Den lukkede torskekasse er en politisk bestemt kasse og nu spørger vi politikerne hvad de egentlig vil med erhvervsfiskeriet. Mod den faglige viden skabte de ”torskekassen” i Nordsøen med det formål at få den lukket. Og det selv om lukkede områder i farvande, med et stort fiskeri, ikke beskytter hverken fisk eller fiskere, politikerne må kunne give en begrundelse for lukningen af Nordsøen.

Mange biologer anbefaler fredninger til havs, som løsninger på de problemer fiskeriet har skabt. Men her overskygges biologernes egne jobinteresser af de faktiske forhold i og på havet, hvor  biologerne har mistet interessen for de erhvervs- og videnskabsfaglige miljøer, for i stedet at fokusere på de større globaltstyrede forskningsmiljøer og projekter, som arbejder med den ”rene natur”, naturen og miljøet i sig selv, helt styret af organisationer og politikere, gennem medierne. 

Men dette biologiske fejltrin, ændrer ikke ved, at det er politikernes valg af rådgivning og tilskudssystemer, som er årsag til fiskeriets alvorlige problemer.

På fiskernes krisemøde i Ulfborg den 16.2, var der en udtalt tung og mat stemning af afmagt. Og den udspringer af det sørgelig faktum, at fiskerne nu også er klar over, at de blev solgt i udviklingen mod den statsstyrede og gennemkontrollerede natur, at fremtiden kun har brug for et erhverv, som er i stand til at opbygge og tilfredsstille en forvaltning større end erhvervet selv.

Selvfølgelig skal vi forvalte og sikkert er det at der findes fiskere som ikke burde have tilladelse til fiskeri, men det er et meget lille mindretal. Langt de fleste fiskere er helt almindelige mennesker som ønsker at fiske og tjene en anstændig årsløn, og de mennesker fortjener ikke den behandling de er udsat for.

At Danmarks Fiskeriforening rådgive og forhandle på alle danske fiskeres vegne, burde ikke komme fiskebestande og fiskere til skade, da det er politikernes opgave at varetage de manges interesser. Og politikerne og deres embedsmænd ved, at Danmarks Fiskeriforening repræsenterer medlemmernes snævre økonomiske interesser. De ved, at foreningens politiske og økonomiske målsætninger ligger langt ude på den yderste højrefløj og de ved, at foreningens økonomi hænger sammen med de store omsætningstunge fartøjer, at foreningen ikke er i stand til at give en objektiv rådgivning. Derfor skal de mange fiskerne ikke påtage sig skylden for de nedfiskede bestande, det er politikerne, embedsværket og fiskeriets organisationer som bærer ansvaret for de historisk lave fiskebestande. 

Hvad der skal ske med resterne af det danske fiskerierhverv og hvem der tager ansvaret for fremtidens bæredygtige fiskeri, får vi forhåbentlig et svar på under den forespørgselsdebat om fremtidens fiskeri, som Folketinget afholder i slutningen af denne måned.

Kurt Bertelsen Christensen, Landsforeningen Levende Hav