. Man når frem til, at torsk bør
høstes - nu fanger man ikke fisk, men høster
energi - så ung som muligt, en 'korn-kylling-menneske'
model.
Nu indgår torsken i de modeller, der regner ud, at dyrene
ikke må leve længere end de dage, der er afsat,
ellers går producenterne, ja hele samfundet, fallit.
Men man medtager ikke den faktor, vi kunne kalde 'den store
natur', det faktum at torsken, modsat kyllingen, stadig er
en del af den store naturs kredsløb, helt enkelt fordi
man ikke kender den, og man kan nu engang ikke indtaste et
økosystem, man ikke kender.
Men også selv om man kendte systemet, ville et energiregnskab,
uanset hvor mange faktorer man medregner, ende med skidtfisk
- det er uundgåeligt, for skidtfisken er tættest
på basis, det plankton som føder hele kæden
fra hav til bord.
Modellen har medført, at forvaltningen i løbet
af få år nu har formået at få vigtige
arter som torsk, rødspætter og sild fra Nordsøen
bragt uden for sikre biologiske grænser. Forstået
som at disse arter, blandt mange andre, nu befinder sig nede
på historisk lave niveauer.
Inden jeg bliver overfaldet af fornuften, trækker jeg
lidt i land og erkender, at biologer har råbt og skreget
om at det kunne gå galt - bare ikke højt nok.
Skulle nogen stadig have, eller få den mistanke - som
biologer og forvaltningen har skudt sig ind under i mange
år - at det måske ikke er modellen, der er noget
i vejen med, men derimod den data der ligger til grund for
forvaltningen, så viser undersøgelsen at eventuelle
'fejlrapporteringer' fra fiskernes side ingen indflydelse
har på undersøgelsens konklusioner.
Fiskerne frikendes
Undersøgelsen frikender fiskerne for, at landingerne
falder og falder. Det er forvaltningen, der har bragt det
samlede erhverv i uføre, og set i den sammenhæng
er det uendelig ligegyldigt, hvor meget fiskerne så
ellers har snydt og bedraget. Modellen har spillet fallit,
de samlede landinger falder, også selv om mængden
af skidtfisk stiger.
Det er virkeligheden globalt, og det er virkeligheden på
Nordsøen for nær sagt alle arter.
Kan fiskeriforvaltning ændre kursen? Det både
kan og skal den, men det bliver svært, for det bliver
meget dyrt. Modellen har skabt en fiskeristruktur af store
industritrawlere til små konsumfisk og skidtfisk, herunder
en Nordsøflåde af bomtrawlere, som ingen havnatur
eller fiskeristruktur i denne verden kan klare.
Modellen har udryddet de skånsomme fiskerier, tæt
ved 1.500 kuttere er hugget op i Danmark, mindre og mellemstore
kuttere, som deltog i fiskeriet for få år siden,
hvor ingen endnu var begyndt at regne den ud. Men selv om
det bliver kostbart, er der er ingen vej tilbage, energiregnskaber
bør afløses af kvalitetsregnskaber.
Det frie fiskeri
Når der igen er skabt balance, skal det frie fiskeri
så genindføres? Det er en fristende tanke, men
nu har vi lært, at fristende tanker skal behandles varsomt.
Så dette er ikke et forsvar for det frie fiskeri, men
derimod for større højkvalitets-fisk i stedet
for skidtfisk.
Det er et forsvar for vilde fisk på bekostning af opdrættet
rovfisk - det er et forsvar for det skånsomme fiskeri
på bekostning af bomtrawl og industrifiskeri. For det
levende hav, hvor på og i, vi mennesker burde betjene
os af varsomhed og ydmyghed i stedet for computere.
Men undersøgelsen lader ingen tvivl tilbage - en 180
graders kursændring er bydende nødvendig i udnyttelsen
af havets ressourcer. Måtte denne grundige undersøgelse,
som afdækker og udstiller en forfejlet fiskeripolitik,
meget hurtigt blive pligtlæsning for de mange aktører
i fiskeriforvaltningen.
|